Det har overrasket de fleste, at republikanerne nu har overstået deres primærvalg inden demokraterne fik valgt deres kandidat, samt at en stribe nye meningsmålinger har vist dødt løb. Kan det umulige alligevel ske ved selve valget mellem de to kandidater til november, spørger Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson Institute For International Economics i denne kommentar.
Svaret er: Nej – det er stadigt altovervejende sandsynligt, at Hillary Clinton bliver USA’s næste præsident. Der er en række årsager til, at man skal tage de seneste meningsmålinger med et gran salt. For det første nyder Donald Trump lige nu godt af parti-disciplinen i det Republikanske Parti, hvor en forbavsende stor del af vælgerne (hvoraf mange indædt hader Hillary Clinton) meget hurtigt har valgt at slutte op om deres kandidat.
Samtidigt har Hillary, som jo i princippet stadigt kæmper med Bernie Sanders om nomineringen, ikke samme fordel, hvorfor hun i meningsmålingerne lige nu mister en stor gruppe demokrater, som stadigt støtter hendes modstander. Det er imidlertid et kortvarigt problem, som givetvis vil forsvinde når Hillary Clinton senere på sommeren bliver nomineret. Til den tid vil – specielt når modstanderen er Donald Trump, langt de fleste demokrater også slutte op om deres kandidat og Hillary’s meningsmålinger vil blive bedre.
For det andet er det generelt en myte, at Donald Trump ekspanderer det republikanske parti. Det er rigtigt, at langt flere end normalt har stemt ved de republikanske primærvalg og ofte på Donald Trump. Problemet er bare, at disse ”nye” primærvalgs vælgere ikke er demokrater, som nu er skiftet til republikanerne. De er solide republikanske vælgere, som ved tidligere valg har stemt på Mitt Romney, John McCain eller George W. Bush. De har blot ikke deltaget i primærvalgene før i 2016, hvilket betyder at Donald Trump ikke har skaffet nye vælgere, blot været i stand til at mobilisere eksisterende republikanere tidligere end normalt. For det tredje er demografien stadig med demokraterne, da vælgerkorpset i 2016 vil have rekordhøje andele af minoritetsvælgere, hvor Hillary Clinton har et meget stort forspring i følge meningsmålingerne. Rent faktisk er der meget, som tyder på at 2016 – netop på grund af Donald Trump – vil se rekordhøj registrering af specielt Hispanics, som givet vil stemme imod Donald Trump.
For det fjerde kniber det med konsensus i toppen af det republikanske parti, hvor formanden for Repræsentanternes Hus Paul Ryan endnu ikke har givet Donald Trump sin støtte. Det skyldes givet, at han som leder af den finans- og udenrigspolitisk konservative del af republikanerne har meget svært ved at slutte op om en kandidat, som gang på gang har forkastet traditionelle konservative kerneholdninger, så som lavere skatter for de rige, lavere mindstelønninger, nedskæringer i Social Security og Medicare og en interventionsitisk udenrigspolitik.
Da Donald Trump næppe vil flytte sig ret meget på disse områder, og derfor i valgkampagnen frem til november vil fortsætte med at trække det republikanske parti væk fra dets hidtidige politiske platform, synes det givet at splittelsen kun vil blive dybere og dybere, jo tættere vi kommer på selve valgdagen. Det er derfor sandsynligt, at Donald Trump vil miste opbakning fra relativt flere konservative i november end vi idag ser det i meningsmåligerne.
For det femte er det klart, at nok har Hillary Clinton meget høj negativ ratings blandt vælgerne og stadigt et problem med sine e-mails. Men på den anden side er der næppe nogen helt ukendte store skeletter i skabet for en politiker, som har været i den amerikanske offentligheds søgelys uafbrudt i 25 år. Det faktum, at Donald Trump i de seneste uger blot har genbrugt årtiers gamle beskyldninger om Bill Clinton’s mange damebekendtskaber, som mudder, tyder på at republikanerne har svært ved at finde nye eksplosive forhold at angribe.
Donald Trump derimod er stadigt rent faktisk et relativt ubeskrevet blad, som endnu ikke har frigivet sine seneste selvangivelser til det amerikanske skattevæsen og som bygherre i luksus- og kasinobranchen, har han muligvis været nødt til have en eller anden form for forbindelser med mafiaen i lø-bet af sin karriere. Der kan derfor springe en række bomber omkring personen Donald Trump i løbet af valgkampagnen, når først de dybdeborende journalister og demokraternes politiske mudderkastere går rigtigt i gang. Alene emnet vedrørende Donald Trump’s manglende offentliggørelse af sin selvangivelse vil som tiden går, blive kilden til stadigt mere vedvarende spekulationer. De næste fem måneders amerikanske valgkampagne bliver derfor tumulte, men Donald Trump bliver – til alt held – ikke USA næste præsident.
