Pensionsbranchen skjuler millionomkostninger for kunderne

Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at pensionsbranchen skjuler omkring en fjerdedel af de omkostninger, danske pensionsopsparere betaler til deres pensionsselskab. Branchen har ellers flere gange tidligere lovet politikerne og Finanstilsynet, at alle kundernes omkostninger nu er kommet frem i lyset. Flere uafhængige eksperter kritiserer pensionsselskabernes lukkethed, ikke mindst fordi den gør det umuligt at sammenligne selskabernes reelle omkostninger.

Hver eneste dansker betaler hvert år flere tusinde kroner mere i omkostninger på deres pensionsordning, end de får oplyst. Omkostningerne fremgår nemlig ikke af de pensionsoversigter, danskerne får tilsendt fra deres pensionsselskab. Efter års tovtrækkeri om åbenhed og gennemsigtighed i pensionsbranchen er det fortsat umuligt at fastslå, hvilke pensionsselskaber der er billigst og dyrest. De traditionelle centrale nøgletal for omkostninger, som oplyses til kunderne, er stadig hullet som en si.

RET VOLDSOMT

Økonomisk Ugebrev har gennemgået en række nye omkostningsopgørelser, som er offentliggjort hen over sommeren. De dokumenterer klart, at de fleste pensionsselskaber helt bevidst udelader omkostningerne ved at handle værdipapirer på kundens vegne – eller hvad der også kaldes kursskæring. Omkostninger, der årligt løber op i store, trecifrede millionbeløb.

”Hele ideen med at kommunikere kundens omkostninger via et nøgletal som Årlige omkostninger i procent eller kroner (ÅOP og ÅOK, red.) er, at kunden skal kunne se ét tal med de samlede omkostninger. Det var vel også intentionen, da det blev indført. Men det er simpelthen ikke korrekt, at alle omkostninger indgår. Der er tale om ikke ubetydelige beløb. Det er ret voldsomt, hvad der ikke er med. Jeg vil anslå, at vi taler om mange hundrede millioner kr., der ikke oplyses i disse omkostninger,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension til Økonomisk Ugebrev. Teknisk set kaldes de skjulte omkostninger for indirekte handelsomkostninger og består af forskellen mellem købs- og salgspriser på værdipapirer.

”Hensigten med ÅOP og ÅOK er, at alle omkostningslag skal indgå og medregnes. Derfor er det naturligvis vigtigt for troværdigheden og tilliden til nøgletallet, at alle omkostninger rent faktisk medregnes. Handelsomkostninger i form af kursspænd er en helt reel omkostning, på samme vis som f.eks. kurtage eller betaling for investeringsrådgivning også bør indgå i beregningen.

I OTC-markedet, hvor mange obligationer handles, dækker kursspændet typisk også betaling for selve handelen, så i det komplette omkostningsbillede er kursspænd et vigtigt element. Selve beregningen af omkostninger ved kursspænd er som sådan lige ud af landevejen. Det lader dog til, at kun aftalte, ikke-markedskonforme spreads aktuelt indgår i beregningen – det giver indtryk af at alle omkostninger stadig ikke er med i nøgletallene – stik mod hensigten,” siger den uafhængige investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

SNYD PÅ VÆGTEN?

I en artikelserie i efteråret 2017 beskrev Økonomisk Ugebrev, hvordan kursskæring kan være en måde at flytte penge fra danskernes pensioner over til pensionsselskabets egen indtjening. Det sker via et selvstændigt såkaldt fondsmæglerselskab, der køber og sælger værdipapirer på vegne af pensionskunderne. Et trick kan så være at købe værdipapirer om aftenen og sælge dem videre til kunderne til en højere pris næste morgen – uden risiko for pensionsselskabet.

Artikelserien førte til, at Finanstilsynet efterfølgende gennemførte en temaanalyse af kursskæring i sektoren. Heri lød det: ”Ud af i alt 31 livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er der enkelte virksomheder, der oplyser, at de anvender kursskæring eller betalingsmetoder, der minder om kursskæring, i et eller andet omfang. Langt størstedelen af virksomhederne afviser kursskæring, mens enkelte virksomheder tilkendegiver, at de ikke har kendskab til, at kursskæring skulle foregå i deres virksomheder.”

Konklusionen lå klar lige før jul. Tilsynet konkluderede også, at brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) samtidig lovede at ”genbesøge” den måde, deres medlemmer fremover skulle oplyse kunderne om omkostninger i forhold til købs- og salgskurser (spreads) på værdipapirer og kursskæring.

Men Økonomisk Ugebrevs afdækning af den aktuelle praksis viser, at ”genbesøget” ikke har taget hånd om problemet. Løsningen, der findes på F&P’s hjemmeside hedder ganske vist: ”Kursskæring og spreads skal medregnes i kundernes omkostninger.” Men ganske smart har F&P skrevet ind i den nye omkostningshenstilling til medlemmerne, at det ikke gælder såkaldt ”markedskonforme omkostninger”.

Disse omkostninger kan altså fortsat holdes helt ude af de omkostningsopgørelser, der oplyses til kunderne, og det betyder, at de enkelte pensionsselskaber fortsat kan tage omkostninger fra kunderne uden at oplyse størrelsen af disse til kunderne. Og at denne indtjening altså kan gå direkte i selskabets indtjening.

Branchen skulle for første gang leve op til den nye henstilling her til sommer, og nogle selskaber oplyser i deres redegørelser, at de ”markedskonforme” omkostninger er så høje som 20 til 24 basispunkter. Oversat fra fagjargon betyder det, at en typisk pensionsordning, der har en ÅOP på 0,75 procent, skal tillægges op til 0,24 procent i omkostninger, som altså ikke fremgår nogle steder.

TIDLIGERE LØFTER

I F&P har man grundet sommerferien ikke haft mulighed for at svare på spørgsmål omkring den nye omkostningsfinte. Men branchen har tidligere lovet politikerne, at alle
omkostninger allerede var oplyst i ÅOP og ÅOK. Blandt andet lød svaret her i Ugebrevet fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Forsikring & Pension har oplyst mig om, at ÅOP og ÅOK er nøgletal, som indeholder de samlede oplysninger, som en kunde betaler i løbet af et år, og at formålet med tallet er at give den enkelte kunde et hurtigt og samlet overblik over alle omkostninger forbundet med en pensionsordning. Så forventer jeg naturligvis, at alle relevante omkostninger indgår i ÅOP, når nu branchen tilkendegiver, at det er tilfældet.”

Ved lanceringen af den seneste omkostningshenstilling fra F&P skriver brancheorganisationen nu, at ”selskaber, der systematisk bruger kursskæring og spreads, så det ender som indtjening, skal medregne det i de omkostninger, der kommunikeres til kunderne.”

Men det er altså ifølge eksperterne ikke sandt, da en stor del af omkostningerne – de markedskonforme spreads – stadig ikke er med. F&P skriver også, at brugen af spreads og kursskæring ikke er ulovlig eller i strid med branchens henstilling. Omkostningerne og omfanget er altså bare fortsat helt usynligt for kunderne.

Økonomisk Ugebrev følger op på sagen i de kommende udgaver. Læs tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev om pensionsomkostninger her.

Carsten Vitoft