Et stort flertal i Folketinget kræver nu, at erhvervsministeren griber ind og tager initiativ til lovændringer. Men det afviser Simon Kollerup, der ellers sætter forbrugerbeskyttelsen i højsædet. Han mener, at pensionsbranchens selvskrevne regler vil bringe alle omkostninger frem i lyset, selv om dette allerede er afvist af en række pensionseksperter.
Den nye erhvervsminister Simon Kollerup bakker nu op om pensionsbranchens ret til at skrive sine egne regler, når det kommer til de omkostninger, de vil oplyse kunderne. Det bringer ham i konflikt med ønskerne fra en lang række partier – inklusive hans eget bagland i Socialdemokratiet.
”Der er ingen tvivl om, at pensionskunderne bør have et klart billede af, hvilke omkostninger, pensionsselskaberne opkræver på den pensionsordning, kunden har valgt. Derfor skal de omkostninger, pensionsselskaberne pålægger kunderne, fremgå klart og tydeligt af de ÅOP-opgørelser, selskaberne udarbejder. Det er min klare opfattelse, at dette står klart for Forsikring & Pensions medlemmer efter den præcisering, brancheforeningen var ude med i august i år,” siger Simon Kollerup i en skriftlig kommentar til Økonomisk Ugebrev.
EN MISFORSTÅELSE?
”Det er min helt klare forventning, at alle pensionsselskaber vil følge den præciserede henstilling fremover. Hvis de ikke gør det, er jeg selvfølgelig klar til at overveje lovgivning på området,” lyder det videre fra ministeren.
I en lang række artikler har Ugebrevet afdækket, hvordan pensionsselskaberne i dag kan tage ekstra omkostninger fra kunderne ved at handle med værdipapirer i deres pensioner, og at selskaberne samtidig selv har skrevet regler, der gør, at disse omkostninger ikke oplyses kunderne. Men meget tyder på, at ministeren har misforstået ordlyden i henstillingen, der netop åbner mulighed for, at selskaberne kan tage kursskæring hos kunderne, og at selskaberne selv afgør, om det skal oplyses i kundernes ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).
”Det er jo godt, at ministeren ønsker alle omkostninger frem i lyset. Problemet er bare ikke, om selskaberne overholder henstillingen fra Forsikring & Pension. Problemet er, at henstillingen ikke er god nok, og at den netop ikke sørger for, at alle omkostninger indgår i kundernes ÅOP. Den forhindrer nemlig ikke, at selskaberne skaber syntetiske omkostninger og derefter vælter dem over på kunderne, som ikke har en jordisk chance for at opdage det,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Andre steder i den finansielle sektor er området dog allerede reguleret, så det er ensartet, hvordan omkostningerne opgøres, også med den hensigt, at opsparing kan sammenlignes på tværs af brancherne. Men det står pensionsbranchen altså uden for, og det vækker kritik.
”ÅOP bør være et ærligt måleinstrument, og der bør være gennemsigtighed for borgerne i de services, som den finansielle sektor tilbyder. Myndighederne bør reagere, når uærlighed og mangel på gennemsigtighed bruges overfor borgere og kunder. Hvis den finansielle sektor ikke kan leve op hertil, undergraver man den tillid, som vores samfund grundlæggende bygger på,” lyder det fra ministerens egen partifælle og erhvervsordfører Orla Hav (S).
V ØNSKER LOVÆNDRING
Også i Venstre mener man, at det er af afgørende betydning, at omkostningerne i den finansielle sektor kan sammenlignes.
”Jeg er stor tilhænger af størst mulig gennemsigtighed, så kunderne kan træffe valg på et oplyst grundlag. Det nytter ikke, at ÅOP ikke kan sammenlignes på tværs af den finansielle sektor, for så kan man ikke træffe oplyste valg. Det overrasker mig, at det overhovedet er lovligt at fortage kursskæring i pensionssektoren. Der må gælde de samme regler på tværs, og hvis Finanstilsynet ikke kan løse det her på egen hånd, så må ministeren få set på det,” siger ordføreren Torsten Schack Pedersen. Af samme grund ønsker Dansk Folkeparti nu politisk handling.
”Såfremt ÅOP-modellen skal virke såvel oplysende som troværdig, når det drejer sig om at give kunder retvisende oplysninger, bør det naturligvis være på et retvisende grundlag. Ellers kan man efter min opfattelse ikke bruge opgørelserne til noget som helst. Jeg ser meget gerne, at erhvervsministeren får italesat udfordringen med de uensartede opgørelsesmetoder og sætter sit departement i gang med at få afklaret hvad der skal til for at sikre en korrekt opgørelsesmetode,” siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.
EN FØLELSESKOLD FINTE
Økonomisk Ugebrev afdækkede i efteråret 2017, hvordan pensionsselskaberne i mange år, har kunnet skumme fløden på danskernes pensioner ved at tage overpriser, når de handler værdipapirer for danskernes pensionskroner. Nogle selskaber har eksempelvis købt værdipapirer ind om aftenen og solgt dem videre til kunderne næste morgen til overpriser.
Hvis man køber ind til kurs 100 og sælger videre til kunden for kurs 101 næste dag, scorer selskaberne en risikofri gevinst, som de kan lægge til deres egen indtjening. Det førte til en temaundersøgelse fra Finanstilsynet, der blev afsluttet i december sidste år. Her konkluderede tilsynet, at der rent faktisk var sket kursskæring i branchen på denne eller lignende måder, og at det ikke var indgået i branchens oplyste omkostninger. Men brancheorganisationen Forsikring & Pension var hurtig og udsendte stort set samtidigt en ny omkostningshenstilling, hvor man samtidig forsikrede tilsynet om, at problemerne så ville være løst. Men det var langt fra tilfældet.
Ifølge den nye omkostningshenstilling er det stadig muligt for selskaberne at foretage kursskæring, bare inden for nogle mere snævre rammer, som de enkelte selskaber selv kan definere. De kan også definere, om de vil oplyse kunderne om det.
”Først og fremmest finder jeg det gennemført uretfærdigt, at pensionsselskaberne ligefrem skal tjene penge på mellemhandleravancer på salg af værdipapirer på kundernes regning. Man hjemtager profitten og socialiserer en for kunderne ukendt omkostning. Det er en følelseskold finte. For det andet skal pensionsselskaberne selvfølgelig medregne alle målbare udgifter over for kunderne i ÅOP’erne, som det oprindeligt var intentionen. Det er jo ikke små beløb, vi taler om, og for kunderne kan stigninger i omkostningerne betyde endnu flere år på arbejdsmarkedet. Det er simpelthen afstumpet,” lyder det fra erhvervsordfører Victoria Velásquez fra Enhedslisten.
I forrige uge forklarede Finanstilsynet så endelig her i Økonomisk Ugebrev, at det i dag ikke er forbudt, at pensionsselskaberne foretager kursskæring. Omkring det at oplyse kunderne om det og størrelsen af det, meldte Finanstilsynet pas. For branchen skriver selv sine egne regler for, hvad man skal oplyse kunderne på et område, som i forvejen er vanskeligt.
”Jeg ved fra mit tidligere virke, hvor svært det er at sammenligne, når der skal handles pensionsordning til en virksomheds medarbejdere. Jeg anerkender, at det kan være meget svært at opgøre helt ens, men jeg tænker, branchen selv burde have en interesse i gennemsigtighed. Det har borgerne i hvert fald. Derfor vil jeg bede ministeriet om at afdække de eventuelle konsekvenser, det vil have, såfremt alle omkostninger skal fremgå i ÅOP.” lyder det fra erhvervsordfører Mona Juul fra de konservative.
Spørgsmålet er så, om Finanstilsynet selv kan reagere på problemet, hvis loven i dag ikke forhindrer pensionsselskaberne i at foretage kursskæring over for deres kunder. Der findes God Skik-reglerne, som siger, at selskaberne skal opføre sig redeligt over for kunderne. Men hvis kursskæ-ring ikke er ulovligt, kan det vise sig svært. Som minimum bør kunderne i hvert fald være opmærksomme på, hvad de betaler i kursskæring, mener Uffe Elbæk fra Alternativet. ”Det er klart, at der selvfølgelig skal være gennemsigtighed i hele finanssektoren – også på pensionsområdet. Hvis det viser sig, at reglerne ikke bliver overholdt, og man med vilje skjuler gebyrer og omkostninger for forbrugeren, er det selvfølgelig noget, myndighederne må reagere på,” siger Uffe Elbæk.
SYSTEMATISK MISVISENDE
Pensionssektoren erkendte i sommer, at det rent faktisk ikke har været muligt at sammenligne omkostninger på tværs af sektoren i årevis. Det fremgik af en præcisering af deres egen henstilling , som kom medio august. Her lød det: ”Brugen af kursskæring og spreads er ikke ulovlig og ændrer heller ikke ved det beløb, der tilgår kundernes depot. Men brugen gør, at omkostningsnøgletallene ÅOK og ÅOP i de pågældende selskaber kun kan sammenlignes med de øvrige selskabers, såfremt de nævnte kursskæringer og spreads indgår i omkostningstallene.”
Carsten Vitoft
