Pandora-aktien klarede sig overraskende flot, da der onsdag blev aflagt Q3-regnskab med en nedjustering. Efter en start på minus syv procent, endte aktien i nul, på grund af begejstring over et klart strategiskifte. Regnskabet indeholdt ellers en klar indikation på, at det underliggende salg skrider markant. Bestyrelsens nye strategi fra januar 2018 er nu kuldkastet, og en stor spareplan skal nu transformer selskabet fra den aktuelle væksthistorie til at være en stabil cash cow. Men det bliver værre, før det bliver bedre.

Det positive er, at Pandoras ledelse nu har erkendt, at vækststrategien ikke virker, og det har medført, at selskabets ledelse har sat fokus på alene at tjene penge. I Q3-regnskabet fremlægges en spareplan, som grundlæggende omfatter langt færre nye...