Pensionssektor må tære på egenkapital for at opfylde garantier

Trods nødhjælp med kunstig rentekurve fra Finanstilsynet og gentlemanaftaler faciliteret af Christiansborg om ikke at konkurrere på udbetalingerne til kunderne, er branchens garantier på vej i problemer. Reserverne til at honorere de fremtidige garantiforpligtelser er tyndslidte oven på coronakrisen. Med sidste uges afkastforventninger fra Det Sagkyndige Råd ser det kun ud til at være et spørgsmål om tid, før pensionsselskaberne må tære på egenkapitalen. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår de dystre udsigter.

Danica, PFA og Velliv er på vej ud i store problemer med de rentegarantier, de har givet deres kunder. Deres såkaldte bonusgrader nærmer sig nemlig hastigt et stort rundt nul, og det vil sige, at der ikke er mere fedt på kroppen, hvis de løbende afkast ikke kan leve op til de lovede garantier i fremtiden.

”For at få regnestykket til at gå op, skal pensionsselskaberne løbende opnå et afkast svarende til Finanstilsynets kunstige rentekurve. Ellers må bonusreserverne dække – og hvis de er tømte, må selskabernes egenkapital holde for.

Flere steder er der ikke meget buffer tilbage, eller i hvert fald meget lidt til at modstå flere dårlige afkast på de finansielle markeder. Det betyder, at kunderne i nærmest al fremtid ikke skal regne med at få mere i pension end præcis den garanti, der er blevet lovet. Når reserverne så er helt væk, er det pensionsselskabernes egenkapital, der skal betale,” siger aktuar og pensionsrådgiver Søren Andersen fra FPension.

Lukker produktet
Han finder det sikkert, at netop dét snart vil ske.

”Frem til marts 2019 var der stadig lidt positiv rente. Diskonteringsrenten var cirka 1 pct. på ti års sigt, jævnfør Finanstilsynet. Så med en garanti på 0,5 pct. var der på længere sigt plads til lidt omkostninger til selskaberne, og man kunne holde garantien. Hen over sommeren faldt diskonteringsrenten så til nul, hvilket naturligvis kostede dyrt på reserverne.

AP Pension lukkede f.eks. for garanteret gennemsnitsrente, som ellers i deres strategi var en af deres styrker. Det viser, at man nu er presset rundt omkring,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Situationen blev kun værre i sidste uge, da finansbranchens Sagkyndige Råd med professor Jesper Rangvid i spidsen offentliggjorde sit bedste bud på de fremtidige afkast. Det viser, at de fleste pensionsselskaber de næste fem år ikke vil komme i nærheden af de investeringsafkast, de har garanteret kunderne.

Der er ingen fare for kundernes pensionsopsparing – med mindre pensionsselskaberne begynder at vælte, fordi de ikke har nok egenkapital at tære på. Men garantierne har over de seneste mange år udviklet sig til lidt af et mareridt for branchen.

Efter Finanskrisen stod det så galt til, at regeringen måtte træde til og hjælpe med at ”lette” på den formel, hvorefter branchen udregner, hvor meget den skylder sine kunder. Den dag i dag har branchen stadig en kunstig rentekurve, der letter dette tryk, og det er ret beset en manipulation af virkeligheden.

Coronakrisens spor
I snart ti år har branchen været fritaget for konkurrence på de udbetalinger, den reelt betaler til kunderne, der har garantier. Lige lidt har det hjulpet, og branchen har under coronakrisen haft travlt med at lukke ned for nytegning.

”Med rettidig omhu lukkede Danica for nye garantier kort efter årsskiftet, bortset fra der, hvor de har en kontraktlig forpligtigelse til at tilbyde produktet. Der skete jo det, at under coronakrisen steg renten kortvarigt til omkring 0,5 pct., men samtidigt var de få investeringsaktiver, som ikke var afdækket, faldet voldsomt i værdi, og de to resterende selskaber lukkede for produktet.

Først Topdanmark i marts, mens Velliv lidt senere kastede håndklædet i ringen. PFA’s rentegrupper tre og fire er gået tør for reserver, og driftsherretillægget er næsten nul. Det er det rene tilsætning,” forklarer Gert Nielsen.

Hjælpen er ikke lige om hjørnet – snarere tværtimod. Ser man på, hvad de enkelte selskaber har investeret i, og holder det sammen med afkastforventningerne, står de store selskaber til forventede gennemsnitlige årlige afkast på minus 0,5 til cirka plus 0,5 pct. de kommende fem år.

Selskaberne har det meste af formuen placeret i obligationer, der nu ser ud til at give et gennemsnitligt afkast på hele minus 1,2 pct. årligt. PFA har godt 60 pct. til direkte minusafkast, Danica cirka det samme og Velliv endda en del mere. Kun AP Pension og de tidligere garantier fra SEB Pension har stadig godt med reserver tilbage.