Pensionssektoren lægger røgslør over kundernes omkostninger

Pensionsbranchens prisportal og prognoser rammer helt ved siden af. Det betyder, at tallene ikke kan bruges til ret meget af den enkelte kunde, siger ekspert. Værst er det for danskere, der allerede er gået på pension.

Åbenheden og gennemsigtigheden halter gevaldigt i pensionsbranchen, når det kommer til, hvad kunderne betaler. Enten offentliggør selskaberne helt generelle og typisk stærkt undervurderede tal for omkostningerne, eller også reelle omkostninger som ikke kan sammenlignes på tværs af branchen. Første eksempel er pensionsbranchens prisportal Fakta om Pension , der er resultatet af årevis politisk pres for at skabe mere gennemsigtighed. Portalen kritiseres nu for at være helt uanvendelig for den almindelige dansker.

INGEN INFLYDELSE

”Tallene, der indgår i portalen, har intet med en konkret kundes pensionsopsparing at gøre, da det er helt generelle tal, der oplyses. Venligt sagt kan man bruge portalen til at sammenligne andre menneskers gennemsnitlige pensionsordninger, men ikke sin egen. Man kan med andre ord sammenligne nogle omkostninger, som man selv overhovedet ingen indflydelse har på. Jeg ved ikke, hvad den almindelige kunde kan bruge det til,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

”Fakta om Pension genererer intet for den enkelte kunde. I stedet er der stor risiko for, at kunderne kommer til at tage beslutninger baseret på et forkert grundlag,” siger Martin Rasmussen fra Seren Forsikringsmæglere.

Hvor skævt portalen skyder, kan man se ved at sammenligne sine konkrete omkostninger med oplysningerne fra portalen. Ifølge Fakta om Pension har pensionskunde Torben Engelbreth eksempelvis årlige omkostninger på 1,2 procent, hvilket udmønter sig i årlige omkostninger på godt 10.000 kroner. Men tallene for hans konkrete pension er i virkeligheden op til tre gange så høje – og svinger i øvrigt op og ned som en yoyo hvert eneste år.

Af samme årsag har han ikke længere meget tillid tilbage til sit pensionsselskab, hvor afkastene heller ikke stemmer særligt godt overens med de virkelige tal, som han kan hente i sit pensionsselskab med NemID.

”Jeg føler mig godt taget ved næsen. De har taget næsten hundrede tusinde kroner i omkostninger, og min pension er kun vokset med 25.000 i de seneste år. På intet tidspunkt har de kontaktet mig med alternative løsninger eller andet. Pension er for almindelige mennesker et kompliceret stofområ-de. Det gør at mange, mig selv inklusive, viger fra at sætte sig ind i det. Man tænker og håber, at pensionsselskabet varetager ens interesser på et eller andet rimeligt niveau. Det er svært at være tilfreds, når jeg nu ser hvor meget jeg har betalt til dem og hvor lidt jeg har fået ud af det,” siger han.

I enkelte år har hans årlige omkostninger været helt oppe på næsten 4 procent. Og lige meget hvor meget, man strammer skruen på Fakta om Pension, kommer man ikke nærheden af de tal.

SKÆVE PROGNOSER

For folk i arbejde er problemet mindre. De har deres virksomhed og typisk også en uafhængig rådgiver til at forhandle på deres vegne. Men når man går pension, mister man denne hjælp.

Et andet omkostningsproblem er dog mere universelt, og det er de pensionsprognoser, der danner grundlag for hele pensionsopsparingen. Prognoserne viser, hvad folk kan vente at skulle leve af i deres pensionsalder. Men også her skyder branchen helt skævt.

”De nye pensionsprognoser vil heller ikke fortælle kunderne ret meget, som de kan bruge til noget ved sammenligning mellem selskaber. Også her baseres kundernes omkostninger på nogle helt generelle tal fra branchen, og ikke kundernes konkrete omkostninger. De kan selvfølgelig sagtens basere prognoserne på kundens reelle omkostninger,” siger Gert Nielsen.

Ganske rigtigt står der i den helt nye 4 punkt plan fra Forsikring & Pension: ”Fælles forudsætninger for størrelsen af investeringsomkostningerne er noget nyt fra 2019. Hidtil har pensionsselskaberne anvendt egne investeringsomkostninger i prognoseberegningen.”

Hopper vi tilbage til Torben Engelbreths tilfælde, betyder det, at hans omkostninger bliver stærkt undervurderet i prognoserne, og at hans pension bliver ikke så lidt overvurderet. Forsikring & Pension oplyser, at fremtidsprognoserne også indeholder fælles forudsætninger for afkast, og at det derfor var mest hensigtsmæssigt at bruge tilsvarende fælles omkostninger.