Pensionsbranchen dybt splittet om minusrente på garantiprodukt

Fra årsskiftet vil pensionsbranchen være tvunget til at udstede minusgaranti til de kunder, der vil have det traditionelle produkt med en garanti. Det er Finanstilsynet, der vil gribe ind. Men indgrebet er slet ikke vidtgående nok, og det er uansvarligt som det ser ud nu, mener flere tunge aktører i branchen. Andre er tilfredse og er parat til at sælge det nye produkt.

Man skulle tro, at udsigten til et pensionsprodukt med ri­siko for negativt afkast og mulighed for løbende at udhule pensionsformuen ikke gav anledning til mange hævede øjenbryn. For hvem vil dog vælge det? Ikke desto mindre er det et emne, der for tiden splitter både pensionsbranchen, de ansvarshavende aktuarer og pensionsrådgivere.

Fra nytår vil den maksimale garanti på det gode gamle og traditionelle pensionsprodukt lyde på minus en halv pct. Men det er slet ikke nok, hvis det står til tunge aktører som Danica, brancheorganisationen Forsikring & Pension samt den danske aktuarforening. Det fremgår af aktindsigter i Finanstilsynet, hvor pensionsbranchen er blevet hørt om Finanstilsynets hensigter med at sænke grundlagsrenten fra 2021.

Hensættelser fra starten
Eksempelvis lyder det fra den danske aktuarforenings formand Jette Lunding Sandqvist:

”Med det aktuelle renteniveau kan en grundlagsrente på nul pct. isoleret set ikke anses for forsigtig, og den vil ikke bidrage til, at en forsikringsaftale indgås med betryggende grundlag. Forsikringsaftaler, der indgås med nul pct. i grundlagsrente, vil i praksis kunne resultere i en merhensættelse allerede fra indgåelsestidspunktet.”

En ny grundlagsrente på nul vil i praksis betyde garantier på maksimalt minus en halv pct. på grund af lovpligtige tillæg. Foreningens formand er med andre ord allerede nu nervøs for, at selskaber, der vil udstede den slags minusgarantier, allerede fra start kommer under vand – altså at der ikke vil være dækning for garantierne.

Præcis samme frygt har flere pensionsselskaber, og derfor lægger de nu garantiproduktet i graven. Danica droppede det for få måneder siden, mens Topdanmark i disse dage er i gang med at aflive garantierne. Hos Alm. Brand og Lærernes Pension lyder det derimod, at kunder og medlemmer er glade for produktet med garanti, og man fortsætter salget, uanset det kommende indgreb fra Finanstilsynet.

Er minusrenter interessante?
Finanstilsynet dikterer suverænt, hvor stor grundlagsrenten skal være, men den er kun udgangspunktet for det maksimalt tilladte. Oven i det siger den finansielle lovgivning dog, at udbyderne i branchen skal sikre sig, at aftalerne med kunden er betryggende. Og det er altså det, der nu udfordres af både aktuarforeningen, Forsikring & Pension og Danica:

”Et argument for kun at nedsætte grundlagsrenten til 0 pct. kunne eventuelt være, at grundlagsrentebekendtgørelse alene udtaler sig om den maksimale grundlagsrente, og at selskaberne altid selv skal vurdere, om det er tilstrækkeligt sikkert blot at anvende denne rente.

Dette vil dog efter Danicas opfattelse kunne medføre en uhensigtsmæssig konkurrence om, hvor aggressivt det enkelte selskab ønsker at tolke på ovenstående, hvilket ikke er til gavn for kunderne og heller ikke følger tankerne bag grundlagsrentebekendtgørelsens forsigtighedsprincip,” lyder det fra Danica.

Landets næststørste pensionsselskab frygter med andre ord, at der igen opstår en konkurrence om at sætte den garanterede rente højest og vinde kunder. Men det kan altså give bagslag i et miljø, hvor renten er faldet heftigt. Den frygt er reel, hvis man spørger den uafhængige aktuar Jørgen Svendsen.

”Pensionsselskaberne vil gerne have en høj grundlagsrente i forhold til konkurrencen om kunderne med f.eks. bankerne. Det er attraktivt at kunne garantere 1 pct. i minimumsrente, når du i banken kan få minus 0,5 pct. på din opsparingskonto.

Så garantiproduktet er stadig velegnet til de kundemålgrupper, som ønsker maksimal tryghed. Og så ønsker pensionsselskaberne, at pensionskunder fortsat finder det så attraktivt som muligt at spare op til pension i stedet for diverse alternativer. F.eks. spare op i sit hus,” forklarer han.

Så selv om det kan lyde helt forrykt, at danskerne skulle vælge et pensionsprodukt, hvor garantien er i minus, er der mening med galskaben. Det er den eneste måde man kan sikre sig mod tab på sine pensioner. Det kan i en tid med høje aktiekurser og minusrenter i bankerne være meget attraktivt, hvis man er tæt på pensionsalderen og dermed ønsker at bevare sin formue frem for at øge den.

”Pensionsselskaberne ønsker, at deres produkter er så attraktive som muligt – og det hjælper Finanstilsynet jo ikke til med at varsle disse sikre og forsigtige renter. Men problemet er, som da bankerne gik konkurs i 2008. Nogle glemmer på grund af grådighed at være fornuftige, og så sælger de produkter, der er for billige, bare for at vinde kunder,” lyder det fra Jørgen Svendsen, der henviser til, at pensionsselskaberne, for at skaffe kunder, har haft massive underskud på deres sundhedsforsikringer i årevis.

Efter årsskiftet kunne et selskab dog godt udstede en garanteret rente på minus 1,5 pct og dermed holde alle glade – også aktuarforeningen og Finanstilsynet. Men det virker altså ikke særligt sandsynligt med den form for tilbageholdenhed.

En underlig konkurrence
Det lyder ikke rart, når dem, som står som garant for vores pensioner – altså de uafhængige aktuarer – ikke finder det hele betryggende. Men her er der også tale om religion – eller i hvert fald trospørgsmål – i branchen. Nogle sværger til et garanteret produkt, fordi det er det mest attraktive, de har at byde på. Andre sværger til markedsrente, da det er deres forretningsgrundlag.

Man skal heller ikke glemme, at nogle i branchen helt har afskaffet det garanterede produkt. Men det er man ikke helt klar til i Alm. Brand.

”Vi oplever fortsat en pæn efterspørgsel af garanterede produkter. Omdrejningspunktet er som oftest kundens risikoappetit, og er pensionen nært forestående, og markedet pludseligt dykker, giver det garanterede produkt en større grad af forudsigelighed i kundens økonomi. Det giver i sidste ende bedre mulighed for planlægning af den gode pensionstilværelse,” siger Claude Reffs, pensionsdirektør i Alm. Brand.

Også Lærernes Pensionskasse går den vej: ”Det er slet ikke nyt for os med et gennemsnitsrente-produkt med en 0-garanti. Det produkt har vi kørt med i 12 år, og det har vi, fordi det passer rigtig godt til vores medlemmer, som godt kan lide trygheden og stabilitet i produkt, hvor afkastet udjævnes via en depotrente. Med 0-garantien har vi også sikret os, at vi gennem de seneste 12 år har kunnet investere frit og med den nødvendige risiko.

Derfor har vi ingen planer om at tage produktet ned fra hylden. Så længe vores medlemmer er glade for det, og vi kan opnå konkurrencedygtige afkast, så fortsætter vi med at tilbyde det stabile gennemsnitsrente-produkt,” lyder det fra kommunikationschef Susanne Bych.

Helt modsat mener Topdanmark, at det ikke længere er muligt at skabe et optimalt afkast i produkter med en garanti.

”Vi har i nogle år ikke anbefalet gennemsnitsrente til vores nye kunder. Men vi har haft det på hylden, mens vi har overvåget udviklingen på finansmarkederne og har håndteret det lave renteniveau via den løbende rådgivning. Nu har vi så taget konsekvensen og lukket helt ned for tilgangen til produktet, da vi kan se, at efterspørgslen fortsat er meget lav,” lyder det fra presseafdelingen i Topdanmark.

Har trådt forsigtigt
Måske har de store meningsforskelle været årsagen til, at tilsynets har trådt meget forsigtigt undervejs. Første høring var i 2015, men der fortrød tilsynet altså, og det har siden ventet så længe, at renten nu er faldet til et niveau, hvor aktuarer altså ikke længere finder det betryggende med en nulrente.

”Finanstilsynet var alt for tøvende med at reducere grundlagsrenten historisk, og det endte med, at flere pensionskasser kom i uføre og var insolvente,” mener Jørgen Svendsen. Han nævner eksempelvis slagsmålene i Sampension med brudte garantier og Finanssektorens Pensionskasse, der måtte sluges af AP Pension. Begge dele på grund af løfter om alt for høje garantier. Denne gang mener han dog ikke, at tilsynet behøver at gribe ind med begrundelsen, at renterne kun kan stige nu.

Tilsynet balancerer i midten af alt dette og har klogelig lagt grundlagsrenten på præcis nul, så det passer med, at nye kunder fra årsskiftet kan komme ind i de gamle bestande med plus 0,5 pct.-garantier. Loven siger, at man kun må blande kunder med forskellige garantier så længe, at forskellen på deres garantier er 1 procentpoint. De nuværende bestande holder sig lige inde for den ramme med plus 0,5 pct., så de nye minusser kan komme med i plusgruppen.

Carsten Vitoft