Pensionsselskaber hemmeligholder afkasteffekt på eksklusioner

Økonomisk Ugebrev har spurgt ti danske pensionssel­skaber, hvorvidt deres eksklusionspraksis koster på investeringsafkast. Alle svarer nej, men ingen af dem vil fremlægge beregninger og dokumentation herfor.

En af verdens største investo­rer, Norges Bank, har eksklu­deret 162 selskaber af sociale eller grønne årsager. Ifølge bankens egne beregninger har eksklusionerne i 2022 ko­stet 0,71 procentpoint på afkastet. På den længere bane, det vil sige 2006-2022, har eksklusioner kostet Norges Bank 2,4 procentpoint på afkastet.

Økonomisk Ugebrev har spurgt de ti store danske pen­sionsselskaber, hvorvidt deres eksklusionspraksis – som er meget mere omfattende end den i Norges Bank – forringer afkastet. Hertil svarer samtlige, at det ikke er tilfældet. Ek­sempelvis oplyser Jasper Riis, investeringsdirektør i P+:

”Fravalg indebærer en vis begrænsning af investerings­universet, men med over 2000 forskellige aktier i porteføl­jen mener vi at have en veldiversificeret portefølje, og ser ikke nogen grund til at forvente, at fravalgene har væsent­lig betydning for afkastet over en lang tidshorisont.”

Meningsløse bakspejlsanalyser

Ifølge Allan Normark Nielsen, aktiechef i AP Pension, gi­ver det slet ikke mening af forsøge at beregne eksklusi­onernes afkastmæssige konsekvenser bagudrettet: ”Vi har en yderst aktiv tilgang til forvaltning af aktier, så en bagudskuende analyse af afkastkonsekvenserne ville være en akademisk øvelse, som alene kunne baseres på antagelser om, hvilke af de ekskluderede selskaber, vi i så fald havde investeret i og i hvilke perioder. Det vil i bedste fald give et upræcist billede og i værste fald være direkte misvisende, hvilket kunne lede til forkerte konklusioner.”

Allan Normark Nielsen understreger dog, at AP Pen­sion løbende evaluerer eksklusionernes afkastmæssige konsekvenser.

Fra PKA oplyser investeringsdirektør Michael Nelle­mann Pedersen, at han godt kan genkende billedet fra Norges Bank i 2022: ”I perioder kan udsving og tendenser i markederne betyde, at vi enten går glip af et afkast eller undgår et tab i enkelte selskaber eller sektorer med eks­klusioner, og vi regner hvert eneste år på effekten af vores eksklusioner for afkastet og fremlægger resultaterne for bestyrelserne i pensionskasserne tilknyttet PKA.”

Også i Velliv vurderes effekten af eksklusionspraksis lø­bende. Ifølge Sandra Metoyer, chef for bæredygtige inve­steringer, viser analyserne bl.a., at Vellivs eksklusionsprak­sis i 2022, hvor særligt energiselskaber klarede sig godt, kostede på afkastet, mens det i 2023 har været omvendt.

Udover de bagudrettede beregninger har Velliv fore­taget analyser af, hvordan eksklusionslisten forventes at påvirke afkastet fremadrettet. Og selvom disse analyser ifølge Sandra Metoyer skal tolkes med en vis varsomhed, udgjorde de en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med godkendelse af eksklusionspolitikken.

”Analyserne viser, at der er mulighed for at afvige fra det generelle markedsafkast i forskellige scenarier, og kvantificerer hvor meget dette kan beløbe sig til, hvis det sker flere gange eller i perioder med finansielt stress.”

AkademikerPension, Industriens Pension, P+, PenSam, PensionDanmark og PFA erklærer på linje med PKA og Velliv, at de har foretaget analyser af afkasteffekten af de­res eksklusionspraksis.

Kun til intern brug

Økonomisk Ugebrev har bedt om at se disse analyser eller andre former for dokumentation, der viser, at eksklusioner ikke koster på afkastet – ingen af de store danske pensi­onsselskaber har ønsket at fremlægge deres beregninger.

Eksempelvis lyder det fra Mikael Bek, ESG-chef i PenSam: ”Disse data er kun til intern brug.” Ann-Louise Winther, chef for ansvarlige investeringer og bæredygtig udvikling i Industriens Pension, stemmer i: ”Vi ønsker at holde disse internt.” Sandra Metoyer fra Velliv oplyser: ”Vi offentliggør af princip ikke vores beregninger.”

Som den eneste fremlægger Anders Schelde, investe­ringsdirektør i AkademikerPension, konkrete analyseresulta­ter – nærmere bestemt for AkademikerPensions egne bereg­ninger af afkasteffekten af lande- og sektoreksklusioner. Han ønsker dog ikke at fremlægge de bagvedliggende analyser.

”Vi kan oplyse mindre konkret, at vi har regnet på dette i en årrække, og at afkastpåvirkningen har svinget mellem positiv og negativ fra år til år, og over den samlede perio­de har eksklusionerne givet et lille plus på afkastet.”

Claus Strue Frederiksen