Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Pensionssektor omfordeler fra gamle til unge pensionsopsparere

Carsten Vitoft

mandag 27. maj 2019 kl. 0:38

Kun en brøkdel af de omkostninger, danskere på pension betaler, går til at skabe bedre pensioner gennem rådgivning. Mindre end halvdelen af kunderne tager imod den rådgivning ved pensionering, som de ellers betaler for, viser et rundspørge i pensionsbranchen.

Størstedelen af de 20 til 30 tusinde kroner, som mange nye pensionister årligt lægger i deres pensionsselskab, benævnes officielt ”omkostninger til investering”. Men i stedet for at føre til investeringsafkast i verdensklasse, går pengene i stigende grad til underskudsgivende aktiviteter andre steder i selskaberne.

”Investeringsomkostninger, eller det man kalder indirekte omkostninger, er jo det, der sluger allerflest af kundens omkostninger i dag. Det er også en post, der er steget pænt i de senere år. Men det er ikke noget, kunderne har så meget ud af, da jeg vil tro, at branchen efterhånden bruger mere end halvdelen af disse penge til at dække underskud på eksempelvis forsikringer og administrationen. Der er tale om årlige underskud i milliardklassen, der i sidste ende dækkes af de investeringsomkostninger, kunderne betaler, på tværs af branchen,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

TILFØRES VÆRDI?

Det kan være svært for mange kunder at forstå, at de på den måde skal betale til andre ting, som de måske slet ikke gør brug af i deres pensionsselskab.

”Sidste år tabte jeg godt 6 procent af min pension, men jeg betalte stadig cirka 30.000 kr. i omkostninger. Så får man jo indtrykket af, at selskaberne skovler penge ind på deres kunder. Men man er jo nødt til at stole på sit pensionsselskab, da der ikke rigtigt er andre muligheder. Jeg er selv begyndt at sætte mig ind i det nu, og jeg føler ikke, at jeg får værdi for mine penge,” siger pensionsopspareren Niels Juel Hansen fra Frederiksberg.

Pensionsselskabernes underskud skyldes, at de store firmapensioner over de seneste mange år har fået banket omkostningerne på administration og forsikringerne helt i bund, så mange pensionsselskaber taber penge på denne del af forretningen. De huller skal lukkes på en eller anden måde. Og det er pensionisterne, der betaler størstedelen, selv om de ikke længere har brug for forsikringerne.

Administrationen og rådgivning har de derimod stort brug for, når de rammer pensionsalderen. Men også her synes det at halte for de ældre kunder. ”Jeg bliver aldrig kontaktet af mit pensionsselskab. Det er altid mig, der må henvende mig selv. Jeg synes jo, at jeg betaler alt, alt for meget i omkostninger – ikke mindst, når jeg aldrig hører fra mit pensionsselskab,” siger Niels Juel Hansen.

Men uanset om man modtager rådgivningen i dag, er det noget, alle kunder skal betale for. Det bekræfter underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension: ”Så vidt jeg ved, har vi ikke drøftet muligheden for at sige nej til at betale for rådgivning og måske få en billigere pensionsordning. Ifølge IDD og bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører er vi under alle omstændigheder forpligtet til – inden en aftale indgås – på baggrund af oplysninger fra kunden at fastlægge kundens krav og behov og give oplysninger, så kunden kan træffe en beslutning på et informeret grundlag. Det er bl.a. et krav, at alle aftaler, der foreslås kunden, skal være i overensstemmelse med kundens krav og behov.”

FÅ TAGER TJEK

Et rundspørge til en håndfuld pensionsselskaber og -kasser viser, at det sidste år i gennemsnit var lidt under halvdelen af de kunder, der gik på pension, som også modtog en eller anden form for rådgivning i den forbindelse.

”Desværre er det efter min erfaring kun godt 10 procent, der får en grundig seniorrådgivning, inden de går på pension. Mange får altså ikke tjekket om den aftale, de lavede for 20 år siden, stadig er rigtig for dem. Lige før pension står man typisk med den største formue i livet. Derfor er det her særlig vigtigt at sikre, at man får den rådgivning og service, som man betaler dyrt for,” siger direktør Martin Rasmussen fra Seren Forsikringsmæglere.

Branchen vil hellere end gerne give rådgivningen, men mange takker altså nej. Det er dog et område, man arbejder meget på at udbygge, lyder fra pensionsselskaberne. “Det er afgjort et område i stor udvikling, og vi forventer inden for få år, at det er cirka 50 procent, der har modtaget en seniorrådgivning. Vi har en målsætning om at minimum 90 procent af vores kunder med tiden får gennemgået en seniorrådgivning.,” siger kommunikationsdirektør Jens Langergaard fra Topdanmark.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank