Pensionsbranchen skyder med skarpt på ny pensionsrapport

Et rapportudkast fra Konkurrencerådet skitserer mange relevante og alvorlige problemer i den danske pensionssektor. Men der er stor mangel på klare løsninger, og grundlaget er langt hen ad vejen baseret på overfladiske analyser og en generel mangel på forståelse af, hvordan pensionsmarkedet fungerer. Så hård lyder kritikken af rapportudkastet fra toneangivende pensionsudbydere. Læs fagredaktør Carsten Vitofts gennemgang i denne anden artikel om udbydernes virke på pensionsmarkedet.

Det danske pensionssystem står foran en omfattende reform: Konkurrencen fungerer hverken på det kommercielle pensionsmarked eller blandt arbejdsmarkedets pensionskasser. Den situation forsøger rapporten at forholde sig til: Arbejdsmarkedets pensionskasser (AMP) skal sættes fri over for den kommercielle branche for at øge konkurrencen, og samtidig opfordres fagforeningerne til selv at ændre på overenskomsterne, så deres egne medlemmer i højere grad får mulighed for at vælge at spare op i et kommercielt pensionsselskab.

Med andre ord skal forhindringerne for den frie konkurrence nu brydes ned, hvis det står til Konkurrencerå-det. Rapporten er endnu ikke offentliggjort. Men udkastet peger meget overraskende på, at den information, som hele branchen hidtil har leveret til de danske pensionskunder, har været alt for dårlig.

PÅSTANDE ELLER FAKTA
Fremover skal hele branchen også udsættes for årlige, uafhængige performancemålinger, pensionsbranchens brug af data skal laves om, der skal udarbejdes helt nye nøgletal for pensionsopsparing, og sidst skal brancheportalen Pensionsinfo nu også til at måle performance for hver enkelt pensionsudbyder i Danmark.

Det er særligt overraskende, fordi pensionsbranchen – med politikernes velsignelse – nu i årevis har arbejdet mod mere åbenhed og gennemsigtighed i danskernes pensioner gennem en række nye initiativer. Men nu skal den opgave altså i hvert fald delvis lægges ud til andre mere uafhængige kræfter – uden at Konkurrencerådet nævner hvem.

Det er hård kost for både den kommercielle og overenskomstbaserede del af pensionsbranchen. Da rapporten stadig er i høring, ønsker ingen aktører at kommentere på rapporten til citat. Derfor har Økonomisk Ugebrev været i dialog med toneangivende udbydere om, hvad de mener om rapporten, der ventes at føre til de største strukturelle ændringer på det danske pensionsmarked i nyere tid.

Pensionsbranchens kritik er mindst lige så skrap som rapportens anbefalinger. Først og fremmest er de kommercielle selskaber stærkt utilfredse med, hvad de mener er et hårdt angreb på manglende konkurrence på deres del af markedet. Men kritikken og anbefalinger mod den anden side af bordet – Arbejdsmarkedets pensionskasser– opfattes som meget vag i rapporten.

Rapportens analyser og konklusioner beskrives på samme måde af den kommercielle del af branchen. Når rapporten hævder, at der er manglende konkurrence på firmapensionsområdet, overnormal profit og lønninger og signifikante skalaulemper fra kapitalforvaltningen, så spørger branchen, hvordan Konkurrencerådet når frem til de konklusioner. Uden analyser eller tal i rapporten, der underbygger det.

Det er en forståelig kritik: De sidste godt 20 sider af rapporten præsenterer Konkurrencerådets analyse, der at baserer sig på simple regressionsanalyser – altså om udviklingen i to faktorer kan forklare hinanden. Det får Konkurrencerådet til at konstatere, at der ikke er tegn på f.eks. stordriftsfordele i pensionsbranchen – og dermed at konkurrencen halter.

BLANDER ALT SAMMEN
Men disse analyser tager hverken højde for de forskellige produkter i markedet eller for forskellige typer af selskaber og kasser. Det hele er blandet sammen. Der tages heller ikke højde for, at omfanget af rådgivning af kunderne kan være forskelligt.

Det er et af de steder, som branchen nu vil gå til modangreb over for Konkurrencerådet. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har i et hemmeligt høringssvar opfordret til mere og bedre analysearbejdet fra Rådets side. Nogle selskaber siger lige ud, at det præsenterede analysearbejde bærer præg af, at konklusionerne var skrevet, før analysearbejdet blev udført. I den skarpe kritik skal man dog også tage højde for, at der er meget på spil for de kommercielle selskaber og deres forretningsmodeller. Der er reel frygt blandt de kommercielle selskaber for, at kasser som Sampension får frit spil på hele pensionsmarkedet, mens kassens egne kunder bliver beskyttet af aftalerne på arbejdsmarkedet, som det også har været beskrevet i Økonomisk Ugebrev nummer 34, 2019.

Rapportens kritik af arbejdsmarkedets pensionskasser er også kras. De opfordres til at konkurrenceudsætte deres egne medlemmer, så de kan vælge andre pensionsforvaltere. Her spørger flere sig selv, om Konkurrencerådet overhovedet har forstået, hvordan markedet fungerer i dag. PFA har allerede kapret en stor del af dette marked, der allerede er konkurrenceudsat, lyder det blandet andet.

Hele ide- og eksistensgrundlaget for pensionskasser er at skabe et billigt og simpelt alternativ til de kommercielle pensionskasser, og idegrundlaget er i øvrigt i dag beskyttet af lovgivningen. Det betyder groft sagt også, at Konkurrencerådet skal blande sig uden om aftaler indgået på arbejdsmarkedet, hvilket også er stadfæstet i EU-afgørelser, som beskrevet for nylig i Økonomisk Ugebrev nummer 35, 2019. Det er også holdningen i disse pensionskassers bagland. Derfor nævner begge sider af bordet, at Konkurrencerådet generelt får blandet æbler med pærer.

MANGE EGENINTERESSER
Konkurrencerådet kan vælge at omfavne – og være glad – for kritikken. For den betyder også, at rapporten netop rammer ømme tæer i hele pensionsbranchen – om end analyserne kan halte undervejs. Det samme med lovgrundlaget, for det er Konkurrencerådets opgave, når de undersøger konkurrencen på det kommercielle pensionsmarked, også at inddrage de faktorer, der påvirker og kan forbedre denne konkurrence. Og det gør pensionskasserne uomtvisteligt.

Pensionsbranchen må også erkende, at man høster, som man sår. Er det ikke de kommercielle selskaber selv, der i årevis har lovet ny åbenhed og gennemsigtighed i pensionsbranchen? Det projekt startede i 2006 og er endnu ikke tilendebragt. Tværtimod høster det kvalificeret kritik i rapporten. Så når Konkurrencerådet ønsker uafhængige performanceanalyser, kan det nok hænge sammen med, at det ikke har været de selskaber, der er bedst til at yngle danskernes pensionskroner, der reelt er løbet med kunderne. Og så virker konkurrencen jo ikke.

Informationsstrømmen virker heller ikke, når pensionsbranchen i årevis har brugt forkerte satser til at regne på og oplyse danskerne om deres pensioner og prognoserne for disse. Det samme med kundernes omkostninger og dermed ”ikke markedskonforme kursspreads”, der skjules i koncerninterne handler, som Konkurrencerådet formulerer det. På den måde kan det jo nemt argumenteres hjem, at branchen behøver hjælp udefra.

Og mere specifikt kunne man også sige om pensionskasserne, hvis eksistensgrundlaget er billige pensioner til medlemmerne: Hvorfor er det så gået så langsomt med at gennemføre den konsolidering, der netop vil skabe det resultat? Hvorfor eksisterer der stadig masser af pensionskasser med en markedsandel på mindre end 2 procent af markedet? Hvordan er det lige, medlemmerne skal få stordriftsfordele ud af det? Eller handler det mere om at bevare magten over egne medlemmers pensioner fremfor at få dem til at yngle bedre?

I samme ombæring kan man skyde tilbage på Konkurrencerådet, der er så optaget af disse stordriftsfordele: Hvorfor nævnes ATP slet ikke i rapporten? Her må stordriftsfordele jo, om noget sted, findes. Dertil er det jo værd at nævne, at ATP også kontrolleres af arbejdsmarkedets parter, lige som pensionskasserne.

NYE LØSNINGER?
Skærer man helt ind til benet, handler det fremtidige opgør om følgende: Hvor mange valgmuligheder skal danskerne egentlig have, når de sparer op til pension? Enten valg på alle hylder på både selve opsparingen og forsikringerne, som de kommercielle selskaber ønsker. Eller standardprodukter til opsparing og basisforsikringer, der dækker alle, som arbejdsmarkedskasserne ønsker. Skal man blande Konkurrencerådet ind i dette overordnede valg, sidder aktørerne selvfølgelig med en hammer og ser søm alle vegne. Man kunne have ønsket en diskussion af valgfrihed og prisen på denne i Konkurrencerådets rapport i stedet for den type lappeløsninger, som er så velkendte i det danske pensionssystem. Rådet lægger f.eks. op til, at der skal skabes ”bedre forudsætninger for såkaldt unbundling” på pensionsmarkedet. Det betyder groft sagt, at det skal være nemmere at skille selve pensionsopsparingen fra forsikringselementerne, som i dag hænger sammen.

Men hvorfor tager Konkurrencerådet så ikke hul på diskussionen af, hvilke nye muligheder det kunne åbne op for – altså nogle nye løsninger? Hvis det kunne lykkes at skille pensionsopsparingen fra forsikringerne, kunne man måske endda finde bedre og bredere opbakning i hele pensionsbranchen. Udbud virker nemlig som nævnt ikke særligt godt på selve pensionsopsparingen, men langt bedre på forsikringerne.

Så kunne man åbne hele pensionsmarkedet for udbud på medarbejdernes køb af forsikringer, som deres arbejdspladser stadig kunne stå for, mens der med selve opsparingen kunne gives den valgfrihed, som den kommercielle del af branchen så inderligt ønsker.

I første omgang synes Konkurrencerådets krav til nye uafhængige og mere valide informationer om vores pensioner dog at være en helt afgørende byggeklods for at få et velfungerende marked.

Carsten Vitoft