Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Meningerne om Mærsk: Ikke en dag går i denne tid, uden at læserne af danske erhvervsmedier præsenteres for adskillige spekulationer og meninger om den nye strategi og struktur, der ventes præsenteret for A.P Møller-Mærsk en gang i efteråret. Blot et par eksempler fra den forgangne uge: En opsplitning risikerer blot at blive et minikonglomerat med nogenlunde de samme problemer, som koncernen har i dag, siger analytikere i Børsen , mens kommunikationsrådgiver Kim Ege Møller skriver om aspekter af den kommunikationsmæssige udfordring ved en opsplitning her på Finans.dk. Mærsk-stof er godt stof. Og både medier og læsere kaster sig gerne over det. Men set fra koncernens side er spørgsmålet, om der efter meldingen om, at koncernens struktur kan blive ændret, spekuleres i alle retninger, så der er skabt en gigantisk forventningspres. Kan ledelsen overhovedet undgå at skuffe, når planerne endelig fremlægges?
Prygl i Berlingske: Hvis man skal tro danske erhvervsmedier, så bliver mennesker og virksomheder i dansk erhvervsliv knust og pryglet i et væk. Novo Nordisk ”knuser” konkurrenterne, fremgår det af Berlingske Business , der hæfter sig ved, at det danske selskab i andet kvartal er vokset mere end rivalerne på det kinesiske marked, mens Brøndby ifølge Berlingske Business og Ritzau har ”pryglet” og ”lammetævet” Aarhus Elite-aktien, fordi Brøndby-aktien er steget og Aarhus-aktien er faldet. Det er klart, at man må gøre noget for at lokke læsere til artiklerne. Men det voldsomme sprogbrug repræsenterer det billigste trick i kogebogen, det er trættende og mister, netop fordi viser sig at være vildt overdrevet, hurtigt sin effekt.
Strid blandt MT Højgaards aktionærer: Det nye erhvervsmedie InsideBusiness er i denne uge kommet fint bag kulisserne med en historie om, at minoritetsaktionærer i MT Højgaard er i oprør over hovedaktionærernes beslutning om at droppe en planlagt fusion på ejerniveau.
Vi er først lige begyndt: Hvis en virksomhed meddelte, at den ændrer i organisationen, så tre divisioner bliver til syv, der hver især er overskuelig og får egen ledelse, ville det ikke undre nogen. Men nu handler det ikke om en virksomhed, men om SKAT, som skatteminister Karsten Lauritzen vil styrke – ikke bare ved organisationsomlægningen, men også ved tilførsel af tusind nye medarbejdere og en merbevilling på 7 mia. kroner over de kommende år. Oprydning er naturligvis nødvendig efter de mange skandaler, hvoraf den seneste med de 12,3 mia. kroner, man er blevet franarret som refusioner af ikke-eksisterende udbytteskatter, ikke engang er den værste.

Den mest alvorlige sag var det, vi kom til at kende som Thornings skattesag, men hvor hovedelementet bestod i, at nogen havde lækket den daværende oppositionsleders dybt fortrolige skattepapirer. At de lækkede papirer så antydede, at Thornings familie have fået særbehandling, gjorde naturligvis ikke sagen bedre. Det hele havde watergate’ske proportioner og såede hos den nøgterne iagttager tvivl om, hvorvidt de ledende politikere overhovedet har respekt for demokratiet, når det står i vejen for deres personlige interesser.

Så meget mere gyser man over, at den nye plan for SKAT er grundlæggende udtænkt af samme ledende politikere (den unge skatteminister er undtaget), som over årene også har kørt organisationen ned i skidtet, og som har gjort det uklart for medarbejderne, hvad deres rolle var.

Den nu omsider fyrede direktør Jesper Rønnow Simonsen synes heller ikke at have været nogen hjælp i den sidste henseende. Mens skandalerne poppede op af jorden som vintergækker på en februar-dag, har han ifølge Politiken underholdt politikere og mediefolk på twitter, hvor han har omtalt sig selv som skattefar. Nogen ydmyghed eller skam bærer han heller ikke præg af i et interview på Finans.dk , hvor han siger, at efterfølgeren skal ”gøre hans arbejde færdigt”.

I første omfang bliver afløseren Merete Agergaard, der hidtil har været kunderservicedirektør. I betragtning af denne newspeak-agtige titel er det lidt pudsigt, at hun taler om, at ”skattevæsenet i disse år forandres”. Man kan håbe på, at anvendelsen af det lidt bedagede begreb afspejler, at hun i hvert fald forstår opgaven: Skattemyndigheden er ikke en smart cafe eller en netbutik. Det er et væsen, der udfører en for en stat helt nødvendig, men også meget følsom opgave, og som først og fremmest skal reducere sin fejlrate til et minimum. Under alle omstændigheder skal hverken skatteministeren eller medierne antage, at arbejdet med at føre skattemyndigheden tilbage på rette kurs, er afsluttet. Det er først lige begyndt.

læs hele udgivelsen her

MOS/STK