Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Politisk flertal vil stoppe muligt misbrug af firmapensioner

Morten W. Langer

tirsdag 04. maj 2021 kl. 12:22

Artiklen bringes i den kommende udgave af ØU Finans:

Finanstilsynet skal nu kortlægge, hvilke virksomheder der har benyttet medarbejdernes pensioner i en byttehandel til at opnå højere indlånsrenter på fri likviditet end i banken. Det ønsker et politisk flertal i hvert fald. Samtidig skal Konkurrencestyrelsen afdække i hvilket omfang fremgangsmåden anvendes til at flytte rundt på de ansattes firmapensionsopsparinger. Der er en klar interessekonflikt, lyder det både fra regeringens støttepartier og oppositionen. Erhvervsminister Simon Kollerup er tavs som en østers, selvom han senest har videreformidlet mistanke om muligt misbrug i skriftligt svar til Folketinget

Mens erhvervsminister Simon Kollerup i denne uge har haft travlt med at angribe bankerne for minusrenter, bakker et flertal i Folketinget nu op om en total kulegravning af, hvad der er foregået i den danske pensionsbranche med ekstra attraktive indlånsrenter til erhvervslivet.

Mens ministerens største problem for tiden tilsyneladende er minusrenter i bankerne, så ønsker han ikke at forholde sig til, om det er ret og rimeligt, at danskerne pensionsopsparing gennem firmapension muligvis misbruges til at begunstige de ansattes egne virksomheder.

Det er ude af proportioner, lyder det fra erhvervsordfører Victoria Velásquez fra Enhedslisten. ”Det er en krystalklar interessekonflikt, og det har aldrig været hensigten med loven, at pensionsselskaber skulle kunne tilbyde lukrative indlånssatser til virksomheder, som har deres ansattes firmapension samme sted. Der er al mulig grund til at tro, at det finder sted på bekostning af medarbejdernes pension. Derfor skal den finte lukkes hurtigst muligt. Det er påfaldende, at regeringen på én gang udtrykker bekymring for, at borgerne betaler minusrenter i banken, mens samme regering negligerer, når pensionsselskaber tilbyder plusrenter til virksomheder på de ansattes bekostning. Det er helt, helt skævt, og det vil jeg indskærpe over for erhvervsministeren,” siger hun.

I regeringens andet støtteparti, SF, har erhvervsordfører Theresa Berg Andersen allerede i denne uge stillet nye spørgsmål om sagen til Simon Kollerup: ”Jeg synes, at det virker problematisk, at den her mulighed findes. Hvis medarbejdernes pensioner får et lavere afkast, mens der føres penge over til at understøtte en højere indlånsrente for de virksomheder, som indgår aftalerne, så er der jo en klar interessekonflikt. Med klar risiko for, at medarbejderne ikke få de bedste vilkår,” siger hun.

 

Returkommission

Sagen kom for alvor frem i lyset, da Økonomisk Ugebrev i starten af året kom i besiddelse af skriftlige markedsføringstilbud, der lovede virksomheder fire procent i indlånsrente i pensionsselskabet, mens bankerne for lang tid har opgivet plusrenter på indlån og skiftet til minusrenter for både private og erhverv.

Flere eksperter har over for Økonomisk Ugebrev vurderet, at pengene kun kommer et sted fra, og det er medarbejdernes pensioner. Professor Carsten Tanggaard estimerede i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev, at finten kan koste de danske firmapensioner op til en milliard kroner om året, og han mener, at der er tale om en slags returkommission.

Altså kort sagt, hvis pensionsselskabet kan få gaflet nogle nye kunder, som de kan tage omkostninger hos, så kan deres virksomhed få nogle højere renter på fri likviditet. Heraf en interessekonflikt, hvor virksomheden styrer sig blind på høje renter, og pensionsselskabet stirrer sig blind på nye kunder og nye indtægter. Ingen af dem varetager ret beset medarbejdernes interesse.

Både konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet udtrykker stor bekymring for situationen i et skriftligt svar fra ministeren, som Økonomisk Ugebrev beskrev i den seneste udgave (link).

”Konkurrencestyrelsens og Finanstilsynets kommentarer til den her sag er ganske enkelt opsigtsvækkende. De insinuerer, at der kan være god grund til at tro, at virksomhederne vægter økonomiske fordele højt, når de skal placere de ansattes firmapensioner. Det er kernen i interessekonflikten. De nærmest tigger mellem linjerne om at få undersøgt sagen nærmere. Der skal ryddes op, og det kan passende begynde med, at Finanstilsynet kulegraver hensættelserne, så vi kan få indblik i problemets omfang,” lyder det fra Victoria Velásquez fra Enhedslisten.

 

Bred opbakning

Det var netop Enhedslisten, der sørgede for at få reaktionerne fra Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen ved at holde ministeren op på sagen. Men Theresa Berg Andersen fra SF vil nu også til bunds i sagen.

”Vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Jeg er enig med jeres eksperter i, at der kan være en interessekonflikt. Derfor vil jeg bede ministeren om en redegørelse af problemet, nu hvor både Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet peger på de samme problemstillinger,” lyder det fra Theresa Berg Andersen.

Hun har netop stillet paragraf 20 spørgsmål til Simon Kollerup:

“Ministeren bedes redegøre for de problemstillinger, som Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet fremhæver vedrørende selskaber, der får en forhøjet rente på deres indestående i et pensionsselskab, når de vælger pensionsselskabet til at forvalte deres ansattes firmapensioner. Herunder ønskes særligt oplyst udbredelsen af sådanne aftaler og ministerens holdning til problemstillingen. Der henvises til artiklen: ”Firmapension: Minister aner misbrug, ekspert ser returkommission”, Økonomisk Ugebrev, nr. 14, den 25. april 2021,” skriver hun til erhvervsministeren.

Ugebrevet sendte i denne uge også en række spørgsmål til ministeren omkring denne sag, blandt andet om ministeren nu vil lade Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen undersøge i hvilket omfang, disse interessekonflikter har påvirket danskernes pensionsopsparing i de senere år.

”Jeg troede, at firmapension kun handlede om at skabe det højeste afkast til medarbejderne, men det er åbenbart ikke tilfældet. Men pension skal være til gavn for den medarbejder, der sparer op, og ikke den virksomhed, som man arbejder for. Derfor vil jeg kraftigt anbefale myndighederne at få kigget grundigt på det her,” siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Dansk Folkeparti deler samme synspunkt om, at myndighederne må på banen nu: ”Dansk Folkeparti er klart af den overbevisning, at de fremførte kritikpunkter bør undersøges. Derfor giver det god mening, at såvel Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen går i gang med at afdække sagen. Dette med en tilbagemelding til erhvervsministeren som så bør orientere de politiske partier om tilbagemeldingerne når de foreligger,” lyder det fra Hans Kristian Skibby, der er erhvervsordfører i Dansk Folkeparti.

 

Branchen afviser

I Brancheforeningen Forsikring & Pension læser man dog ministerens svar som total frifindelse af branchen – altså modsat politikere og eksperter. Her konkluderer vicedirektør Jan V. Hansen i en mail til Ugebrevet, at det er helt lovligt, når pensionsselskaberne er gået i gang med at lege banker.

”Svaret fra Erhvervsministeren bekræfter efter vores opfattelse meget klart den konklusion, fordi ministeren understreger, at Finanstilsynet løbende kontrollerer, at der ikke sker en urimelig omfordeling mellem ledelsens og lønmodtagernes midler: ”Finanstilsynet fører endvidere i det løbende tilsyn kontrol med reglerne om rimelighed for pensionsprodukter, der bl.a. indebærer en kontrol med, at der ikke sker en urimelig omfordeling af midler mellem kunder. Dette vil også omfatte omfordeling mellem en virksomhedsaftale om overskudslikviditet på den ene side og samme virksomheds eventuelle aftale om pensioner til de ansatte og andre kunder i samme fællesskab på den anden side,” lyder det fra Jan V. Hansen.

Han siger samtidig, at der ikke nogen interessekonflikt, da han har lavet et rundspørge i branchen. Her siger pensionsselskaberne ifølge direktøren, at de ikke blander tingene sammen – altså at indlån til virksomheder blandet sammen med, om de vil placere medarbejdernes pensioner i samme pensionsselskab.

I AP Pension blev det ellers et krav, at man skulle have medarbejdernes pensioner i pensionsselskabet for at få adgang til fire procent rente fra kundernes pensioner.

I Konkurrencestyrelsens svar til ministeren om sagen, gør man opmærksom på, at man har lavet en undersøgelse, hvor en fjerdedel af de adspurgte erhvervsvirksomheder netop peger på, at det handler om at få økonomiske fordele for virksomheden, når man vælger pensionsleverandør til de ansatte.

”Vores dialog med selskaberne viser helt entydigt, at vilkårene i en §53A-ordning for virksomhedens overskudlikviditet er uafhængig af, om pensionsselskabet forvalter lønmodtagernes penge eller ej. Derfor er der heller ikke på nogen måde nogen interessekonflikt mellem forvaltningen af ledelsens og lønmodtagernes penge. Firmapensionen er valgt med direkte og klart henblik på de bedst mulige vilkår for lønmodtagerne,” fastholder Jan V. Hansen.

Så kan man jo selv tænke videre, om det så ikke var helt på sin plads, at danskernes lige som deres virksomheder også fik adgang til at spare private og frie midler op i pensionsselskaberne til fire procent i rente. Så ville erhvervsministerens aktuelle hovedbrud med bankernes minusrenter også blive løst, og alle kunne i fællesskab få plusrenter fra danskernes pensionsordninger.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank