Pres på Jarlov for at ”redde” dansk realkreditmodel

Efter Økonomisk Ugebrevs afdækning af realkreditinstitutternes nye praksis for obligationshandel uden om låntagerne, der ifølge eksperter er et opgør med realkreditsystemet, kommer en stribe folketingspolitikere nu på banen. De har stillet spørgsmål til erhvervsminister Rasmus Jarlov, der for tiden overvejer sagen. Flere partier melder sig klar til at kræve en lovændring for at sikre låntagernes råderet over obligationerne.

Eksperters stærke advarsler om, at realkreditinstitutterne – med regeringens og Finanstilsynets foreløbige billigelse – nu er ved at nedbryde principperne bag det højt besungne danske realkreditsystem, får nu flere politiske partier på barrikaderne.

Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie beskrevet, hvordan realkreditinstitutterne har fundet et hul i loven, der gør det muligt helt at afkoble låntagerne som part i den obligationshandel som sker ved udbetaling af nye obligationslån. En praksis, der vil koste låntagerne trecifrede millionbeløb hvert år.

Finanstilsynet har over for Økonomisk Ugebrev slået fast, at der skal en lovændring til, hvis man vil stoppe den nye praksis. Blandt andet professor Carsten Tanggaard og tidligere professor Bjarne Astrup Jensen advarer mod, at den danske realkreditmodel er truet, og de har også efterlyst politisk handling.

På det grundlag melder flere politiske partier nu, at Folketinget rent faktisk er klar til at gennemføre en lov-ændring, så låntagerne igen sikres råderetten over obligationerne ved nye obligationslån.

Erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF har bedt erhvervsministeren kommentere Økonomisk Ugebrevs artikel (nr. 33/2018), hvori det blandt hedder: ”Forskere efterlyser lovændring for at redde realkreditmodel. Efter at Finanstilsynet nu overfor Økonomisk Ugebrev har bekræftet, at tilsynet ikke med loven i hånden kan omgøre realkreditinstitutternes nye praksis om udlevering af obligationer, kommer en kraftig anbefaling fra to uafhængige eksperter: Nu må politikerne ændre loven og dermed sikre den unikke danske realkreditmodel. Økonomisk Ugebrev har tidligere dokumenteret meget negative konsekvenser for låntagerne, altså boligejere, virksomheder og boligforeninger, af den nuværende tilstand.”

Erhvervsordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten vil i første omgang høre, hvad erhvervsminister Rasmus Jarlovs holdning er til sagen, Han siger til Økonomisk Ugebrev, at han er klar til at støtte en lovændring, hvis det er nødvendigt for at sikre, at låntager får råderet over obligationerne.

Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra DF melder klart ud oven på afsløringerne. ”Jeg ser det som et hul i lovgivningen, og vi skal have ændret i loven eller bekendtgørelse, så kreditinstitutterne ikke har den mulighed. Vi går ind for at forbrugerne i så vidt omfang som muligt har transparens. Og vi skal sikre, at låntagerne selv får råderet over obligationerne,” siger Hans Kristian Skibby.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov vil først nærlæse, hvad der er op og ned i sagen. ”Jeg vil først sætte mig grundigt ind i emnet, før jeg kommer med en udmelding,” siger Rasmus Jarlov til Økonomisk Ugebrev. Dermed er det endnu for tidligt at konkludere på regeringens holdning.

Erhvervsordfører Martin Lidegaard, Radikale, har tidligere bakket op om Konkurrencestyrelsens anbefaling på området, og denne anbefaling fastslår, at låntagerne ved obligationslån skal have råderet over obligationerne. Tilbage står der en vis usikkerhed om Socialdemokratiets holdning.

Økonomisk Ugebrev har gentagne gange forsøgt at få erhvervsordfører Thomas Jensen fra Socialdemokratiet til at fremlægge partiets holdning. Erhvervsordfører Morten Bødskov har på anden vis bragt emnet op. Han har således bedt erhvervsministeren forholde sig til en henven – delse fra Boligselskabet Baldersbo, hvor direktør Søren B. Christiansen på vegne af boligselskabet netop kritiserer realkreditinstitutternes nye praksis.

Sagen drejer sig om, at Realkredit Danmark i forbindelse med et obligationslån nægtede at overføre obligationerne til låntager. Eksemplet, der vedrører et boligselskab med 3700 almene boliger, er tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev. Problemstillingen er den samme, som omtalt i denne artikel, nemlig at realkreditinstitutterne har fundet en smutvej i lovgivningen.

Kritikken af institutternes praksis fremsættes også af uafhængige rådgivere på realkreditområdet som Realråd og Finanshuset i Fredensborg.