Hårde fagøkonomiske debatter som dem, Keynes deltog i, ser vi ikke mange af i dagens Danmark. I betragtning af, at økonomi ikke er nogen eksakt videnskab – faktisk dårligt nok en videnskab i det hele taget – er der en forbløffende konsensus om, hvordan de økonomiske mekanismer hænger sammen. De eneste afvigere er en lille venstreorienteret klike af økonomer, og de har selv været ude om, at der bliver trukket på skuldrene af dem, for de har det med at arbejde med forudsætninger, der åbenlyst ikke holder. Som når RUC-professoren Jesper Jespersen i et debatindlæg i Politiken, formet som et åbent brev til finansministeren, foreslår oprettelsen af en statslig fond til klimainvesteringer, med indskud fra de private husholdninger, der i disse år sætter milliarder i passive investeringer. Det er vel over et halvt århundrede siden, at vi har haft en sådan national cigarkasse-økonomi. Hvis staten i dag skal bruge penge, udsteder den obligationer, som bliver solgt på de globale, finansielle markeder.
Når det er sagt, så er det en interessant tanke, Jespersen har, og der er også flere gode pointer i hans argumentation. F.eks. at de penge, husholdningerne sætter i ”gamle” aktier nok får disse aktier til at stige, men reelt ingen værdi skaber. I modsætning til hvis de købte statsobligationer, der finansierede en gennemgribende modernisering af f.eks. jernbanedriften. Og når nu staten pt kan udstede obligationer til negative renter, hvorfor benytter den så ikke lejligheden til at lave en fond på nogle hundrede mia. kr.? Det kunne finansiere nogle af de mest oplagte klimainvesteringer, men det ville også være bekvemt at have en negativt forrentet reserve stående til dårligere tider, eller bare til tider, hvor renten pludselig er meget højere.
Sten Thorup Kristensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her