Pres på Kollerup for indgreb mod finansbossers spekulation

Erhvervsministeren skal nu forklare i Folketingets Erhvervsudvalg, hvorfor det er lovligt for topfolk i den finansielle sektor at udnytte insiderviden og lave frontrunning på unoterede aktier, mens det samme er dybt ulovligt på noterede aktier. Der tegner sig samtidig et stort flertal for enten at stoppe finansbossers private investeringer eller som minimum skabe mere åbenhed om dem, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i serien om interessekonflikter i den finansielle sektor.

Flere erhvervsordførere på Christiansborg ønsker nu handling fra erhvervsminister Simon Kollerup og Finanstilsynet omkring den finansielle sektors topledelsers private investeringer. For mens finansvirksomhederne de senere år har investeret tusinder af milliarder i unoterede aktier og ejendomme, er lovgivningen omkring misbrug af intern viden privat for branchens topfolk ikke fulgt med udviklingen.

”Det er oplagt, at der er en risiko for, at det kan skade kunderne, at en direktør kan sidde og investere for andres penge samtidig med, at det tilsyneladende er lovligt at foretage private investeringer samtidig på baggrund af insiderviden. Jeg vil opfordre til, at vi får afdækket omfanget af dette problem,” lyder det fra Rune Lund, erhvervsordfører i Enhedslisten.

Uheldig sammenblanding
Også regeringspartiets egen erhvervsordfører, Orla Hav, mener, det er et problem, og han opfordrer samtidig Finanstilsynet til at komme på banen.

”Instinktivt synes jeg, det er uheldigt med sammenblanding af personlig og jobmæssig økonomi. Generelt bør vi sikre os mod interessekonflikter overfor kunder og medlemmer. Jeg synes, Finanstilsynet bør arbejde for åbenhed om disse problematikker. Hvis ikke ovenstående virker, bør der tages lovgivningsinitiativer,” siger Orla Hav. Siden sommerferien har Økonomisk Ugebrev i en artikelserie søgt at afdække omfanget af problemet med interessekonflikter i den finansielle sektor. Meget tyder på, at der stort set er frit spil for private investeringer i pensionssektoren og skadesforsikring, mens bankerne meget klart kræver, at deres ledere helt afholder sig fra den slags private investeringer.

Eksempelvis har den øverste investeringsdirektør i Topdanmark i årevis privat jongleret med en trecifret millionformue, mens han samtidig har haft det sidste ord omkring, hvor Topdanmark investerer sin milliardformue.

Direktøren i PFA Ejendomme dribler, med bestyrelsens fulde viden, også med et privat ejendomsimperium samtidig med, at han tager de endelige beslutninger omkring PFA’s investeringer. Her kan det udefra være svært at se, hvor overvejelserne omkring PFA’s milliardformue stopper, og overvejelserne om direktørens privatformue begynder.

Vi har også præsenteret, hvordan den danske verdensetter i investering fra Fundamental Invest privat køber unoterede aktier i et selskab, inden det går på børsen, og bagefter helt ”uvildigt” anbefaler investeringsforeningens medlemmer at investere i aktien ved børsnoteringen.

Det er den slags eksempler, som erhvervsminister Simon Kollerup og Finanstilsynet nu bliver tvunget til at forholde sig til, og som flere nu ønsker, at der bliver lovgivet imod.

”Enhedslisten vil være klar til at støtte ny lovgivning. Jeg vil spørge erhvervsminister Simon Kollerup om, hvorfor der ikke gælder de samme regler for unoterede aktier som for noterede aktier, og om han vil tage initiativ til at ændre reglerne,” lyder det fra Rune Lund.

Han vil først og fremmest have svar på, om ministeren ønsker at afdække omfanget af problemerne . Og dernæst et svar på, om der ikke bør gælde de samme regler for unoterede aktier og børsnoterede aktier på området, og om ministeren dermed ønsker at ændre loven.

Bred støtte
Politikerne har selv problemstillingen tæt inde på livet, da ministre stærkt opfordres til at fremlægge deres private investeringer – netop for at undgå interessekonflikter eller blot mistanken om dem. Og det er faktisk også et krav , hvis man sidder i Folketinget.

Der er altså både et spørgsmål om en opstramning af loven – og en problematik omkring åbenhed, hvor man i den finansielle sektor kan påvirke store værdier som enkeltindivider.

Det mener erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti bør være nok til at få ministeren til at reagere, da kunderne nemt kan ende med at få regningen. ”Det er ikke godt, at der kan opstå ”flimmer” om motivet bag anbefalinger af investeringer, når man selv også har en anden privatøkonomisk interesse i de samme selskaber. Jeg tror ikke, at selve tilliden til den finansielle sektor tager nævneværdig skade. Men jeg syntes, at det er meget skidt, når de her interesser foregår på flere økonomiske platforme samtidigt – uden at der oplyses om det. Jeg mener, at der bør være en indberetningspligt om de økonomiske interesser, som vedrører de samme selskaber, og at det bør være erhvervsministeren, der får sat det i system,” siger Hans Skibby, der melder sig klar til at støtte en opstramning af loven.

I Venstre er erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen også klar til at se på en lovændring, men han savner mere information om problemets omfang.

”Det er ikke en problemstilling, jeg tidligere er blevet præsenteret for. Hvis Finanstilsynet mener, at der er en mangel i lovgivningen konkret i forhold til at sikre øvrige aspekter om transparens, uafhængighed og troværdighed i forhold til den problemstilling, som Ugebrevet beskriver, så vil jeg gerne se nærmere på det,” lyder det.

Mona Juul fra de Konservative oplyser, at hun mener den eksisterende lovgivning på området er nok, men at hun gerne tager en snak med erhvervsministeren om eventuelle ”sprækker” i den.

Til skade for tilliden
Økonomisk Ugebrev har også spurgt nogle af landets førende revisorer, som står for kontrollen på dette område, hvordan ministeren kan gribe arbejdet an. Her lyder det, at ministeren først og fremmest må ændre loven, så der gælder samme regler for unoterede aktier som for børsnoterede aktier.

Det fremhæves, at den eneste årsag til, at dette ikke allerede er sket, er, at Danmark og Finanstilsynet hidtil kun har fulgt EU-lovgivningen på området med insiderregler og regler for markedsmisbrug.

Men i EU har man ikke dette hastigt udviklende marked, hvor særligt pensionsbranchen i stigende grad investerer direkte i store unoterede selskaber som TDC og Nykredit. I udlandet foregår dette typisk via fonde, som handles på en børs og ad den vej bliver fanget af EU-reglerne.

Dernæst handler det om at få Finanstilsynet til at indskærpe overfor bestyrelserne i finansielle selskaber – store som små – at de skal udpege de nøglemedarbejdere, der skal være omfattet af særlig rapportering og åbenhed på området – altså ligesom folketingsmedlemmer og ministre. Og dermed også sikre, at bestyrelserne holder øje med dette område, da det er deres ansvar.

Sidst skal det indskærpes overfor Finanstilsynet selv, at dette område så også bliver en del af tilsynets fokus på inspektionerne i sektoren. Det vil også sende et klart signal til bestyrelserne om, at tilsynet tager dette område alvorligt.

Flere revisorer peger på, at de aldrig har oplevet reel interesse fra tilsynets side på inspektionerne – og tilsynet har da også erkendt overfor Ugebrevet, at man ikke har udstedt et eneste påbud i nyere tid omkring interessekonflikter i sektoren.

Hvis ministeren ønsker at ændre reglerne om, hvordan finanssektorens ansatte personligt må investere, og hvad de skal oplyse i den forbindelse, er den politiske opbakning til stede, da flere mener, at den nuværende situation er til skade for kunderne.

Et kritisk blik i spejlet
”Der er en meget stor risiko for, at dette kan skade tilliden til den finansielle sektor. Når der er dobbeltroller vedrørende trecifrede millionbeløb, bliver det svært for den implicerede såvel som for omverdenen at bevare tilliden til, at egne interesser ikke sættes højere end f.eks. forsikringsselskabets kunder. I en tid, hvor finansverdenens ry måske ikke er i topklasse, bør sektoren tage et kritisk blik i spejlet,” lyder det fra Torsten Gejl fra Alternativet.

Han forsætter: ”Omfanget af problemet bør afdækkes, så branchen og politikere kan tage stilling til, om problemet er af sådan en størrelse, så der skal reageres med ensartede spilleregler for hele branchen. En sådan undersøgelse bør også afdække, om der er nok transparens på området. Jeg og Alternativet vil se positivt på sådanne tiltag, hvis en undersøgelse bekræfter, at der skulle være et problem.”

Carsten Vitoft