Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Politikere: Tilsyn skal beskytte forbrugere bedre

Josephine Daniel

søndag 24. april 2016 kl. 12:43

Flertal af politiske partier efterlyser nu en redegørelse om Finanstilsynets evne til at beskytte forbrugerne på det finansielle marked. Tilsynets dobbeltrolle er klar, siger Forbrugerrådet. Finansminister Claus Hjort Frederiksen skal nu se på om der kan strammes op, og om hensynet til forbrugerbeskyttelse og tilsynet med finansvirksomheder skal deles op.

Et politisk flertal tegner sig nu for at sætte ind over for Finanstilsynets håndtering af forbrugersager. Det sker efter Økonomisk Ugebrev i seneste udgave beskrev, hvordan en række uafhængige rådgivere på det finansielle marked mener, at Finanstilsynets i dag er alt for svage ved klagesager om forbrugerhensyn. ”I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at forbrugerne sikres en bedre stilling set i forhold til forbrugerret. Hvorvidt der skal flere resurser til må komme an på en mere konkret vurdering. Men jeg erkender, at jeres mediedækning af sagen taler for et øget behov for at sikre forbrugerne. Vi vil anbefale ministeren at udarbejde en redegørelse, og så må vi derefter tage en politisk drøftelse om sagen,” siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti (DF) til Økonomisk Ugebrev.

Problemet er, at Finanstilsynet på den ene side skal sikre at de finansielle institutioner ikke kommer i økonomisk uføre, men samtidig også overvåge, at de ikke snyder deres kunder. I tilfælde hvor selskaberne går over stregen, får Finanstilsynet altså en dobbeltrolle, hvor man skal udmønte en straf, der potentielt kan sende finansielle selskaber i økonomisk uføre. ”Konservative vil gerne se på, hvordan vi sikrer, at Finanstilsynet får en større rolle i forhold til forbrugerbeskyttelse. Det handler for os om at sikre mest mulig transparens og konkurrence til gavn for forbrugerne. I den proces er det vigtigt at værne om forbrugernes interesser. Vi tror på, at markedet for det meste selv kan regulere forholdet. Men der er brug for en tilsynsmyndighed for at sikre ordnede forhold,” siger erhvervsordfører Brian Mikkelsen fra Det Konservativ Folkeparti (K).

Finansministeren på banen
Flere toneangivende eksperter i den finansielle sektor har tidligere i Økonomisk Ugebrev kritiseret Finanstilsynets dobbeltrolle – herunder vicedirektør Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet, professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School samt cand.jur. Lisbeth Faurdal, der har skrevet en ph.d. afhandling om pensionsret. I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev stod flere uafhængige eksperter frem med konkrete eksempler på, hvor det i dag halter med forbrugerbeskyttelsen i den finansielle sektor.

Blandt andet med forkerte forsikringsdækninger i firmapension samt hele overgangen på pensionsområdet fra det traditionelle pensionsprodukt med garanti til det mere usikre markedsrente produkt. En overgang, der i øvrigt er støttet af både politikerne og Finanstilsynet for at sikre stabiliteten i pensionssektoren. Men er det sket på bekostning af pensionsopsparerne?

”Det er bekymrende, hvis Finanstilsynet har en slagside i forhold til ikke at beskytte forbrugerne nok over for de finansielle institutioner. Det kan være en god ide at se på, om vi i Danmark kan lære noget fra andre landes Finanstilsyn i forhold til, hvordan vi bedst muligt kan sikre forbrugernes interesser. Jeg vil derfor stille spørgsmål til Claus Hjort Frederiksen,” siger skatteordfører Rune Lund fra Enhedslisten (EL).

Også Socialdemokratiets (S) erhvervsordfører Morten Bødskov ønsker et mere offensivt Finanstilsyn: ”Man kan rigtignok pege på steder, hvor forbrugerne bør beskyttes mere og særligt omkring rådgivningen. Finanstilsynet har spillet en rolle i alle bankpakkerne for at sikre, at vi ikke havner i samme situation som i 2008. Jeg synes, det er en god idé at få set på hvor man kan skærpe finanstilsynets opmærksomhed omkring selve rådgivningsforholdet,” siger han til Ugebrevet.

I Venstre (V) er man mere kølige over for en opstramning af Finanstilsynets rolle. Erhvervsordfø-rer Torsten Schack Pedersen siger til Økonomisk Ugebrev, at forbrugerne også selv må blive bedre til at sætte sig ind i de finansielle produkter, de kø-ber. ”Rigtig mange danskere kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at bruge mere tid på at forstå, hvad de køber. Hvis vi gik lige så meget op i vores pension, som i telefonregningen, så ville verden være et bedre sted. Selvfølgelig skal der gribes ind over for dårlig rådgivning, men hvis folk føler sig dårligt behandlet må de gå til domstolene. Der er også et personligt ansvar her,” siger han. Finanstilsynet havde i sidste uge ingen kommentarer til den fremsatte kritik.

Læs hele udgivelsen her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank