Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Medieoverskrifter på vildspor (1). Når man dykker ned i artikler, ser man ofte, at der kun er ret tynd dækning for overskriften. Når det for eksempel i en overskrift i finans.dk i den forgangne uge hævdes , at ”Danske virksomheder knokler hårdere under udenlandske investorer,” så dækker det over, at Dansk Erhvervs cheføkonom Steen Bocian siger, at ”Virksomheder som får investeringer fra udlandet, bliver typisk mere produktive,” og det er et spørgsmål om, at ”man får en anden ledelse, større niveau for knowhow og måske bliver inspireret af, hvad der foregår uden for landets grænser.”

Der er egentlig intet belæg for at sige, at disse virksomheder ”knokler hårdere,” men nok for at de arbejder klogere. Men med overskriften kan man jo bekræfte populære fordomme om, at udenlandsk ejede virksomheder presser de ansatte mere. Det er der sikker også nogle der gør. Men det dokumenterer artiklen i virkeligheden slet ikke.
Overskrifter på vildspor (2). I Berlingske Business hedder det , at DONG får hug for dårlig sikkerhed på platform i Norge. Well, selv det norske Petroleumstilsyn, der har ”givet hug” påpeger, at det egentlig er operatørselskabet BP, der ejer 80 procent af det på-gældende felt, som bør svare på kritikken. Man skal et stykke ned i artiklen for at finde ud af, at DONG, som ejer 20 procent, faktisk ikke er operatør.
Overskrifter på vildspor (3). Finans.dk hævder, at ”discountbølgen dør ud – den nye milliardforretning bliver lokal”. Det er rigtigt, at en del supermarkeder satser mere på lokale varer, om end omsætningen af lokale varer i 2016 ser ud til at blive minimal i forhold til dagligvarehandlens samlede omsætning. Overskriftens første sætning – at discountbølgen dør ud – er nok strammet rigeligt. I april i år kunne eksperter i foodculture.dk i hvert fald konstatere , at ”discount vil blive ved at vinde markedsandele.” Men historien om de lokale varers vældige succes er naturligvis mere tiltalende og sælgende.

Mærsk får også hug af investorer, hvis de bliver spurgt af medierne. Både denne og forrige uge har været præget af talrige artikler om virksomhedernes sociale ansvar, som her i Politiken . Processen må være lærerig for Mærsk-gruppen og andre virksomheder: Det er i dag ikke kun Politiken og Information, der råber op, når virksomheder ikke lever op til deres Corporate Social Responsibility (CSR), og det image, de har fået skabt sig. Investorerne bliver også stærkt bekymrede og ATP, PFA og Nordea kritiserer åbent Mærsk. Det havde man nok ikke set for 20 eller blot for 10 år siden. God journalistik om en ny tendens, hvor også danske institutionelle investorer begynder at blive pågå-ende. Hvis erhvervsmedierne holder fast i denne dagsorden, kan der måske oven i købet komme en samfundsgavnlig effekt ud af det.

Historieløs tilsynsdirektør. Vi har ikke brug for pengesedler. Penge er grundlæggende noget underligt noget. Folk accepterer at give store værdier fra sig, til gengæld for nogle skrabede stykker papir. Alle steder, hvor man har haft et pengevæsen, har myndighederne brugt store ressourcer og skrappe love for at opretholde tilliden til pengene. I den sammenhæng er det i sandhed historisk, når myndighederne i disse år presser på for at få folk til at undlade at bruge sedler og mønter. Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finanstilsynet, melder sig i en klumme onsdag i Dagbladet Børsen med det ekstreme synspunkt, at brugen af kontanter helt skal afskaffes. Mange mennesker foretager allerede i dag stort set alle betalinger med digitale penge, hvilket er praktisk og i sig selv godt. Men hvorfor er det så vigtigt, at kontanterne skal helt væk? Jo, fordi så kan man kontrollere alle betalinger, og dermed standse kriminalitet, herunder skattesnyd. Man kunne for egen regning tilføje: Så ville borgere og virksomheder heller ikke have et alternativ til negative renter i banken. Eksempelvis ved at lægge sedlerne under hovedpuden.

Nødgaard overser også, at han dermed også fjerner et element, som er central for tilliden til penge: Nemlig fortroligheden. Tilsynsdirektøren fremstår som en naiv skoledreng i sin første time i samfundsfag. Han forudsætter, at landets myndigheder altid er kloge og retfærdige, og at borgerne altid vil acceptere at gå i takt efter dem. Fjerner man den sidste mulighed for, at folk kan foretage fortrolige betalinger eller undgå negative indlånsrenter, vil det stensikkert give liv til alternative betalingsmidler, f.eks. bitcoins eller naturalier. Så vil Nødgaard og ligesindede få en tiltrængt historietime og lære, hvorfor man altid har gjort så meget ud af tilliden til penge: Penge er ikke bare en praktisk anordning, men også en af forudsætningerne for, at man overhovedet kan have et velorganiseret samfund, der rækker ud over nærmeste bymur.

læs hele udgivelsen her

MOS/STK