Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Choknyt: Tænketanken Cepos mener, at øget ulighed er et grundvilkår ved væksreformer: JP’s Finans skriver fredag under overskriften ”Tænketank: Forfejlet debat om økonomisk ulighed dræber vækstreformer”, at ”Ny analyse fra Cepos viser, at det stort set er umuligt at lave vækstreformer uden også at øge den økonomiske ulighed herhjemme.” Vi synes at det er rigtig godt, at vi har tænketanke med masser af kloge hoveder til at analysere, regne og tænke ud af boksen. Men når pressen videreformidler budskaber fra disse tænketanke, er det vel ikke urimeligt at sammenholde budskaberne med deres politiske ståsteder. Cepos er en ultraliberal tænketank, hvor man nok ville være overrasket, hvis de havde udmeldt det modsatte. Men come on. Havde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sagt det samme, havde alle spærret øjnene op. Nogle gange kunne medierne godt være lidt mere kritiske over for de politiske tænketankes budskab. Nogle af dem kunne jo også komme i den vildfarelse, at analysen fra Cepos var helt uafhængig og saglig.

Tænk hvis vi fik lov til at konkurrere på lige vilkår: Økonomisk Ugebrevs publikationer skal opkræve moms af betalende abonnenter, men det skal de store i papirformat ikke. Dagbladet Børsen bragte onsdag en interessant historie om, at EU-kommissionen nu er parate til at ligestille printmedier med elektroniske medier. Ifølge Børsen har EU-kommissionen tidligere været mod en ligestilling, men har nu ændret holdning. En talsmand for EU’s økonomikommissær udtaler angiveligt, at de nuværende momsregler er forældede, og at de ikke tager hensyn til den teknologiske udvikling. Med indførelse af mediestøtte for elektroniske medier kom der lidt mere ligestilling omkring konkurrencevilkår. Men der er altså et stykke vej endnu, før der er lige konkurrence. Der er dog allerede lagt i kakkelovnen til et politisk opgør med de store medier, fordi der fra politisk hold samtidig lægges op til en afviklingsperide af nulmomsen for printmedier.

Fynsk robot-succes: Der er berettiget bekymring om vækstlaget i dansk erhvervsliv. En stribe af giganterne gør det rigtigt godt, men alting har en ende, og med opstartsvirksomhedernes vedvarende vanskeligheder ved at skaffe finansiering er det svært at se, hvem der skal være giganter om 20, 30 eller 40 år. Der er dog undtagelser fra jammeren, og en af dem er den fynske robotklynge, som vokser lystigt, og som allerede har frembragt sin første milliardvirksomhed, nemlig Universal Robots. Måske har vi i pressen selv for lidt opmærksomhed på de små succeshistorier, som andre kan lære af. I den sammenhæng skal Dagbladet Børsen roses for at dække den fynske robotklynge, senest med en artikelom On Robot.

Forstyrrende clickbate: Det er mediernes trælse lod anno 2016, at man er nødt til at tage højde fra den annonceindtjening, der kommer fra, at læ-serne klikker på den enkelte artikel på nettet. Det frister til at bringe den slags artikler, som tænder mange læseres umiddelbare nysgerrighed, men som ikke har nogen egentlig relevans eller substans. Som eksempel kunne Finans.dk i sidste uge fortælle om årsregnskabet i Kim Larsens personlige selskab. Det går fint for den folkekære sanger, og tillykke med det, og det er naturligvis helt uskyldigt, at folk gerne vil læse om kendte mennesker. Men det er ikke med til at styrke profilen på et ellers seriøst erhvervsmedie, som læserne gerne skulle forlade med en fornemmelse af, at de har fået de vigtigste nyheder fra dansk og internationalt erhvervsliv.

Når medierne understøtter uviljen mod eliten: 
Danmark har overført en del af sin ulandsbistand til den konto, der skal betale modtagelsen af flygtninge og migranter. Det er i strid med OECD-reglerne, fordi pengene dermed pr. definition ikke går til ulandene, idet de færreste migranter på kort sigt vender tilbage deres fattige hjemlande, skriver Altinget . Pointen er sikkert rigtig nok og fin at få frem. Men: Uanset hvad der står i de regler, må det være klart for enhver, at modtagelse af flygtninge er et af Danmarks bidrag til verden. Og sandsynligvis endda et større bidrag end ved den gennemsnitlige bistandskrone, idet mange af disse går til kulturtiltag, ligestilling, danske virksomheders trivsel og lignede, som næppe noget fattigt menneske ude i verden har nogen interesse i. Som sagt, i sig selv en fin pointe, Altinget bringer til torvs. Men i en tid, hvor tilliden til eliten skraber bunden, bør også medierne vise det ansvar at repræsentere den sunde fornuft og stille kritiske spørgsmål til de elitære organisationer – in casu OECD.

læs hele udgivelsen her

MWL/STK