For kort tid siden droppede politiets specialafdeling for økonomisk kriminalitet, NSK, en efterforskningssag om ulovlig insiderhandel mod tidligere topdirektør i Velliv, Steen Michael Erichsen. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, hvad sagen handlede om: Topdirektøren udnyttede i al stilhed insiderviden om en kommende nedskrivning på pensionsselskabets investeringer til umiddelbart før nedskrivningen ved at handle private aktier i samme fonde. Derved undgik han den nedskrivning, der efterfølgende ramte alle andre af pensionsselskabets kunder. Flere eksperter undrer sig over, politiet nu har opgivet sagen, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Vellivs bestyrelsesformand Anne Broeng for to år siden fyrede sin førstedirektør Steen Michael Erichsen fra den ene dag til den anden. Siden har der været total tavshed fra alle involverede parter – herunder Finanstilsynet, NSK, Anne Broeng og hovedpersonen selv, Steen Michael Erichsen.
Altså indtil for få uger siden, hvor NSK efter to års efterforskning droppede sagen. Det var Dagbladet Børsen, der kunne fortælle historien sammen med et interview med hovedpersonen.
Det kom dog ikke frem, hvad selve sagen handlede om. Nu viser det sig, at Steen Michael Erichsen solgte privat ud af en af Vellivs egne pensionsfonde for at undgå tab på sin egen pensionsopsparing. Det drejer sig om en intern Velliv-fond, som ikke har været handlet på en børs.
Derfor er det Velliv selv, der løbende opgør fondens værdier, og der har direktøren altså kendt til den kommende nedskrivning før alle andre og derfor udnyttet den insiderviden til selv at undgå tabet, erfarer Økonomisk Ugebrev fra kilder tæt på sagen.
Eksperter undrer sig overfor Økonomisk Ugebrev, hvorfor politiet droppede sagen. Men det skyldes simpelthen, at de gældende regler næppe er fyldestgørende:
”Reglerne om insiderhandel og manipulation gælder kun for regulerede markeder, altså kun offentlige børser. Er et værdipapir ikke optaget på en sådan børs, gælder reglerne ikke. Man kunne overveje at udvide reglerne. Men det er ikke lige til, da reglerne indgår sammen med andre regler, som ikke nødvendigvis bør gælde uden for børssammenhænge. Men lige præcis reglerne om insiderhandel og manipulation burde nok gælde mere generelt,” siger Jesper Lau Hansen, professor i børsret fra Københavns Universitet, der udtaler sig generelt.
Manøvren havde altså været drønulovlig, hvis Vellivs ejendomsfond havde været børsnoteret. Og det er angiveligt også årsagen til, at politiet for få uger siden opgav sagen.
Men det undrer altså eksperter, som ser andre paragraffer, der kunne tages i anvendelse: ”Til gengæld må man også sige, at de to børsforbud i stedet kan angribes efter ældre forbud, som findes i straffeloven. Insiderhandel minder meget om bedrageri, som er strafbart efter § 279, og manipulation med værdipapirer, også selvom de ikke er på børsen og kan straffes efter samme § 296. Men når værdipapiret ikke er på en børs, kan det være svært at bevise, at der var enten bedrageri eller manipulation,” siger Jesper Lau Hansen.
Økonomisk Ugebrev har henvendt sig til NSK for at høre, hvorfor sagen er droppet.
”Vi kan ikke oplyse om omstændighederne i den konkrete sag. Generelt kan vi oplyse, at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale, hvis anklagemyndigheden ikke mener, der kan føres bevis for en lovovertrædelse,” lyder det fra presseenheden.
Tilliden på spil
Der må ellers i sagen natur være rigeligt af bevismateriale al den stund, at det angiveligt var Vellivs egne interne kontroller, der afslørede direktørens gøren og laden – og i øvrigt langt over bagatelgrænsen. Alligevel tyder det altså på, at den primære årsag til, at direktøren nu slipper for tiltale, er, at politiet har vurderet, at de ikke kunne løfte bevisbyrden – på grund af mangelfulde regler.
”Det her lyder ikke godt. Jeg må indrømme, at man mister nærmest lysten til at spare op, når man hører sådan noget. Hvis en topchef kan undgå at tabe sine pensionspenge på den måde, så skal man jo huske, at det er resten af pensionskunderne, der står tilbage med hans del af regningen. At man så helt slipper for tiltale, er jo bestemt ikke godt for tilliden til et velfungerende danske pensionssystem,” siger Dan Løkke, CEO Partner Finans Invest, som yder uvildig rådgivning om investering og pension.
Selv i Finanstilsynet synes vurderingen at have været, at der er tale om et lovbrud. Finanstilsynet fik efter det oplyste en orientering om sagen fra Vellivs bestyrelse, og her valgte Finanstilsynet selv at indgive politianmeldelsen.
”Finanstilsynet kan hverken be- eller afkræfte, om der er sket en politianmeldelse i den konkrete sag. Det skyldes den skærpede tavshedspligt, som gælder for vores arbejde. Tavshedspligten omfatter både oplysninger om virksomheder og enkeltpersoner under tilsyn og gælder også, når vi måtte have orienteret andre myndigheder, herunder politiet. Den skærpede tavshedspligt er en forudsætning for, at vi kan føre et fortroligt tilsyn med den finansielle sektor.”
Finanstilsynet oplyser dog samtidig, at man ikke har efterforskningskompetencer som f.eks. afhøringer eller ransagninger – idet det hører under politiet. Politiets efterforskning kan føre til yderligere sagsoplysning og i nogle tilfælde ændre vurderingen af sagens beviser, der kan medføre, at der ikke rejses tiltale. Denne kompetencefordeling mellem tilsynsmyndighed og politi skal understøtte retssikkerheden.
”Generelt kan vi oplyse, at Finanstilsynet har en række reaktionsmuligheder i tilsynet med finansielle virksomheder, herunder påbud, påtaler og i visse tilfælde politianmeldelse. En eventuel politianmeldelse sker på baggrund af en konkret vurdering af sagen og forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om grove eller gentagne overtrædelser. Politianmeldelser forelægges Finanstilsynets bestyrelse og drøftes med anklagemyndigheden forud for indgivelsen,” oplyser Finanstilsynet.
Men Finanstilsynet har ikke brugt nogen offentliggjorte sanktionsmuligheder i denne sag. Der er så vidt vides heller ikke givet nogen påtaler eller påbud. Velliv er altså de eneste, der har gjort noget ved sagen ved at fyre direktøren.
Men også her kunne man have valgt at gå flere skridt videre, lyder det fra professor Casper Rose fra Copenhagen Business School CBS.
”Betingelserne for at pålægge strafferetligt ansvar er ikke identisk med det civilretlige erstatningsansvar, og overtrædelse af interne regler medfører ikke i sig selv strafferetligt ansvar. Generelt gælder der en såkaldt loyalitetsforpligtelse, som indebærer, at et ledelsesmedlem ikke må varetage egne økonomiske hensyn på bekostning af virksomheden, dvs. såkaldte ”uvedkommende hensyn”. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden selv anlægge erstatningssag mod sit eget ledelsesmedlem. Juridisk set er problemet for bestyrelsen i denne sag, at den skal dokumentere et tab, hvilket kan være svært at sandsynliggøre, når der som her sælges ud i ejendomsfonden,” skriver han i en mail til Ugebrevet.
Angiveligt er det ikke bevismateriale, der mangler i denne sag, da alle den slags handler, beløb og tidspunkter er veldokumenterede. Men stort set alle parter i sagen håber nok på, at den hurtigst muligt går i glemmebogen. For Velliv er det også en møjsag, som ledelsen nok helst ønsker langt væk.
Samtidig må man nu konstatere, at døren til, at ledere i den finansielle sektor kan frontrunne – købe og sælge før alle andre og i de her tilfælde pensionskunderne eller andre – nu står på vid gab omkring de 1.000 mia. kr., som pensionssektoren de seneste år har investeret i unoterede aktiver.
Hverken Velliv eller Steen Michael Erichsen selv har ønsket at udtale sig til denne artikel.
Finanstilsynet magtesløse over for finansbossers private spekulation
Sådan lød overskriften på en artikel, Økonomisk Ugebrev bragte den 3. oktober 2021 – altså godt et år før, Steen Michael Erichsens sag startede. Vi skrev bl.a., at ”mindst tre sæt love skal forhindre privat aktiespekulation i børsnoterede aktier hos topfolk i den finansielle sektor. Men der er slet ingen regler mod spekulation i unoterede aktier. Det betyder, at finanssektorens topfolk helt frit kan udnytte insiderviden og lave frontrunning på en fjerdedel af den danske pensions formue.” Den første artikel gik på daværende ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn, som ved siden af jobbet i PFA samtidig drev sit private ejendomsimperium på flere hundrede mio. kr. Intet problem lød det dengang fra PFA. Samme efterår skrev vi også, at Finanstilsynet ikke har udstedt et eneste påbud eller en påtale omkring den slags interessekonflikter, men at området helt er overladt til pensionsselskabernes bestyrelser. Heldigvis fangede Vellivs compliance, ifølge Ugebrevets oplysninger, direktørens private handler, og Velliv har dermed opfyldt deres primære ansvar. I sagen, som den er oplyst, har kunderne ikke tabt penge, hvilket indikerer, at direktøren efterfølgende har valgt at betale pengene tilbage. Værre ser det ud for dem med det ultimative ansvar – regeringen. Efter en lang artikelserie om mulig insiderhandel i pensionssektoren, bragte Økonomisk Ugebrev den 17. oktober 2021 artiklen: ”Pres på Kollerup for indgreb mod Finansbossers spekulation. Enhedslisten Rosa Lund sagde: ”Det er oplagt, at der er en risiko for, at det kan skade kunderne, at en direktør kan sidde og investere for deres penge, samtidig med at det tilsyneladende er lovligt at foretage private investeringer samtidig på baggrund af insiderviden.”
Orla Hav fra Socialdemokratiet bakkede op. Hans Skibby fra Dansk Folkeparti bakkede op. Mona Juul bakkede op. Og endelig Torsten Gejl fra Alternativet. Fælles ønskede de en afdækning af problemets mulige omfang oven på et væld af eksempler i Ugebrevet på, hvor meget topfolkene i hele finanssektoren stort set kan gøre som det passer dem, når det kommer til unoterede private investeringer. Men siden er intet sket – i hvert fald politisk.
Carsten Vitoft
