Politisk indgreb mod kviklån går helt galt i byen

Det giver ikke mening at benytte den formelle opgørelse fra årlige omkostninger (ÅOP-begrebet) på helt korte eller små lån, lyder det fra en ekspert. I de politiske forhandlinger lægges netop op til dette. Resultatet bliver med stor sandsynlighed, at store dele af udlånsbranchen bliver lukket ned, og forbrugerne bliver drevet i armene på mere lyssky udlånere.

Trods advarsler fra finansielle eksperter arbejder regeringen videre med et lovbestemt ÅOP-loft for de såkaldte kviklån. Det sker, selvom det er nemt at levere regneeksempler, hvor ÅOP kommer langt over 100 procent, uden at der af den grund er tale om ublu omkostninger.

Forklaringen er ganske simpel: Hvis der er tale om beløbsmæssigt små lån, vil selv beskedne låneomkostninger på nogle hundrede kroner presse ÅOP meget højt op. Det samme gælder for de meget korte lån med få måneders løbetid. Her vil summen af rente og låneomkostninger på f.eks. 10 procent på et lån, der kun løber en enkelt måned, give en ÅOP på noget over 200 procent.

LOVFÆSTET VILDLEDNING

Lektor Bjarne Astrup Jensen fra CBS advarer i et notat mod brug og navnlig misbrug af ÅOP, som står for samlede årlige omkostninger (inkl. administrationsomkostninger) i procent. Begrebet omfatter altså alle de betalinger, låntager skal foretage, herunder både omkostninger ved at etablere lånet og alle løbende omkostninger, herunder renten. Bjarne Astrup Jensen slår fast, at den periode, man kigger på, skal være mindst et år og helst flere år.

”Brug af ÅOP som forbrugeroplysning for meget kortfristede lån er et misbrug af begreber fra renteberegningen,” skriver Bjarne Astrup Jensen i notatet. Han peger på, at ÅOP kan have et rimeligt informationsindhold for længereløbende lån, selvom der også her er faldgruber. Der er således i flere tilfælde tale om ”lovfæstet forbrugervildledning,” skriver han. Allerede her falder et del af kviklånsmarkedet ud. Der er således flere udbydere, der leverer ganske kortvarig finansiering, f.eks. tre måneder eller endnu kortere. Bjarne Astrup Jensen leverer i notatet en række regneeksempler, der med stor tydelighed viser, hvordan ÅOP for korte lån kan kommer meget højt op, selvom de omkostninger der er ved lånet, kan virke ganske rimelige.

Kommer det indgreb, der i øjeblikket er lagt op til, er resultatet givetvis, at store dele af de aktuelle udbydere må stoppe deres virksomhed. ”Markedet forsvinder ikke nødvendigvis af den grund. Der findes mennesker, som i givne situationer kommer i alvorlige og akutte likviditetsproblemer. Risikoen er, at man skubber nogle meget udsatte mennesker over i et undergrundsmarked med en kedelig tradition for voldelige inddrivelsesmetoder,” skriver Bjarne Astrup Jensen.

DANSKE BANK LOBBYER

Det er ikke fordi politikerne ikke er blevet gjort opmærksomme på problemer med at bruge ÅOP ved beregning af en overgrænse for låneomkostninger. ”Kviklån er blevet et skældsord, uden at man har sat sig ind i, hvordan det defineres. Vi savner, at man diskuterer, hvad det egentlig handler om. Hvis det er prisen, så lad os tale om det. I øjeblikket er det en meget populistisk debat,” siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard, der er talsmand for brancheforeningen Digitale Långivere og direktør for 4Finance, der er en af låneudbyderne. ”Hvis man bare indfører et ÅOP-loft, fjerner man helt klart en række virksomheder, men det betyder ikke, at man løser problemet med, at nogle havner i gæld, de ikke kan håndtere. De virksomheder, der forsvinder, repræsenterer en meget lille del af danskernes samlede misligholdte gæld,” siger han.

”Navnlig for ukonventionelle, korte og mindre lån giver ÅOP-begrebet meget lidt mening. Vi er i stedet kommet med en række forslag til at løse problemet med misligholdt gæld, herunder at man som låntager aldrig kan komme til at betale mere i låneomkostninger end selve lånet, uanset løbetid,” siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Også Jens-Ole Kyhl Klitgaard er meget kritisk over for det der aktuelt ligger i kortene af politisk indgreb. ”Det kan være fint at regulere og sætte grænser for, hvad det må koste, men så skal det ske på en måde, der reelt løser problemet. Lige nu er der total talforvirring. Vi oplever, at bl.a. Danske Bank kører en aktiv lobbyvirksomhed for at fjerne os fra landkortet. På den måde får de markedet for sig selv, men det er ikke til forbrugernes fordel – hverken på den korte eller lange bane,” siger han.