Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Sandhedens time: Disse linjer skrives fredag middag, mens kommentarerne til briternes beslutning om at forlade EU stadig bar præg af enten chok eller spontan begejstring. Dermed også inden kommentatorerne havde lagt sig rigtigt fast på, hvad de nu mener, der skal ske. Alligevel vil det være umagen værd at finde disse kommentarer frem igen, når røgen har lagt sig. For det er i panik-situationen, at man nemt kommer til at sige, hvad man virkelig mener – eller ikke mener. Politiken gjorde sig f.eks. i en leder bemærket med det noget særprægede synspunkt, at historien bør dømme David Cameron hårdt . Men ud fra hvilken betragtning skal politikere dømmes hårdt for at lade befolkningen komme til orde? Enhedslisten nye leder Pernille Skipper havde omvendt øje for, at man naturligvis må leve med demokratiets spilleregler, også når befolkningen vil noget andet, end man selv vil. Hvad hun så vil, er derimod uklart. Hun vil vistnok gerne have et ”progressivt” Europa, der på en gang udtrykker folkets vilje og giver plads til mange flygtninge, selv om alle ved, at netop de to ønsker udgør en af de modsætninger, der får EU til at vakle. Med mere ro på vil der også være lejlighed til at nyde, at en række personer fra den mere bløde venstrefløj pludselig har udtrykt bekymring for, hvad vi dog skal gøre uden en velfungerende, international markedsøkonomi.
Vredens druer: Det var tidligt fredag morgen, før der begyndte at foreligge troværdige resultater af brexit-afstemningen. Så i ventetiden måtte medierne jo skrive om noget andet. Torsdag eftermiddag var Børsens hjemmeside således domineret af artikler om, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen søger at skaffe realkreditobligationer en bedre stilling i den kommende Basel-regulering , så realkreditinstitutterne slipper for nye, gigantiske kapitalkrav, med deraf følgende udgifter for boligejerne. Om der var nogen særlig tanke med det fra Børsens side skal være usagt. Men det er præcis på grund af den slags historier, at selv overbeviste europæere nu viser resignation over for EU. Det er jo sin egen, store skandale, at EU-systemet ikke, helt uden pres, gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvad det danske realkreditsystem består i, og hvilken enorm betydning det – endnu – har for dansk økonomi.
Tomgang: Efter afstemningsresultatet forelå, var der derimod ingen undskyldninger for medier, som ikke havde en relevant dækning, med brug af centrale og relevante kilder. Her faldt tv-stationerne noget igennem med en dækning, der var domineret af egne, trætte korrespondenter og det sædvanlige hold af mere eller mindre tvivlsomme eksperter. En af de sidste er professor i statskundskab Marlene Wind, som hjalp DR med en gennemgang af de forskellige muligheder, som Storbritannien nu har. Heriblandt at landet, via en ny folkeafstemning, bliver i EU alligevel. ”Hvis folk siger: Ok, det vil vi så godt alligevel, fordi det hele er så kaotisk, så har man faktisk ikke forladt EU. Så kan man sige ok, vi har stemt to gange, vi bliver,” er Marlene Wind citeret for. Det er vist en mulighed, hvis sandsynlighed man med fordel kunne have tjekket hos en britisk kilde. Så har vi sagt det venligt.
Fusk afsløret: FF Skagen har angiveligt blandet biofuel i fiskeolie og dermed scoret en gevinst på 6-7 millioner kroner. Dagbladet Børsen følger den spegede sag, hvor direktøren nu risikerer flere års fængsel, og hvor en lastbilchauffør ifølge nogle kilder har fået tilbudt 2 mio. kroner i en kuffert for at destruere bevismateriale. Den store rækkevidde har historien måske ikke – banditter forekommer jo i alle sammenhænge med jævne mellemrum. Men det er en af Børsens store forcer, at avisen sætter plads af til at beskrive banditterne, når de forekommer i erhvervslivet.

læs hele udgivelsen her

STK