Meldingen om, at PFA Pension nu skærer medarbejderstaben med 63 ansatte, bliver efter alt at dømme startskuddet til et forstærket fokus på effektviseringer og omkostningsbesparelser i hele pensionssektoren. Over for Økonomisk Ugebrev vurderer eksperter nemlig, at pensionsselskaberne i langt højere grad kommer til at konkurrere på at være billige. Besparelserne i PFA Pension ventes simpelthen at tvinge alle de øvrige pensionsselskaber til at spare tilsvarende eller endnu mere, så de opnår samme eller næsten samme omkostningseffektivitet i konkurrencen. De bliver altså nødt til at svare igen, hvis de vil være lige så effektive som PFA. En af årsagerne er, at det samlede pensionsmarked ikke længere vokser, og det betyder, at de mest offensive selskaber kun kan vokse ved at kapre kunder fra de andre. Og det gør man ikke, hvis man er dyrere med hø-jere omkostninger til investering og administration. ”Det her bør tænde advarselslamperne hos alle i branchen,” siger Henning Skov Jensen, der har arbejdet flere år i pensionsbranchen og er ekstern underviser i finansiel strategi på CBS i København.

Del artiklen:

Med PFA’s udmelding om nye effektiviseringer og satsning på flere digitale løsninger synes udviklingen i pensionsbranchen på vej i samme retning, vurderer Hennings Skov Jensen. ”Det er voldsomme personalemæssige nedskæringer, PFA går igennem. Omkostninger fylder mere og mere i kundernes bevidsthed, og det vil de også gøre i fremtiden. Omkostninger er noget, man som pensionsopsparer selv kan påvirke ved at skifte til billigere selskaber. Det er gået op for mange kunder og beslutningstagere i virksomhederne,” siger Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad.dk.

En ny virkelighed
Væksten i danskernes indbetalinger til pension har de seneste fem år ligget helt fladt – lige over hundrede mia. kroner årligt – og der er ikke de store udsigter til mere vækst. I kundernes øjne har alle selskaberne stort set identiske produkter. Det er med andre ord svært at fortælle kunderne en historie om, at de skal betale en højere pris i Danica end PFA.

I det lys er PFA’s seneste udmeldte effektiviseringer en game changer. PFA var nemlig allerede inden de udmeldte nedskæringer langt billigere end de andre selskaber. Hver kunde betaler årligt 757 kr. i gennemsnit i PFA. Nummer to er AP Pension, der er godt 40 procent dyrere med 1052 kr. Ærkerivalerne i Danica er hele 65 procent dyrere. Det ved de selvfølgelig godt i pensionsbranchen. Derfor har mange andre selskaber forsøgt at differentiere sig ved at fremhæve andet end lave omkostninger. Eksempelvis nye produkter på sundhedsområdet, færre sygedage på arbejdspladserne eller alternative måder at investere kundernes penge på.

Hver dag er der en ny historie i erhvervsmedierne om, at en pensionskasse nu har investeret i ejendomme, unoterede aktier eller lånt penge direkte til virksomheder med udsigten til højere afkast for kunderne. Tilsyneladende er det en del af mediestrategien om at få fokus væk fra omkostningerne. At skabe tro på, at det rent faktisk kan lykkes at skabe et afkast, der er højt nok til at dække forskellen i omkostninger ned til PFA. Kommunikationsstrategien ser ud til at være at fortælle særligt firmakunder, at der rent faktisk er stor forskel på, hvilket pensionsselskab de vælger. Men hvem kender egentlig forskellen på PFA Plus, Danica Balance eller Nordea Vækstpension? Det er en svær sammenligning at sælge til kunderne. Til gengæld gør det en stor forskel, om årlige omkostninger på 1 eller 2 procent af opsparingen skal trækkes fra et samlet investeringsafkast på 6 procent, frem for på 10 procent, som historisk har været normen. Danica samt Nordea Liv & Pension ikke så meget dyrere end PFA på firmakunderne, som de officielle nøgletal giver anledning til at tro. ’ Baseret på selskabernes nøgletal viser et groft regnestykke, at der kan blive tale om et regulært blodblad, hvis de øvrige selskaber skal opnå PFA’s omkostningseffektivitet.

Skal Danica ned på PFA’s 757 kroner per kunde i omkostninger, skal antallet af medarbejdere reduceres med flere hundrede. Det samme gælder for Topdanmark, SEB Pension samt Nordea Liv og Pension. Samlet vil der blive tale om over tusinde ansatte, der må forlade pensionsbranchen de kommende år.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her