Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tax Governance: PKA screener 1800 selskaber for uansvarlig skatteadfærd

Claus Strue Frederiksen

mandag 29. januar 2024 kl. 8:55

35 danske selskaber pålægges øget skattetransparens

Med de mange selskaber i porteføljen var det tidligere umuligt for pensionskassen PKA at kontrollere, hvorvidt alle selskaber lever op til pensionskassens principper omkring ansvarlig skatteadfærd. Et nyt data-analyseringsværktøj, gør det nu muligt.

Hovedbudskabet fra Jens Christian Britze, skattechef i PKA, på konferencen Ansvarlig skat 2024 for nylig var, at et nyt analyseværktøj har gjort PKA i stand til at screene skatteadfærden for tusindvis af noterede selskaber på mindre tid, end det tager at brygge en kop kaffe.

”For fire-fem år siden havde vi en intern drøftelse omkring ansvarlig skat. Dengang var pensionssektorens skattekodeks meget fokuseret på de unoterede aktiver. Men vi ønskede også at sætte fokus på de noterede aktiver. Derfor begyndte vi at analysere de noterede selskabers skatteadfærd, hvilket viste sig at være enormt tidskrævende. Vi manglede et værktøj, der automatisk indhentede skattedata og udpegede de mest problematiske selskaber,” siger Jens Christian Britze til Økonomisk Ugebrev.

Med udgangspunkt i PKA’s udfordring udviklede konsulenthuset EY et nyt værktøj, Sustainable Tax Data Analyzer, der kan indsamle og analysere skattedata for selv meget omfangsrige porteføljer. PKA har aktier i omkring 1800 selskaber.

”Værktøjet indsamler alle offentligt tilgængelige data om selskabernes indkomstskat og er klar til at samle nye datapunkter op i takt med, at nye regler om skattetransparens træder i kraft. Da det er begrænset, hvor meget multinationale selskaber pt. er forpligtet til at oplyse, drejer det sig for nuværende som regel om 10-15 datapunkter. Med dette udgangspunkt leverer værktøjet fem centrale nøgletal, eksempelvis om selskabernes effektive skattesats,” siger Jens Christian Britze.

Et andet nøgletal angiver forskellen mellem et selskabs effektive skattesats og den vægtede skatteprocent opgjort ud fra de skattejurisdiktioner, selskabets omsætning ligger i – det såkaldt internationale skattegab. Hvis skattegabet mellem selskabets effektive skattesats og den vægtede skattesats fra omsætningsområderne bliver for stort, indikerer det, at der bliver flyttet overskud fra højskatteområder til områder med lavere skat.

”Omkring 130 selskaber ender i højrisikogruppen. Af dem kan halvdelen hurtigt sorteres fra, fordi de opererer inden for brancher med særlige skatteregler. Det gælder bl.a. ejendomsselskaber, som er skatteundtaget i mange lande, herunder i England og USA. Ud af de 65 tilbageværende selskaber håndplukker vi årligt 8-10 selskaber til en mere detaljeret analyse, som EY foretager. Målet er, at vi i løbet af 5-6 år kommer igennem de fleste højrisikoselskaber,” siger Jens Christian Britze.

Grunden til, at PKA ikke udvælger alle 65 højrisikoselskaber til en detaljeret analyse, er ifølge Jens Christian Britze, at pensionskassen også skal kunne handle på analyserne. Det vil sige kunne række ud og gå i dialog med selskaberne – her vil 65 selskaber være for stor en mundfuld.

Et af de selskaber, som værktøjet har placeret i højrisikogruppen, er Amazon. It-giganten udgør en stor post på henved 600 mio. kr. i PKA’s portefølje.

”Det er et af de selskaber, som vi har bedt EY lave en detaljeret analyse på, hvilket de i øjeblikket er i gang med. Forventningen er, at analysen munder ud i en række spørgsmål, som vi kan rette til Amazon,” siger Jens Christian Britze.

Claus Strue Frederiksen

Om Sustainable Tax Data Analyzer

Værktøjet indsamler automatisk skattedata og udpeger potentielle risikoselskaber for hele porteføljen af noterede aktiver på baggrund af fem nøgletal:
1. Effektiv skattesats: Udgangspunktet er her den nyligt vedtagne globale minimumsskat på 15 pct.
2. Nationalt skattegab: Forskellen mellem effektiv skattesats og selskabsskattesatsen i det land, hvor virksomhedens hovedkvarter ligger.
3. Internationalt skattegab: Forskellen mellem den effektive skattesats og den vægtede skattesatsprocent opgjort efter de områder, hvor selskabets omsætning skabes.
4. Udskudt skattesats: Hvor meget påvirker den udskudte skat selskabets aktuelle selskabsskat?
5. Faktisk betalt skat: Hvor tæt ligger selskabets faktiske skattebetalinger på de skatteudgifter, som selskabet opgør i sine regnskaber?

Kilde: Hans From, skatteansvarlig for bæredygtige investeringer i EY.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank