Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Postnords bestyrelse i splid med sig selv

Linda

søndag 12. marts 2017 kl. 20:24

Blev der foretaget en grundig due diligence, da det svenske og danske postvæsen blev fusioneret i 2009? Eller fik man ikke styr på den største økonomiske milliardudfordring i den danske del, nemlig en pensionsforpligtelse på 4 mia. kr. til statstjenestemænd?

Hvem taler sandt i bestyrelsen for dansk/svenske PostNord, der for tiden skriger efter offentlige milliarder? Og er der tale om, at postselskabet den ene dag lægger pres på sin ejer, og den næste ikke vil have kritik for elendig virksomhedsdrift?

Det er ikke nyt, at der i særdeleshed i Danmark sendes færre breve på grund af en succesrig digitalisering. Ej heller, at postvæsnet derved får færre indtægter og mindre at lave, hvilket fører til overtallige medarbejdere ansat på særlige vilkår. For årtier siden blev de ansat som tjenestemænd. Det mest markante vilkår er, at de har ret til tre års løn, hvis de bliver opsagt, inden de selv går på pension.

Topfolk til møde
Spørgsmålet om, hvem i toppen af PostNord der har styr på de faktiske forhold, melder sig med et udkast til et referat fra et kvartalsmøde mellem PostNords top og den danske delejer Transportministeriet, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af. Mødet blev afholdt 19. december 2016 i ministeriet. Ifølge dagsordenen skulle Post Danmark redegøre for ”økonomi, herunder model for, hvordan der skabes balance mellem indtægter og udgifter” og ”det videre forløb for den af Post Danmark udarbejdede model.”

Fra PostNord AB deltog bestyrelsesformand Jens Moberg, bestyrelsesmedlem Christian Ellegaard, koncernchef Håkan Ericsson og adm. direktør for Post Danmark A/S Peter Kjær Jensen. Ministeriet stillede også med toppen ved transportminister Ole Birk Olesen, departementschef Jacob Heinsen og selskabsdirektør Michael Birch. Emnet var altså ”modellen” eller den såkaldte transformation, der vil stå på i de kommende år. Ifølge Post Danmark vil det betyde, der bliver væ-sentligt færre ansatte. Det er ikke nyt. På fem år er der blevet 3600 færre ansatte.

Hidtil har det danske postvæsen, trods årlige underskud, ikke haft behov for ekstern kapital. Men denne gang er den danske del ifølge topledelsen så presset, at der skal ske noget. Hele 4000 fuldtidsbeskæftigede skal væk i en fireårs periode, og det vil blive dyrt: ”PostNord oplyste, at hvis transformationen gennemføres, vil det medføre et negativt cash flow i Post Danmark på ca. 2 mia. SEK i transformationsperioden samt omstruktureringsomkostninger på ca. 3,5 mia. SEK til ansatte på ”særlige vilkår”, dvs. i alt omkostninger på cirka 5,5 mia. SEK.”

Det er store beløb, som i øvrigt ikke står mål med den negative cash flow fra driften på 200 mio. kr., der var i den danske del af PostNord sidste år. Men med ét var der alligevel mia. i spil med fokus på statskassen. Det har angiveligt chokeret ministeriet, at det nu skal koste så mange penge på at skille sig af med tjenestemænd. En anden mulighed er, at PostNord overspiller sine kort – med fokus på kommende milliardunderskud, hvor politikerne er lette ”ofre”, da de næppe lægger vægt på forskellen mellem cash flow fra driften og driftsresultat før og efter afskrivninger. Det offentligt ejede selskab forsvarede sig med – og lagde dermed pres på sin ejer – at der ikke var tilstrækkeligt fokus på tjenestemænd ved fusionen: ”PostNord bemærkede endvidere, at ifm. due diligencen ved fusionen i 2009 var ansatte på ”særlige vilkår” ikke medtaget som en risiko…”. Ministeriet var uenig, selskabsdirektø-ren ville få sagen undersøgt.

Bestyrelsesmedlem til forsvar
Hjælpen er kommet fra uventet kant. 17. feb. 2017 var der kritik af Postnord i Berlingske: ”Hykleriet om posten når nye højder”. En erhvervskommentator skrev, at posten har sovet i timen. Det fik den professionelle transportmand og bestyrelsesmedlem i Post-Nord, Torben Janholt på banen: At blive beskyldt for ikke at kunne drive virksomhed var for meget.

”Da det danske og svenske postvæsen blev lagt sammen i 2009, foregik det på baggrund af en grundig due dilligence, altså åbne bøger, så partnerne kunne orientere sig om hinandens økonomiske forhold, forpligtelser osv. Den svenske stat har kendt til de danske tjenestemandsvilkår, og den danske stat til den svenske stats store pensionsforpligtelser,” skrev han i et indlæg .

Postnord har ikke ønsket at svare på, om det er virksomhedens formand, som har ret, eller om Torben Janholt har. Postnord har heller ikke svaret på spørgsmål om, hvor mange tjenestemænd, der skal fyres. Om det kun er tjenestemænd. Eller hvorfor virksomheden ikke bruger en model som i DSB, hvor tjenestemænd arbejder, til de bliver pensioneret.

læs hele udgivelsen 

Lars Abild

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank