Politiets sagspukkel giver endnu flere indberetninger om hvidvask

Trods hvert af de seneste år har set nye rekorder for indberetninger om mistanke om hvidvask, mener Julie Galbo, global risikochef i Nordea, ikke, at vi har set toppen endnu. Det afhænger af, om Bagmandspolitiet får hul på puklen af sager. Samtidig bliver bankerne med hjælp fra kunstig intelligens bedre og bedre til at spotte mistænkelige transaktioner.

Selv om antallet af indberetninger om mulig hvidvask af kriminelle penge vokser år for år, kan der være udsigt til endnu flere af slagsen, mener Julie Galbo, global risikochef i Nordea.

ØU: Ifølge en aktindsigt blev der i 2017 foretaget knap 25.000 indberetninger fra pengeinstitutter og andre virksomheder. I to sammenlignelige lande, Sverige og Norge, indberetter man langt mindre. Indberetter I for meget?

JG: ”Det tror jeg ikke. Vi afstemmer løbende kvaliteten med SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, red.). Vi har jo ikke lyst til at spamme dem. Vi bruger ganske mange ressourcer på at lave indberetningerne. Vi har en interesse i kun at lægge relevante ting videre. I forhold til forskellene på de nordiske lande kan det have noget at gøre med, at der ikke er så mange banker som i Danmark i forhold til landets størrelse,” siger Julie Galbo.

SMIDER KUNDER UD

Kommer vi til at se endnu flere indberetninger om mulig hvidvask i fremtiden; eller har vi nået toppen?

”Jeg er ikke sikker på, at vi har nået toppen. Det afhænger af, hvor meget af puklen, som der bliver taget af politiet. Der er nogle transaktioner, vi indberetter årligt eller flere gange om året. Nogle gange bliver det så ubehageligt, at vi smider dem ud som kunde. Så går de vel til et andet pengeinstitut. De bliver i hvert fald ikke dømt.

Alle virksomheder har jo brug for en bankforbindelse. Og vi bliver bedre og bedre til at opdage tegn på kriminalitet. Vi opsamler viden hele tiden, alene fordi de fleste banker har været inde på en oprydningsøvelse på dette felt. De eneste måder, vi får den slags personer eller virksomheder ud af systemet på, er, at vi får at vide af SØIK, at de ikke har gjort noget galt, eller at de er blevet dømt for et eller andet. Og som det tredje at vi selv sparker dem ud. Men så går de til et andet pengeinstitut, der så indberetter dem.”

Men indberetninger om mistanke nytter jo ikke, hvis transaktionerne faktisk bliver gennemført.

”Som hvidvaskloven er skruet sammen, er der nogle transaktioner, man ikke må gennemføre. Det er f.eks. i forhold til lande eller personer – som f.eks. Putins venner – der er sanktionsbelagte. Her blokerer vi transaktionerne. Men hovedreglen er, at transaktionerne bliver gennemført. Bankerne er private virksomheder. Vi er ikke politi eller dommere. Det er vores opgave at overvåge og indberette til SØIK. Og det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis SØIK havde ressourcerne til at kaste sig over de f.eks. mere end 18.000 indberetninger, de fik fra pengeinstitutter alene i 2017. Så kunne de få fjernet nogle af de mennesker fra gaden.”

Hvor ser I farerne for hvidvask?

”Det afhænger af, hvor vi kigger hen. Der er forskellige kriminalitetsmønstre i de lande, vi opererer i. Men ser vi på Norden, sker der mange spændende ting i Rusland. De har internationale netværk i Østeuropa, som særligt rammer den del af vores bank, der ligger i Finland. Som vi ser det, har Rusland sværere ved at regulere dette område. Det betyder, at den interne kontrol i Rusland er ret lav, og at der er en del illegale midler, der flyder rundt i Østeuropa og visse steder offshore.”

MÅ FØLGE MED

Men hvordan kan I overskue så mange forskellige metoder og transaktioner?

”Ligesom kriminaliteten udvikler sig hele tiden, er vi nødt til at følge med. I praksis arbejder vi med nogle ret avancerede it-systemer med kunstig intelligens, der overvåger transaktionerne. Og når vi opdager, at en bestemt type kriminalitet afgiver forskellige signaler, sætter vi en alarm op, så vi bliver opmærksom på det. I forhold til narkokriminalitet foretaget af bander er et af kendetegnene, at der bor rigtigt mange mennesker på den samme folkeregisteradresse. Og alle disse personer har det med at hæve og deponere ret store beløb i kontanter.

Så ved vi, at der er noget galt. Vi kan indberette dem og bede dem om at finde et andet pengeinstitut, men så fortsætter de bare derfra. Vi kan se, hvad der karakteriserer kriminelle midlers gennemløb i systemet. Hvis du f.eks. ændrer betalingsmønster, er det formentlig fordi du har fået en elskerinde. Og det kan vi se ved, at du køber blomster og smykker. Ellers kan det være, at du – som mange unge mennesker – bliver brugt som ”muldyr” af de kriminelle. De får en smule penge for at modtage overførsler og hæve pengene i kontanter.”

Ud over avancerede it-systemer, hvor mange medarbejdere har I til at overvåge hvidvask?

”På nordisk plan har vi godt 1.500 folk ansat til at udvikle alarmer, kigge på mærkelige transaktioner og på anden måde håndtere det. Samtidig bliver de godt 16.000 medarbejdere, der har direkte kontakt med kunder, løbende trænet i at opdage kriminalitet hos kunder.”

Alligevel har senest fået kritik for at levere 500 euro-sedler. Hvordan kunne det ske?

”I 2016 holdt vi op med at distribuere valuta til vekselkontorer og andre. Så lige her har vi en lav risiko. Så det må der være andre, der tager sig af. Men hvis vekselkontorer lige pludselig kun vil have 500 euro-sedler, og ikke andet, kan det være, at de betjener en bestemt kundegruppe. Vores overvågning svigtede, men vi lavede ganske mange indberetninger af vekselkontorer i den periode, fra 2011 til 2014. Vores overvågning var ikke god nok, men det er ikke det samme, som at vi intet gjorde.”