Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Det nære og konkrete slår alt. 
Ugen har været præget af en del interessante erhvervsnyheder med vidtrækkende perspektiver: NKTkøber op og deler sig i to børsnoterede selskaber, A.P. Møller – Mærsk kom med sin længe ventede strategiske opdatering, og Nets kom på børsen. Og hvad var ugens mest læste på Berlingskes Business.dk? Det var et bidrag til den fortsatte Lauritz.com-saga om mistænkelige auktionsbud og derefter historien om, at ComputerCity lukker ni af ti butikker i Danmark. At Malou Aamund har fået et nyt job var mere populær som historie end en stor fyringsrunde i Post Danmark og end at “Nu tager Mærsk hul på den helt store forvandling”. Personer og personlig relevans (vi er jo en del, der har handlet på Lauritz.com eller i ComputerCity) slår i næsten bekymrende grad de store principielle og mere abstrakte nyheder.

Det nære og konkrete slår alt – eller gør det? 
Stort set alle virksomheder fortæller i dag på deres hjemmesider, at de leverer løsninger – solutions. Og ofte skal man lede godt og grundigt i præsentationen på nettet for at finde ud af, at de i virkeligheden fremstiller for eksempel kloakriste (som naturligvis også på sin vis er en løsning på et problem). Vi har al mulig sympati for, at Solar nu vil “transformere” sig fra en el- og vvs-grossist til en service- og sourcingvirksomhed. Men hvis virksomhederne ikke selv relativt enkelt og direkte kan beskrive, hvad den foretager sig, så er vi som medier ofte på herrens mark, hvis vi skal orientere vores kunder, læsere og seere, ordentligt. Virksomhederne og deres cheflag risikerer med deres formuleringer at fjerne sig fra det flertal af mennesker, der foretrækker det konkrete (se ovenfor). Er det fordi, det vigtigste for disse cheflag i virkeligheden er at imponere andre cheflag?
Ugens citat. Berlingske Business bringer ugens citat, som er leveret af NKT Holdings bestyrelsesformand Jens Due Olsen: ”I forhold til Nilfisk følte vi ikke, at kapitalfonde kunne bidrage med noget, som vi ikke selv kunne. Vi har altid foretaget de investeringer, som var nødvendige, og vi mener, at vi har den rigtige ledelse. Hvorfor skulle vi sælge til en kapitalfond? Det afkast, som en kapitalfond skal have, vil vi hellere give til vores aktionærer.” Sådan skal det være.

Nu skal det handle om sex. Hvis du er mand, har magt til at fremme andres karriere og har lyst til et rask lille sidespring, så har du gode vilkår. Kvinder i forretningslivet kan nemlig ikke lade være med at hoppe i kanen med mænd, der kan hjælpe dem til et bedre job.

Ovenstående, fladpandede udsagn er naturligvis ikke seriøst ment. Det skal blot illustrere en pointe: Det er lige så validt og veldokumenteret som et budskab om et relateret emne, som Berlingske Business nåede frem til forrige torsdag. Det handlede om sexchikane og sexisme, og avisen havde spurgt cirka 300 kvinder på et højt karriere-, uddannelses- og lønniveau, om de havde været udsat for det på et tidspunkt. Det svarede hver tredje ja til, og så konkluderede avisen i sin underrubrik: ”Forretningsmænd kan hverken holde nedladende ord eller fingrene for sig selv, når de omgås kvindelige kolleger.”

Selvfølgelig er der nogle mænd, der opfører sig dårligt over for kvinder. Ikke et pænt ord om dem, men generaliseringen er journalistisk plat. Undersøgelsen viser netop, at det er undtagelsen, at karrierekvinder oplever den slags ubehageligheder, og man kan altså konkludere, at langt de fleste mandlige kolleger holder både fingre og nedladenhed for sig selv. Dertil kommer, at spørgsmålet også omfatter det subjektive begreb sexisme. Menneskers grænser er forskellige, og det fører til ubehagelige situationer. Men man kan kun undgå dem, hvis man forbyder sex som et emne blandt medarbejderne. Og gør man det, har det langt videre konsekvenser.

Den slags overvejelser når Berlingske ikke til i artiklen. I stedet nøjes man med at citere de sædvanlige ”kønsforskere”. Sat i anførselstegn her, fordi de pr. definition er partiske – ingen kønsproblemer, intet job for kønsforskere – og fordi deres udtalelser som regel ikke tager udgangspunkt i forskning, men blot leverer akademisk fernis til nogle banale fantasier om, hvordan andre mennesker tænker.

Berlingske Business har gjort køn og karriere til et stort emne i sine spalter, og det er et ærligt valg. Idealisme og holdninger er også en stærk motor for god journalistik. Men det forudsætter naturligvis, at man overholder de journalistiske grundregler. Ellers bidrager man blot til en sump af fordomme og uvidenhed.

læs hele udgivelsen her

MOS/STK