Politisk flertal for at begrænse realkreditkonkurrence

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Økonomisk Ugebrev beskrev før sommerferien det brede politiske forlig om at skabe mere konkurrence på realkreditområdet, med særlig fokus på forslaget om, at institutterne skal udlevere obligationerne til låntagerne, hvis de ønsker det. Præcis som Konkurrencerådet har anbefalet. Socialdemokratiet og de radikale havde opfattet det sådan, at forslaget kom med, men aftaleteksten var uklar. Nu bakker de to partier, efter at regeringen har forklaret, at det vil gå ud over sektorens overskud.

Meget tyder på, at finanssektorens lobbyister igen har fået en siddende regering og erhvervsminister med på at begrænse konkurrencen for at beskytte sektorens indtjening. Stik mod, hvad der blev oplyst i en aftaletekst efter et politisk forlig før sommerferien, fastslår regeringen og erhvervsministeriet nu, at der ikke udstedes et pålæg til realkreditinstitutterne om at udlevere obligationer til låntagerne, når de optager nyt realkreditlån. Der ligger ellers en besparelse på mindst 10.000 kr. for et almindelige realkreditlån på et par millioner, hver gang der bliver konverteret lån eller skiftet institut for at få lavere bidrag.

Tilsyneladende har sektoren overbevist erhvervsministeren om, at sektoren har brug for pengene, og at konkurrencen derfor ikke skal slippes løs på dette område. Regeringen fastholder alligevel, at det skal være frivilligt for de enkelte realkreditinstitutter, om de vil overføre obligationerne til låntager. Dermed går Erhvervsministeriet altså stik imod Konkurrencerådets anbefaling, og forhindrer dermed fri konkurrence. Enkelte institutter har dog frivilligt valgt, at låntagerne kan få udleveret deres obligationer. Et enkelt institut har dog frivilligt valgt at låntagerne kan få udleveret deres obligationer, nemlig Totalkredit, mens BRF tidligere også tilbød muligheden, men nu har sagt stop.

Under alle omstændigheder har den politiske proces været besynderlig: Umiddelbart så den politiske aftale fra maj ud til at indeholde en obligatorisk ordning: ”Anbefalingen (altså Konkurrencerådets anbefaling, Red.) følges ved, at der indarbejdes et oplysningskrav om muligheden for udlevering af obligationer,” hed det således i beskrivelsen af aftalen. Selve pressemeddelelsen viste dog, at det skulle være frivilligt for institutterne.

Efter den første omtale i Økonomisk Ugebrev (18/2018 og 19/2018) udtalte både erhvervsordfører Thomas Jensen fra Socialdemokratiet og erhvervsordfører Martin Lidegaard fra Radikale, at de ville kræve, at teksten blev rettet, så der var tale om en obligatorisk ordning. Sådan lød meldingen altså primo juni.

Ifølge Økonomisk Ugebrev oplysninger arbejder erhvervsministeriet nu på den endelige vejledning, uden at forslaget indarbejdes. Ministeriet oplyser, at der er en forståelse af dette i forligskredsen. Thomas Jensen oplyste til Ugebrevet tilbage i juni, at han ville tagen sagen op med ministeren for at få rettet teksten, så der var tale om et obligatorisk tilbud om overførsel af obligationer. Trods gentagne henvendelser her efter sommerferien har Thomas Jensen ikke vendt tilbage.

Martin Lidegaard tog emnet op på det efterfølgende møde i forligskredsen. ”Vi har fået den forklaring fra regeringen, at det vil være for omkostningstungt for realkreditinstitutterne, hvis der skal være tale om en obligatorisk ordning,” siger Martin Lidegaard til Økonomisk Ugebrev. Denne forklaring underbygger, at det handler om at beskytte sektorens indtjening på bekostning af konkurrencen – og altså låntagerne.

Martin Lidegaard har efterfølgende spurgt ministeren, hvor mange, der tilbyder muligheden, men endnu har han ikke fået svar. Lidegaard mener fortsat, at der bør være tale om at institutterne skal tilbyde låntager at få overført obligationerne. Han skal dog have en bredere opbakning for at få det igennem. Men meget tyder på, at der ikke er politisk flertal for forslaget.

Mange penge på spil

Indehaver Søren Ejlertsen fra det uafhængige rådgivningsfirma Realråd har længe kæmpet for at få genindført det, der i gamle dage var praksis, nemlig at låntagerne kunne få overført obligationerne, og selv bestemme, hvem der skulle forstå salg af obligationerne. ”For mig at se er det helt klart, at sektoren har udført et vellykket lobbyarbejder over for ministeriets embedsmænd, så de undlader at indføre konkurrence, og dermed beskytter de enkelte udbyderes monopol på at sælge obligationerne,” siger han.

Ejlif Thomasen