Politiken: Et farvel til tech-giganterne

Da Copenhagen Pride løb af stablen forrige weekend, var Google en af de mange virksomheder, der havde købt sig plads i reklamekaravanen. Hvad der overraskede Økonomisk Ugebrevs udsendte var, hvor mange mennesker i hvide firmatrøjer, der gik bag lastbilen. Selv om Google må være Danmarks største virksomhed, hvis man måler på daglig kundekontakt, giver den indtryk af stort set ikke at have nogen fysisk tilstedeværelse her i landet. Men det har den altså i høj grad.

Over for journalister bliver illusionen om den næsten udelukkende digitale virksomhed bl.a. holdt i live af, at det stort set er umuligt at få en kommentar fra Google. Man kan skrive til en mailadresse, men man forventer ikke at få andet end en intetsigende kommentar tilbage. Det skete også for Politiken, der i den forløbne uge skrev om, hvordan bl.a. Google aflytter de apparater, der skaber det digitale hjem. Har man f.eks. Google Assistant, sidder der nogle gange medarbejdere i virksomheden og lytter med, og de kan høre alt, inklusive samlejer, skænderier og diskussioner om at købe sort arbejde. I nogle tilfælde bliver samtalerne endda skrevet ned, og medarbejderne er instrueret i, at de skal give besked op i systemet, hvis de således får kendskab til ulovligheder i de små hjem.

Google skriver i en mail til Politiken, at det kun er meddelelser direkte henvendt til Google, der i nogle tilfælde bliver skrevet ned, og at virksomheden nu ”har sat den menneskelige gennemgang af lyduddrag på pause.”

Politikens historie har vakt relativ lidt opstandelse, og politisk har den f.eks. også kun lige akkurat vækket nogle få it-ordførere op af dvalen efter valgkampen og sommerferien. Men det er meget mere end ugens forbipasserende skandale. Det er en af tidens vigtigste historier overhovedet. Det handler om selve samfundets fundament. Der er en grund til, at nedskrevne lovtekster siden middelalderen har garanteret hjemmets fred. Den er en vital del af kontrakten mellem borger og stat. Staten skal nok overleve, men virksomheder som Google, Apple og Facebook lever – uanset hvor selvsikre og dominerende, de forekommer lige nu – på lånt tid. Før eller siden er man nødt til at piske dem hen i deres kurv, eller endda at dele dem op i små-bidder, sådan som man gjorde med Standard Oil, Carnegie Steel Company og andre store monopoler for godt 100 år siden. Dét må f.eks. også de startup-virksomheder, der direkte eller indirekte baserer sig på at ligge et eller andet sted i tech-giganternes sfære, forberede sig på.

BØRSEN: KOMMUNIKATIONENS SVÆRE KUNST

Ugen havde også mere fornøjelige historier, og selv om Cirkus Trump ramte de danske kyster, er det en historie om et helt andet emne, der løber med førstepræmien i den kategori. Børsen fortæller om, hvordan SEB Invest, der forvalter Maj Invest, i første omgang havde tilmeldt sidstnævnte til det kollektive søgsmål mod Novo Nordisk for at give ufuldstændige oplysninger til aktiemarkedet – men senere trak tilmeldingen tilbage. Tilmeldingen skyldtes angiveligt ”en kommunikationsfejl”. Man er også pokkers uheldig, når formidlingen af et simpelt ja/ nej-spørgsmål kikser. For miseren har intet at gøre med Jeppe Christiansen, der på en gang er næstformand for Novo Nordisk og medejer af Fondsmæglerselskabet Maj Invest, oplyser sidstnævnte. Gad vide for øvrigt, hvad investorerne i Maj Invest synes om denne dobbeltkasket?

ALTINGET: PRISEN FOR ET BETALINGSSYSTEM

Nets sælger som bekendt Betalingsservice til Mastercard for 21,3 mia. kr., og Altingets kommentator Johanne Thorup Dalgaard konstaterer, at køberen må påregne en pænt stor driftsindtægt. ”Gad vide, hvad den danske stat kunne have sparet eller ligefrem tjent ved selv at drive et betalingssystem,” spørger hun. Tja. Hvis vi skal tage Skattemyndighederne som benchmark, så er svaret formentlig nul kroner, før man fratrækker de milliarder, som det ville lykkes svindlere at blokke betalingssystemet for.

Der er al mulig grund til at være kritisk over for Nets. Men Altinget, som er en hovedkilde for politikere og deres rådgivere, kunne med fordel være lidt mere præcis og faktabaseret i sin tilgang. Det er berettiget at diskutere, hvor stor en fortjeneste til administratorerne af betalingssystemer, man skal acceptere. Men denne er trods alt ikke noget, Nets har opfundet – før de kom til, var det bankerne, der strøg gevinsten. Lige nu, med nye betalingssystemer på vej, er der faktisk en mulighed for at skabe reel konkurrence, hvis politikerne ellers er skarpe på konkurrenceloven.

Sten Thorup Kristensen