Pensionskunder flygter fra banker over til pensionsselskaber

Efter at pensionsbranchen nu stort set er blevet fri fra bankejerskaber, er konkurrencen sektorerne imellem igen blevet skærpet og synlig. Sidste år styrtdykkede indbetalingerne til bankernes investeringsforeninger, mens pensionsbranchen oplevede stor fremgang i indbetalingerne. Danskerne er blevet mere omkostningsbevidste, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Konkurrencen mellem de største banker og de store pensionsselskaber er nu for alvor under skærpelse. Konkurrencen har det seneste år betydet, at der er sket en reel kundeflugt fra landets største investeringsforeninger, som er ”ejet” af bankerne. Mange kunder er gået over til de kommercielle pensionsselskaber, som ikke længere er ejet af bankerne.

Nettoindbetalingerne til investeringsforeningerne er gået fra 70 til 80 mia. kr. hvert år til blot 1,4 mia. kr. sidste år, viser branchens egne markedsstatistikker.

Modsat har stort set alle de største pensionsselskaber sidste år haft fremgang i indbetalingerne. Alene PFA voksede fem gange mere end de bank-kontrollerede investeringsforeninger tilsammen (se figur).

Bæredygtighed som kampplads

”Vi oplever trafikken på tætteste hold, og vi har via et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK netop gennemgået hundredvis af deres medlemmers opsparing i banker. Jeg tror ikke, der har været et eneste tilfælde, hvor vi ikke kunne finde store besparelser, og alene her har vi anbefalet at flytte penge for godt 1 mia. kr. Det er meget almindeligt, at en kunde i pensionsselskaber kan nøjes med at betale halvdelen af, hvad de betaler i banken,” siger Karsten Engmann Jensen, stifter af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.

Forbrugerrådet er enige og støtter op om udviklingen. ”Det giver god fornuft at flytte sine penge fra bankernes investeringsforeninger over i sit pensionsselskab, som først og fremmest vil være en billigere måde at spare op på. Men du vil også få et skattefradrag ved indbetaling til pensionen oven i. Så den trafik er meget forståelig og logisk. Ikke mindst når man tænker på, hvor meget de høje omkostninger betyder for opsparingen over tid. Ser man på 10 til 15 års sigt, er det jo helt vildt, så dyrt det er at spare op i bankernes investeringsforeninger,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK, der samtidig gør opmærksom på, at pengene er mere bundet i en pensionsordning.

Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark, anerkender, at trafikken i øjeblikket ikke er rettet mod bankerne og deres investeringsforeninger. Men han mener ikke, der er opstået et strukturelt problem.

”Vi følger løbende flowet i vores medlemmers fonde. Selvom tilgangen af nye midler til danske detailfonde faldt noget i 2023 i forhold til tidligere år, er det ikke bekymrende. I både 2022 og 2023 oplevede danske fonde, der henvender sig til danske privatinvestorer, en begrænset tilgang af nye midler. Det kom dog på bagkant af rekordstore nettokøb i fondene i 2020 og 2021,” skriver han til Økonomisk Ugebrev.

Bankernes modsvar synes at have været lancering af en masse nye fonde under temaet bæredygtighed, ikke mindst for at tiltrække kunder i det yngre segment. Men timingen har været uheldig, da bæredygtige fonde afkastmæssigt har haft mere end svært ved at følge med resten af aktiemarkedet det seneste år.

”Det er jo typisk historiske afkast, som man sælger disse fonde under, så det har ikke været et nemt år for bankerne. Samtidig indeholder deres reaktion det paradoks, at det nye er, at kunderne netop er begyndt at efterspørge billigere løsninger, men de nye bæredygtige fonde jo bare er endnu dyrere end bankernes hidtidige løsninger. Det forklarer muligvis, hvorfor trafikken for tiden er så ensidig væk fra bankerne,” vurderer Karsten Engmann Jensen.

Han tror også, at det snart bliver bankernes tur til at skulle på omkostningsmæssigt skrump, hvis ikke de formår at vende udviklingen her i 2024. En mere direkte konkurrence over til pensionsselskaberne kan være farlig for dem, da pensionsselskaberne allerede i dag er en hel del billigere end bankernes investeringsfonde.

Carsten Vitoft