Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Politisk rænkespil? Ny pensionsaftale torpederer kommissionsarbejde

Carsten Vitoft

onsdag 02. februar 2022 kl. 7:00

Folketinget

Sidste uges politiske aftale om flere hænder på det overophedede arbejdsmarked er samtidig et direkte attentat på regeringens egen uafhængige pensionskommission. Sådan tolker flere centrale kilder det. Aftalen betyder, at kommissionen har mistet sin betydning og ikke længere kan betragtes som uafhængig, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Efter mere end to års arbejde på at fremtidssikre det danske arbejdsmarked og pensionssystem, må de fem medlemmer af den regeringsnedsatte pensionskommission nu tilbage til tasterne og skrive deres rapport om, så den sikrer, at deres løsninger og konklusioner ikke strider mod den nye politiske aftale, som regeringen indgik sidste weekend.

I hvert fald halvdelen af de seks punkter, som regeringen i slutningen af 2020 bad den uafhængige kommission, anført af arbejdsmarkedets grand old man, Jørn Neergaard Larsen, se på, har regeringen nemlig selv i mellemtiden fundet en løsning på. Vel at mærke uden at gøre brug af Pensionskommissionens bidrag.

Tvivl om prisen
”Regler på pensionsområdet er generelt skabt som et ”lap på lap-system”, styret af aktuelle politiske behov. Det er jo nok også sagen her, hvor man har haft et behov for at øge arbejdsudbuddet uden at afvente pensionskommissionens anbefalinger. Om forliget giver det størst mulige ekstra arbejdsudbud per ekstra udgiftskrone for staten, er et åbent spørgsmål. Men jeg tror, at svaret er nej,” siger pensionsekspert og partner i BEDSTpension Gert Nielsen.

Det var meningen, at kommissionen skulle lave en uafhængig analyse og løsning af modregningsproblemet, tidlig tilbagetrækning, anciennitetsbaserede modeller og negative incitamenter.

Men med sidste uges politiske aftale er i hvert fald halvdelen af de opgaver nu ikke længere til diskussion, og Jørn Neergaard Larsen skal være mere end almindeligt politisk tonedøv, hvis han nu fremlægger en rapport, der går bare det mindste imod de nye udmeldinger fra Christiansborg og regeringen, som til gengæld ikke ser noget problem i aftalens timing.

”Tiltag i aftalen Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked udelukker ikke flere tiltag på området. Det er vigtigt, at dem, der kan og vil arbejde længere, også gør det. Det vil være med til at øge arbejdsstyrken og finansiere vores velfærdssystem. Jeg ser derfor frem til at modtage og drøfte rapporten fra kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, som kommer inden længe,” siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard.

Det mest mærkelige i timingen er, at regeringen let kunne have ventet med aftalens præsentation, så kommissionen kunne have afrapporteret samtidig. Det udlægges sådan, at Jørn Neergaard Larsen og co. ikke var nået frem til de samme løsninger som politikerne. Regeringen beskriver sin aftale således:

”Det bliver økonomisk mere attraktivt for pensionister at arbejde. Aftalen sikrer, at omkring 50.000 færre folkepensionister modregnes i deres pension. Det gælder af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Og cirka 100.000 folke-, senior- og førtidspensionister vil fremover ikke blive trukket i pensionen, når deres ægtefælle eller samlever arbejder.”

Social slagside
Men aftalen har da også fået kritik for mest at tilgodese de allerede velhavende – og at den derfor har en social slagside. Et konkret kritikpunkt er, at pengene kunne være brugt meget bedre, da man i forvejen ikke rører ved folkepensionens grundbeløb, før folk har en bruttoløn på godt 400.000 kr. årligt. Dem, der allerede har en høj indtægt, foræres nu tusindvis af kroner oven i, selv om det næppe vil påvirke deres arbejdsudbud med en eneste time i året.

Der findes også helt andre mere langsigtede konsekvenser, hvor man nu med rimelighed må spørge sig selv, hvad politikerne egentlig vil med den 4000 mia. kr. store danske pensionsopsparing. For det er ikke første gang, politikerne snigløber sine egne uafhængige eksperter, når det kommer til reformer på pensionsmarkedet.

I 2015 nedlagde Claus Hjort Frederiksen den første pensionskommission anført af professor Torben Andersen fra Aarhus Universitet. Anden gang var Konkurrencerådets rapport om Pensionsmarkedet fra 2019, som regeringen stadig ikke har reageret på – til formand og professor ved Københavns Universitet Christian Schultz’s store skuffelse.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Fonden Mariehjemmene søger en ny Økonomichef
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank