Berlingske om hemmelige adresser i selskabsregisteret
Berlingske Business tager torsdag en sag op, som retteligt burde få langt mere opmærksomhed. Nemlig regeringens og erhvervsminister Brian Mikkelsens lovforslag om, at erhvervsfolk i virksomhedsregisteret, også kaldet CVR-registeret, skal kunne få slettet deres adresse. Argumentet er beskyttelse af særligt udsatte personer, som er udsat for tyveri eller stalkere. De kan allerede i dag blive adressebeskyttet. Økonomisk Ugebrev har tidligere omtalt sagen med den kritiske kommentar: CVR-registeret skal give mulighed for at omgivelserne får indblik i, hvem der står bag virksomheder, bl.a. for at vurdere kreditværdighed, en samarbejdspartner eller en anden finansiel eller erhvervsmæssig forbindelse. Det kan man i mange tilfælde ikke uden en adresse, fordi der ofte er flere personer med samme navn. Brian Mikkelsens reelle baggrund for forslaget står hen i det uvisse. Men det kan under alle omstændigheder undre, at regeringen og de konservative i den grad vil være med til at skabe mindre åbenhed i samfundet. Det er sket mange gange tidligere, med offentlighedsloven og tinglysningsregisteret. I et velfungerende demokrati er åbenhed vigtig, men der er tendens til, at magteliten lukker sig mere og mere om sig selv. Det er en udvikling, som bestemt ikke vil være med til at udvikle vores samfund i den rigtige retning. Om igen, Brian Mikkelsen.
Når politikere ikke tager ansvaret på sig
En anbefaling: Forvaltningseksperten Jørgen Grønnegård Christensen har hver uge en klumme i Weekendavisen. Den hedder ”Det offentlige”, men den berører også erhvervsmæssige emner, og Grønnegård ser ofte skarpt på, hvad der foregår. Sidste fredag handlede det om erhvervsministerens indgreb mod boligbelåning, efter anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd. Efter finanskrisen er det blevet populært at indrette reguleringen af den finansielle sektor, så den fremstår som ren teknik og noget, som politikerne kun har en formel rolle i. Men, påpeger Grønnegård, det kan man ikke, når det gælder væsentlige indgreb, som det omhandlede. Her er det i et demokratisk land en ren illusion, at politikerne kan overlade ansvaret til teknokrater, og springe over dialogen med de berørte.
DR om direktører: Fokus på cheflønninger i det offentlige
Der er brug for frivillige til at hjælpe på f.eks. plejehjem, så den offentlige service ikke forringes. Dette budskab ville lyde en anelse mindre uspiseligt, hvis ikke det kom fra en chef i en kommune, som via nogle tvivlsomme åremålsansættelser har givet flere direktører ekstra lønninger i millionklassen. Men det gjorde det, i første af tre afsnit i DR’s nye serie De dyre direktører. Som i den private sektor bliver der også i den offentlige sektor brugt alverdens tricks og bortforklaringer for at kunne give massive lønstigninger på direktionsgangene. Helt uden at blive puritansk må man konstatere, at regler og praksis på dette felt skrider voldsomt i disse år, og det er et stort problem. Ikke blot fordi det kræver ressourcer, men også fordi det udhuler borgernes tillid til dem, der sidder med det daglige ansvar.
Tragedien Marx foldes ud i Dagbladet Børsen
Karl Marx har lidt den værste skæbne, der kan overgå en stor tænker: Han nåede aldrig at blive anerkendt, eller blot kendt, i sin samtid, og da det endelig kom efter hans død, blev hans navn hurtigt erobret af dels voldspsykopater, og dels politiske utopister. I år er det 150 år siden hans hovedværk, Das Kapital, udkom. Det fejrer Dagbladet Børsen med en kronik-serie. Formen er måske ikke optimal, for Karl Marx’ tanker har i dag primært historisk interesse – mange af hans antagelser og konklusioner viste sig at være forkerte. Læs alligevel professor Hans Aages meget interessante gennemgang af, hvad det var, Marx bidrog med, og hvordan eftertiden i vidt omfang både overså hans fejl og til gengæld misforstod det, han faktisk havde ret i.
MWL/STK
