Pensionsselskaber går efter udenlandske specialist-kapitalfonde

Danske pensionskasser har over de seneste fem år investeret milliarder af danskernes opsparing gennem kapitalfonde. Men ofte går pengene til udenlandske kapitalfonde, da de danske kapitalfonde ofte er for små og med et generalist-fokus. Danske Pensionskasser foretrækker specialiserede fonde, og dem er der flest af i USA, skriver fagredaktør Carsten Steno i denne tredje artikel i serien om kapitalfondenes adfærd, resultater og arbejdsmetoder.

Investeringer gennem kapitalfonde fylder stadigt mere i danske pensionskassers investeringsportefølje. I de sidste seks år er pensionskassernes investeringer i kapitalfonde fordoblet fra 142 mia. kr. til 272 mia. kr. Men kun 14 pct. af dette beløb eller godt 38 mia. kr. er investeret i danske kapitalfonde.

I forhold til Danmarks finansielle størrelse fylder danske kapitalfonde forholdsvis meget i forhold til udenlandske fonde. Men i absolutte tal fylder typisk amerikanske fonde langt mest. De har oftest en længere historik end de danske, og deres afkast har over tid vist sig at være højere end danske kapitalfondes.

Generelt har danske pensionskasser gode erfaringer med deres investeringer i kapitalfonde. Pensionskasserne begyndte tilbage omkring årtusindskiftet ofte selv at investere direkte i virksomheder. Men det viste sig at være for ressourcekrævende, besværligt og risikofyldt, så det er de fleste gået væk fra igen.

Kapitalfonde bliver set som et instrument, hvorigennem pensionskasse-kapital bedre kan få andel i værditilvæksten i mellemstore unoterede virksomheder. Af samme grund har pensionskasser derfor været fødselshjælper og investor i flere danske kapitalfonde, f.eks. Axcel, men også Maj Invest, IndustriUdvikling, (nu Dansk Ejerkapital), Erhvervs-Invest, Capidea, Blue Equity og flere andre.

Branchen er blevet modnet

”Vi har oplevet, at branchen har været igennem en modningsproces. Tidligere købte danske kapitalfonde op, når de kunne komme til at overtage en attraktiv virksomhed. Nu køber de i højere grad op, når de på forhånd kan se en udviklings- og exitmulighed. Over tid er processer og værktøjer også blevet mere skarptslebne”, siger Peter Juhl, investeringsansvarlig for kapitalfonde i Industriens Pension.

Fordelen for pensionskasser ved at investere i kapitalfonde ligger primært i, at fondene giver pensionskasserne en illikviditets-præmie. Over tid har kapitalfonde givet pensionskasserne et betydeligt større afkast end børsnoterede virksomheder. I årene fra 2021 til 2023 gav kapitalfondeifølge Rådet for Afkastforventninger f.eks. et afkast på i snit 8 pct., hvor globale aktier gennemsnitligt lå på 6 pct.

Når danske kapitalfonde trods alt ikke fylder endnu mere, end de gør i pensionskassernes portefølje, skyldes det primært, at Danmark og danske kapitalfonde udgør et lille marked. Hovedparten af danske pensionskassers investeringer er koncentreret om amerikanske og europæiske kapitalfonde. Det gælder f.eks. også ATP, som primært investerer i kapitalfonde via ATP Private Equity Partners.

Danske fonde skal være konkurrencedygtige

Selskabet IIP, Institutionel Investment Partners, Denmark, der investerer i Private Equity-fonde på vegne af pensionskassen PKA, er typisk for pensionskassernes relation til kapitalfonde. IIP har ca. 90 mia. kr. under forvaltning og investerer aktuelt fra en buyout-fond, der er på 13 mia. kr.

Selskabet har ikke et specielt mål om at investere i danske fonde.

”Vi vurderer kapitalfonde ud fra en absolut og relativ betragtning i forhold til det univers vi har, som er USA og Europa. Vi giver kun tilsagn til danske fonde, hvis de når den absolutte og relative barre, set i forhold til vores mulighedsrum,”, siger CEO og managing partner, Maria Hjorth.

Det har i praksis betydet, at IIP til dato har investeret i flere danske kapitalfonde, herunder bl.a. Axcel, der er en generalist buyout-fond med et fokus i Norden, og Gro Capital, som investerer i softwareselskaber i Danmark og Norden.

”De partnerskaber, vi har i Danmark, er vi glade for. De har leveret på den værdiskabelse, som vi har investeret i”, tilføjer hun.

IIP investerer primært i buyout-fonde, der har fokus på at øge den operationelle værdiskabelse i mindre og mellemstore virksomheder. Det er her, selskabet ser den største mulighed for værditilvækst. Samtidig lægger IIP stor vægt på at blive tilbudt co-investeringer, hvor IIP bliver direkte medejere af en porteføljevirksomhed. Derved spares fee og carry til kapitalfondene.

Ifølge Maria Hjorth har IIP en stærk track rekord på netop co-investeringer, der over tid har givet IIP pengene 3,3 gange igen og har leveret en IRR (Internal Rate Of Return) på over 30 pct.

De kapitalfonde, der modtager investeringer fra IIP, skal have dokumenteret deres evne til at skabe værdi. Typisk går IIP først ind i kapitalfonde, der har rejst to eller tre fonde.

”Med det mulighedsrum, vi har, behøver vi ikke tage den risiko, der er forbundet med at investere i helt nye fonde med helt nye teams”, tilføjer hun.

Modellen skal være repeterbar

IIP ser gerne, at de fonde, der investeres i, specialiserer sig. Det kan være på geografi, branche eller værdiskabelsesmodel.

”Vi lægger stor vægt på, at der sker noget i de porteføljevirksomheder, som kapitalfondene investerer i. Er der en plan for virksomhedens udvikling, og bliver der eksekveret på den? Og er den repeterbar i andre porteføljevirksomheder. Selvfølgelig skal der så også være udsigt til et fornuftigt afkast”, forklarer Maria Hjorth.

Hun understreger, at det er PKA som pensionskasse, der bestemmer, hvor stor en kapital IIP har under forvaltning. Den buyout-fond, der investeres fra nu, er lidt mindre end den forrige. Det skyldes den såkaldte denominator-effekt, der kan opstå i perioder, hvor det børsnoterede marked er for nedadgående, mens de illikvide aktiver ikke ændrer værdi i samme hastighed. Denominator-effekten påbyder PKA at trække over i mere likvide aktiver for ikke at blive overeksponerede i illikvide aktiver.

”Men set ud fra de afkastforventninger, vi ser ind i, er der absolut gode muligheder fremover i kapitalfonde, som over tid har outperformet børsmarkederne”, siger Maria Hjorth.

PKA har via IIP på det seneste allokeret to mia. kr. til investeringer i venturefonde, som er et nyt område for IIP.

”Ideen er her bl.a. at få adgang til at investere i f.eks. tech-selskaber i en tidligere vækstfase, end man typisk får adgang til via det børsnoterede marked”, slutter hun.

Specialet ligger i metodikken

De fleste fonde i Danmark er generelle buyout-fonde, der typisk køber ejerledede virksomheder inden for industri, handel og software og udvikler dem med videresalg for øje.

Danske fonde er med få undtagelser ikke specialiserede på brancher. Disse specialiserede fonde er ellers typisk dem, der giver de største afkast.

Flere af de danske kapitalfonde har dog de senere år spredt sig geografisk ved opkøb i Norden. Men i det omfang, man kan sige, de har et speciale, gælder det mere metodikken i at udvikle og professionalisere en ejerledet virksomhed, end det ligger på branchekendskab.

Dog har flere kapitalfonde fokuseret mere på ”temaer”. Eksempelvis har Polaris med succes udviklet virksomheder indenfor design som f.eks. Louis Poulsen og Menu (Møbler), og Axcel har med held investeret i en række software-virksomheder. Det samme har kapitalfonden Via Equity.

Fagbevægelsen investerer også

En af de få investorer, som udelukkende investerer i danske kapitalfonde, er Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond, AKF. AKF er i dag et ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab, der er rundet af fagbevægelsen. AKF ser en stor værdi i de danske kapitalfonde.

”Vi har kun positive erfaringer med danske kapitalfonde. Deres primære formål er at udvikle virksomheder og skabe vækst ved at løfte dem til et højere niveau. De tilfører ikke kun kapital, men også ny dynamik, som gør det muligt for virksomheder at vokse, både nationalt og internationalt. Kapitalfondene har flere gange styrket virksomheder, der ellers ville have haft svært ved at overleve, og samtidig skabt nye arbejdspladser, og det er netop denne evne til at skabe reel værdi gennem vækst og jobskabelse, der gør dem så vigtige,” siger adm. direktør i AKF, Ino Dimsits.

Det er hændt, at AKF har valgt ikke geninvestere i kapitalfonde, der søger at rejse nye midler.

”Vi vurderer løbende og nøje, om de fonde, vi investerer i, har evnen til at udvikle virksomheder på en bæredygtig og vækstskabende måde. Er det ikke tilfældet, kan det i sidste ende føre til et fravalg af geninvestering,” tilføjer Dimsits.

Carsten Steno