Q1-Regnskaber banker – Nykredits Q1 med svagheder: Engangsposter trækker op

Med et overskud før skat i årets første kvartal på 3,6 mia. kr. leverede Nykredit et af de bedste resultater nogensinde. Men underliggende viser regnskabet flere svagheder, bl.a. vigende nettorenteindtægter samt stigende realkreditrestancer og udlånstab i Totalkredit. Det samlede resultat blev løftet af flere engangsposter. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår regnskabet.

På overfladen leverede Nykredit endnu et flot regnskab for årets første kvartal. Ser man bort fra de ekstraordinært store variable indtægter fra egenbeholdningen af værdipapirer og forvaltningsindtægter i sidste kvartal af 2022, var der faktisk tale om et historisk, rekordstort overskud på 3,6 mia. kr. i det seneste kvartal.

Under den flotte overflade er der dog flere revner, som i de kommende kvartaler kan udvikle sig til alvorligere problemer. For det første var der både fald i nettorenteindtægter og gebyrindtægter i det forgangne kvartal i forhold til det forrige kvartal.

Forrentning af egenkapitalen

I Nykredit Bank dykkede nettorenteindtægterne til 793 mio. kr. mod 928 mio. kr. i fjerde kvartal 2022. Indtægtsfaldet forklares ikke nærmere. I Totalkredit er nettorenteindtægterne faldet til 926 mio. kr., fra 994 mio. kr. i det foregående kvartal. Heller ikke dette forklares nærmere.

For det andet var der en regnskabsteknisk engangsindtægt på 460 mio. kr. fra det, der i regnskabet kaldes “nettorente vedrørende kapitalisering”, som omfatter “forrentning af Nykredits egenkapital og renter til efterstillet kapital”, som det oplyses. I forhold til fjerde kvartal var det en teknisk forbedring på over 700 mio. kr., som næppe kommer igen.

For det tredje blev der i første kvartal tilbageført tidligere hensættelser på 34 mio. kr. som indtægter. Det skal ses i forhold til udgiftsførte tabshensættelser på 145 mio. kr. i fjerde kvartal sidste år. I forhold til forrige kvartal er der altså tale om en forbedring på knap 200 mio. kr. kvartal-til-kvartal, som næppe gentages.

Nykredits hensættelseskonto vedrørende realkreditudlån er nogenlunde uændret på 5,9 mia. kr., som dog dækker over nogle omrokeringer. De individuelle hensættelser er øget en lille smule, hvilket er overraskende i forhold til det privatøkonomiske pres på mange danskere. De modelbaserede hensættelser er reduceret for COVID-19, men det modsvares stort set af næsten tredoblede hensættelser til ESG-relaterede tabsrisici, til 555 mio. kr. “Fysiske og transitoriske risici relateret til ESG vil udfordre Nykredits forretningsmodeller i visse brancher og områder. Samtidig kan lovgivningsmæssige tiltag få stor indflydelse på Nykredits udlånsportefølje. Samlet set må visse aktiver forventes at blive reduceret i værdi,” skriver Nykredit.

For det fjerde kommer netop det stigende pres på danskernes privatøkonomi nu også frem i restancemønster og tabsudvikling i datterselskabet Totalkredit, der jo alene er baseret på boligudlån til private gennem Totalkredit-bankerne. Totalkredit aflægger ikke et selvstændigt kvartalsregnskab, men i koncernregnskabet oplyses, at Totalkredit udgiftsførte hensættelser på 78 mio. kr. i første kvartal, mod 27 mio. kr. hele sidste år. De faktiske udlånstab kan være endnu større, fordi der er modregnet tilbageførsler af tidligere tabshensættelser. Oplysningskvaliteten gør det ikke muligt at se, hvad der er sket.

Svækkede husholdninger

For Nykredit-koncernens samlede realkreditudlån oplyses det, at restancerne nu er stigende, efter en lang periode med faldende restancer. Restancetallene, målt som ikke-betalte restancer 75 dage efter forfalden terminsbetaling, har været stigende for terminsbetalinger for juni 2022, september 2022 og december 2022.

Andelen af dårlige betalere er de tre kvartaler steget med over 10 pct., og andelen af dårlige betalere må antages at stige markant i år, efter at boligejerne foreløbig er blevet ramt af en ekstraregning på højere rentebetalinger på 10 mia. kr. Så for realkreditinstitutterne kan det meget vel være stilhed før stormen.

Men foreløbig er restancetallene moderate: Restgælden, som er berørt af restancer og dårlige betalere, er steget til 1,69 mia. kr., fra 1,53 mia. kr. Men tendensen er altså klart opadgående, efter flere års faldende tendens.

Netop udviklingen i de bogførte tabshensættelser synes derfor også bemærkelsesværdig, set i lyset af den for- ventede svækkelse i særligt husholdningernes privatøkonomi (se også artikel om dansk økonomi og udviklingen i privatforbruget).

Morten W. Langer

Læs også de øvrige artikler i denne uges tema om bankers Q1 regnskaber:

Status på bankkrisen: US-regionalbanker viser styrke, men…

Lokalbanker leverer historiske høje afkast, mere i vente