Landets største pensionsmægler, Willis Tower Watson, har i årevis udnyttet en fed skattefidus ved at gøre de ansatte til partnere og derved undgå at betale millioner i lønsumsafgift. Mægleren mistænkes for hvert år at spare et tocifret millionbeløb på manøvren. Ifølge ledelsen for Willis er metoden kendt af skattemyndighederne. Skatteministeriet oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man arbejder på at lukke hullet i lovgivningen
Skatteministeriet vil nu gribe ind over for en udbredt model for skatteoptimering, der har ført til skattebesparelser på samlet flere hundrede mio. kr. hos flere af landets største pensions- og forsikringsmæglere. Finten handler om at undgå at betale lønsumsafgift, som ellers er et krav til hele den finansielle sektor, til gengæld for at være momsfritaget.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har flere af landets pensionsmæglere i mange år undgået at betale den sædvanlige lønsumsafgift. Det sker ved at give de ansatte medejerskab i virksomheden, så de skifter status fra ansatte til partnere – og så skal de ikke længere betale de sædvanlige 15,2 pct. i skat af deres lønninger.
Det smarte ved finten er, at de blot giver ejerskaber til de ansatte på helt ned til 0,05 pct. af virksomheden, så de ansatte ingen indflydelse eller risiko har.
ARBEJDSGRUPPE NEDSAT
Skatteministeriet er opmærksom på smuthullet, der ligner skatteunddragelse, og myndighederne har modtaget klager fra dele af mæglerbranchen, der oplever konkurrenceforvridning. Men også revisionshuse har gjort SKAT opmærksomme på problemet. Nu er der nedsat en arbejdsgruppe for at komme problemet til livs.
”Det blev med aftalen om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter aftalt, at der igangsættes en analyse af lønsumsafgiftssystemet, som bl.a. skal afdække, om der er ens afgiftsbelastning af sammenlignelige aktiviteter og lige konkurrenceforhold. Der vil i forbindelse med denne analyse også blive set nærmere på muligheden for at nedbringe eller undgå lønsumsafgift gennem valg af organisationsform,” oplyser Skatteministeriet til Økonomisk Ugebrev.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har SKAT forsøgt at gribe direkte ind over for skattefidusen i de enkel-
te virksomheder, men indtil videre er vurderingen, at den nuværende lovgivning er for svag. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til ny lovgivning på området.
Det er den finansielle sektor, der skal betale lønsumsafgift i stedet for moms. Tidligere betalte virksomhederne arbejdsmarkedsbidrag (ambi-loven), men da denne kom i konflikt med EU-regler, blev den erstattet med 15,2 pct. (2020) afgift på virksomhedernes lønsum. Altså 152.000 kr. årligt per ansat, der tjener en million kr. årligt.
Men lovgivningen havde fra starten et stort hul, der sådan set var meget forståeligt, da loven var tiltænkt de store banker og forsikringsselskaber. Man udtænkte afgiftsgrundlaget ud fra devisen, at alle finansielle virksomheder har mange ansatte.
Men i dag findes der flere virksomheder i den finansielle sektor med stort indkomstgrundlag, men langt færre ansatte end bank- og forsikringsvirksomhed. Mæglerne er blandt dem, og det er en branche, hvor overskuddet i den grad bliver optimeret. I f.eks. Willis Tower Watson har ledelsen efterhånden gjort 20 pct. af alle de ansatte til partnere.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er 70 af Willis’ 400 medarbejdere i dag partnere med mikro-ejerandele på helt ned til 0,05 pct. Tallene ønsker partner og adm. direktør Lars Gundorph dog ikke at bekræfte.
”I regnskabsåret 2019 indgår en udgift til lønsumsafgift på 29,1 mio. kr. De seneste fem år er der udgiftsført 128,4 mio. kr. i lønsumsafgift. Vores interessentskabsmodel og lønsumsafgiftsberegningerne er blevet gennemgået af SKAT, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Det skal bemærkes, at vi siden opstarten af virksomheden i 1984, længe før lønsumsafgiften blev indført, har været en partnerorganisation, som er blevet drevet i et interessentselskab,” skriver Lars Gundorph fra Willis Tower Watson til Økonomisk Ugebrev.
”RET SMART”
Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med flere tidligere partnere i Willis Tower Watson, som bekræfter, at Willis bruger partnermetoden til at betale mindst muligt i lønsumsafgift, altså uden at myndighederne kunne gribe ind. Én siger anonymt: ”Det er jo ret smart. Stort set alle er partnere, med
undtagelse af de absolut lavest lønnede. Så når ledelsen får 5 mio. kr. i løn, udbetales de til ham som partner, og så slipper Willis for at betale lønsumsafgift. Da partnere har tre til fire gange så meget i årsløn som de menige ansatte, betaler de relativt lidt i afgift. Jeg vil skønne, at Willis hvert år sparer op mod 25 mio. kr. i lønsumsafgift på den måde.”
Andre store mæglere, som AON og Mercer, kan ikke lave den optimering af afgifterne til staten, og heri ligger det konkurrenceforvridende element, som Skatteministeriets arbejdsgruppe også ser på lige nu.
LOVSTRIDIGT?
Ved et lovarbejde vil der blandt andet blive fokuseret på, om der rent juridisk stilles krav om ejerandelens minimumsstørrelse, for at skattefidusen kan anvendes. Spørgsmålet er, om partnernes ejerandele kan blive så små, at partnerne hverken har økonomisk risiko eller indflydelse på virksomhedens drift. Altså om partnerskabet blot er proforma.
Willis har solgt 85 pct. af virksomheden til det internationale moderselskab i London, så de danske partnere ejer altså kun 15 pct. tilsammen. Denne ejerandel er fordelt mellem 70 partnere, hvor det endda må antages, at den øverste ledelse har langt de største ejerandele.
Loven siger da også noget om dette, og det har også være prøvet i Landsretten med disse grænser: ”Den enkelte deltager skal have en reel økonomisk risiko for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal være risiko for et økonomisk tab og ikke kun risiko for ikke at blive honoreret for sin arbejdsindsats, jf. Østre Landsrets dom i SKM2007.35.ØLR (refereres i afsnit C.C.1.2.3) om en historiker, der udøvede forfatter- og foredragsvirksomhed. Landsrettens mindretal fandt, at skatteyderen havde en skattemæssigt relevant risiko ved at forfatte et manuskript, der muligvis ikke blev antaget af forlaget. Landsrettens flertal henviste derimod blandt andet til, at sagsøgeren ikke påtog sig en sædvanlig risiko og ikke havde væsentlige udgifter ved aktiviteten,” lyder det på SKAT’s hjemmeside .
Videre skriver SKAT samme sted også om den enkelte partners indflydelse i virksomheden: ”Den enkelte deltagers indflydelse i virksomheden må ligeledes vurderes konkret og vil alt andet lige være større i en virksomhed med få ejere end i en virksomhed med mange ejere. Hvis virksomheden har mange ejere, kan den enkeltes indfly-
delse være så lille, at den ikke kan tillægges tilstrækkelig vægt, medmindre individuelle forhold for den enkelte tilsiger en større indflydelse. For at kriteriet om indflydelse kan tillægges tilstrækkelig vægt ved vurderingen af, om den pågældende er selvstændigt erhvervsdrivende, må den pågældende indtage en position i virksomheden, der indebærer en reel indflydelse på forretningens overordnede beslutninger. Det er ikke tilstrækkeligt at se på den enkelte deltagers stemmeret, selv om stemmeandelen forholdsmæssigt svarer til øvrige deltageres stemmeret.” Så kan man spørge sig selv, om 15 pct. af virksomheden fordelt på 70 partnere opfylder disse krav.
ET SÆRLIGT MÆGLERPROBLEM
Et yderligere problem er så, at forskellige brancher skal udregne lønsumsafgiften ud fra forskellige metoder, hvor der eksisterer fire i alt. Forsikrings- og pensionsmæglere skal bruge metode nummer 2, hvor der kun er tale om selve lønsummen i udregningen af afgiftens størrelse. I andre tilfælde inddrages også virksomhedens aktivitetsniveau, men det slipper mæglerne for, og de kan derfor nemt bruge partner-finten.
På SKAT’s hjemmeside er metoderne beskrevet indgå- ende. Her forklares de forskellige modeller, hvor mæglere altså falder under metode 2, hvor det er lønnen, der bestemmer afgiften. Men da selvstændige partnere modtager overskud, er der ingen afgift under denne metode. Det er modsat metode 4, hvor f.eks. tandlæger skal betale lønsumsafgift af den samlede udgift til løn med tillæg af virksomhedens overskud eller fradrag af underskud.
Ifølge Ugebrevets oplysninger er det også her, SKAT’s arbejdsgruppe forsøger at sætte ind over for finterne i pensionsmæglerbranchen. Man arbejder i øjeblikket på at finde en metode, der skal være gældende for alle brancher, i stedet for de fire eksisterende metoder. Uden at være konkurrenceforvridende eller kunne bruges til skattetænkning. Arbejdsgruppen består af folk fra SKAT og Skatteministeriet, og det oplyses også, at der endnu ikke er sat en deadline for arbejdsgruppens anbefalinger.
Ugebrevet har ved denne artikels tilblivelse spurgt pensionsmæglerne i Söderberg & Partners om deres partnerskab og betaling af lønsumsafgift. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
