Del artiklen:

Corydon som mediechef

En gang vil der måske komme en interessant erindringsbog, hvor vi får at vide, hvorfor Bonnier har ansat tidligere finansminister Bjarne Corydon som direktør og chefredaktør hos vores kolleger på Dagbladet Børsen. Der var solide argumenter mod denne ansættelse, men ikke rigtigt nogen synlige argumenter for: Ja, jo, manden har ledelseserfaring, men – med al respekt – på et hø-jere plan. Der er en forskel på at være chef for en koncern som Finansministeriet og så at være chef på et dagblad, hvor man helst skal være på fornavn med hele staben. Det tungeste argument imod ansættelsen er naturligvis, at Corydon har haft en stor finger med i spillet i nogle beslutninger, der stadig tager dagsordner, og som journalister, herunder på Børsen, skal forholde sig kritisk til. De to journalistiske artikler (her og her) hvor Børsen selv omtalte udnævnelsen, var i den henseende ikke overbevisende, for ingen af dem nævnte hverken DONG eller offentlighedslov med et ord. I stedet er Corydon citeret for, at ”når der er mange virksomheder, der kan træde ind på vores (mediernes, red.) gamle territorium, så har vi også nogle muligheder væk fra vores traditionelle base, som vi skal forfølge og udnytte.” Det lover måske nok godt for forretningen Børsen, men ikke for avisens læsere, for uafhængigheden er kun mulig, hvis man holder sig på egen bane i medieverdenen, uanset om den skrumper eller ej.

Mediernes kammerateri

Hvis Børsen ikke vil nævne DONG og offentlighedslov, så vil Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis det gerne. Hun opremser samtidig hele listen af ansættelser, der udfordrer mediebranchens selvbillede som kritisk vagthund. Det er tankevækkende. Hør hele hendes rant, som også går hårdt til DR’s Deadline, fra godt 34 minutter inde i udsendelsen forrige fredag, den 24 november.

Lunde om Kasis sejr

Foreløbigt kører det nu meget godt på Børsen, og bl.a. Niels Lunde er ofte skarp. Forrige fredag havde han fat i Jesper ”Kasi” Nielsens landsretsdom for, at hans sponsorater Brøndby IF og AG København var erhvervsmæssige udgifter. Medierne har skrevet venligt om Kasi efter denne dom, og det er i sig selv helt efter bogen i et retssamfund. Men, som Lunde påpeger, har landsretten altså givet Kasi medhold på trods af, at han meget klart havde udtalt, at sponsoraterne ikke have nogen væsentlig forretningsmæssig værdi, og at han mere skulle ses som mæcen. ”Man forstår godt, at Jesper “Kasi” Nielsen går rundt med armene i vejret i disse dage. Han har nu rettens ord for, at når han siger ét, så mener han i virkeligheden noget andet. Perspektivet? Dette særlige privilegium åbner uendelige kommercielle muligheder for et menneske med Jesper “Kasi” Nielsens personlighed,” som Niels Lunde bemærker.

Mysteriet om posten

På samme måde, som vi måske en dag får den reelle begrundelse for, at Corydon blev direktør og chefredaktør på Børsen, får vi måske også en dag den rigtige forklaring på, at Danmark skulle betale 1 mia. kroner mere end Sverige til redningen af Post Nord, selv om Sverige sidder på 60 procent af aktierne. Lige nu kan vi bare konkludere, at det, vi får at vide, er usandt, eller i det mindste ufuldstændigt. Børsen har fulgt sagen tæt. Tirsdag var det lykkedes avisen at få et interview med den svenske erhvervsminister Mikael Damberg, og som læser når man lige at tænke, at yes! Nu får vi forklaringen. Men ak, vi hører igen blot om den svenske surhed over de mange danske tjenestemænd, der er dyre at fyre, og over den danske stats lyn-digitalisering, der har fået brevmængden til at skrumpe. Det første må Sverige have kendt til ved fusionen af de to post-selskaber, og det sidste kan man alt andet lige ikke bebrejde Danmark for. Så på de offentligt kendte informationer var der ingen grund til, at de to aktionærer ikke hver skulle bidrage til kapitalindskuddet efter deres relative ejerandel. Eneste håb om, at vi får uddybende informationer i nærmere fremtid, ligger nu i, at Børsens kommende chefredaktør vil have held med et lobbyarbejde for at forbedre offentlighedsloven, så vi kan søge aktindsigt i, hvorfor Danmark dog har accepteret den besynderligt store ekstraregning.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her