”På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i november 2026.” Rigsrevisionen fremlagde i maj en sønderlemmende kritik af politiets indsats mod økonomisk kriminalitet, som afslørede, at den kriminalitet nærmest har frit spil i Danmark. Nu er beretningen netop fremsendt til Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg.
Rigsrevisionens hovedkonklusion er usædvanligt hård: politikredsene har indført egne regler, henlagt sager over den centrale beløbsgrænse uden efterforskning og i alle kredse ladet politiansatte træffe afgørelser, som skulle træffes af anklagemyndigheden.
Politiansatte undlader helt at oprette sager, selv om de mener, at der er begået kriminalitet. 13 pct. – 268 ansatte – oplyser, at de har undladt at oprette sager trods en rimelig formodning om et strafbart forhold. Omkring 40 pct. af disse siger, at det sker mindst månedligt. Omkring hver tredje peger på en ledelsesbeslutning om, at sagstypen ikke skulle oprettes. Citat fra politiansatte: ”… målet er at komme af med sager.”
Efterforskningsskridt bliver bevidst undladt, så sager lettere kan henlægges. 376 ansatte – ca. 18 pct. af dem, der har arbejdet med økonomisk kriminalitet – oplyser enten, at åbenlyse efterforskningsskridt er blevet undladt for lettere at kunne henlægge, eller at de har medvirket til henlæggelse trods mulighed for yderligere efterforskning. Blandt dem, der direkte har undladt åbenlyse efterforskningsskridt, angiver 86 ud af 121, at den typiske årsag var et ønske fra ledelsen. Citat: ”… efterforskningen skulle nedprioriteres eller udelades.”
Østjyllands Politi fremhæves for en kultur, hvor fokus var henlæggelse frem for opklaring. Seks kredse har anvendt højere lokale beløbsgrænser end den centrale. I Østjylland blev der bl.a. henlagt bedragerisager på 500.000-1 mio. kr. og endnu større beløb ved forsøg. Hvidvasksager bliver henlagt i ekstremt forskelligt omfang – Vestegnen henlægger 79 pct. uden efterforskning. Københavns Vestegns Politi henlagde ca. 79 pct. af Hvidvasksekretariatets sager uden efterforskning, Nordsjælland 43 pct., mens andre kredse lå under 10 pct.
Politiet opdeler seriekriminalitet i enkeltsager for at kunne henlægge den – i strid med rammerne. Rigsrevisionen konstaterer, at sager fra NCIK er blevet betragtet som enkeltstående, selv om NCIK allerede havde kædet dem sammen. Dermed kan hver sag komme under beløbsgrænsen. Rigsrevisionen skriver direkte, at praksis ”… er i strid med de rammer…” for henlæggelse, som Justitsministeriet har opstillet. Konsekvensen kan være, at serieforbrydere kan fortsætte kriminaliteten.
Sager er blevet henlagt, fordi de måske ville forældes måneder senere. I København gjaldt det sager, der ville forældes inden for én måned, mens Østjyllands Politi havde instrukser om sager med op til otte måneder til forældelse. Rigsrevisionen kalder det ”meget problematisk”, at ansatte tilskyndes til ikke at efterforske sager, fordi de forventes at forælde senere.
Omkring 7.100 borgere har fået at vide, at deres sag var efterforsket, selv om Rigsrevisionen ikke finder nogen efterforskning. Det svarer til ca. 7 pct. af de undersøgte § 749, stk. 2-sager. Rigsrevisionens vurdering: ”Rigsrevisionen finder det alvorligt”, at sager henlægges uden efterforskning, samtidig med at de forurettede får besked om, at efterforskning ligger til grund for afgørelsen.
Politiledelser har gennemført ”bunkeafvikling” med konkrete mål for, hvor mange sager der skulle henlægges. Rigsrevisionen fandt projekter, hvor formålet var at få henlagt et bestemt antal sager. I Østjylland blev der f.eks. krævet mindst 100 henlæggelser hver 14. dag. I Syd- og Sønderjylland blev medarbejdere opfordret til at nå måltal, fordi ”… betydningen … er ren økonomi og ressourcer.”
Politiansatte har henlagt hundredvis af meget alvorlige sager, som de ikke havde juridisk kompetence til at afgøre. Undersøgelsen identificerer ca. 900 sager med tab over 500.000 kr., som ifølge POLSAS er henlagt af politiansatte; ca. 45 pct. blev henlagt uden efterforskning. Selv efter politikredsenes egen efterkontrol vurderer Rigsrevisionen, at der fortsat vil være ”… hundredvis af sager” henlagt af medarbejdere uden kompetence. Rigsrevisionen fremhæver en ”… betydelig risiko… ” for afgørelser uden juridisk kompetence.
Ugebrevet vil følge op på den ekstremt kritiske beretning med henblik på at afdække, hvordan politiindsatsen bliver mere ærlig, redelig og effektiv.
Morten W. Langer
