Q1-regnskaber: Bankers tabshensættelser med bind for øjnene

Stort set alle de banker, der hidtil har aflagt regnskaber for årets første kvartal, har hensat ekstra til usikre udlån. Men der er i høj grad tale om skøn. I første runde er de bogførte tabshensættelser lave, bl.a. fordi de mange steder bliver stort set modsvaret af tilbageførte tidligere hensættelser. Og så bliver de nye hensættelser bogført meget forskelligt efter de nye IFRS9-regler, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang.

Meget tyder på, at det i realiteten først bliver ved aflæggelse af regnskaberne for Q2, at bankerne kan fortælle mere præcist om, hvad den aktuelle covid-lukning af samfundet kommer til at koste på bundlinjen. Økonomisk Ugebrev gennemgang af de foreløbige regnskaber for første kvartal viser, at de fleste bankledelser indtil videre blot har lavet et groft skøn.

Eksempelvis Spar Nord skriver: ”Nedskrivninger på udlån mv. realiseredes i 1. kvartal 2020 på 175 mio. kr. – et niveau, der skal ses i forhold til nedskrivninger på 12 mio. kr. i forrige kvartal og 10 mio. kr. i samme periode sidste år. I periodens nedskrivninger er indeholdt et ledelsesmæssigt skøn på 225 mio. kr. affødt af COVID-19 krisen.”

GENNEMGANGEN
Ringkjøbing Landbobank skriver: ”Vi har opbygget en corona-buffer på i alt 200 mio. kroner ultimo kvartalet til nedskrivninger, som vi endnu ikke har identificeret på kundeniveau. Denne buffer kommer oven i det ledelsesmæssige skøn primo året på 126 mio. kroner, således at dette nu samlet udgør 326 mio. kroner. Vi forventer nu et nedskrivningsbehov for resten af året, som tillagt det ledelsesmæssige skøn svarer til niveauet for bankens nedskrivningsprocent på udlån i det værste år under finanskrisen.”

Nordfyns Bank skriver: ”Det er dog uomtvisteligt, at vores økonomi i et eller andet omfang vil blive påvirket, at følgerne af COVID-19. Det er baggrunden for, at Nordfyns Bank allerede nu har foretaget et ledelsesmæssigt skøn på ekstraordinære nedskrivninger på 11 mio. kr. Beløbet svarer til 0,7% af de samlede udlån. Vi vurderer situationen dagligt og er i kontakt med mange af vores kunder, særligt i de brancher, hvor nedlukningen af Danmark påvirker mest.”

Skjern Bank skriver, at de ekstraordinære hensættelser delvist dækkes af tilbageførte hensættelser, hvilket også er tilfældet for de fleste andre banker: ”Der er i 1. kvartal 2020 afsat 25 mio. kr. til den negative påvirkning corona måtte få på bankens kunder. Der er endnu ikke konstateret nedskrivningsbehov på individuelle kunder, men det vurderes, at det er forsvarligt at afsætte et betydeligt beløb til kommende nedskrivninger. Bankens kunder er generelt økonomisk velpolstrede og var der ikke afsat 25 mio. kr. som følge af corona, ville der være indtægtsført nedskrivninger for kvartalet, da driftspåvirkningen netto alene udgør 10,6 mio. kr.”

Kreditbankens ledelse skriver, at den i 1. kvartal 2020 ”har valgt at udgiftsføre 26,8 mio. kr. til potentielle nedskrivninger som følge af coronavirus-krisen. Det således foretagne ledelsesmæssige skøn er sket pr. branche og under den antagelse, at krisen vil ramme nogle brancher hårdere end andre. Bankens samlede nedskrivninger og hensættelser udgør ved udgangen af marts 2020 9,6 % af de samlede udlån og garantier.”

FORVIRRING OM REGLER
Ud fra hvad bankledelserne skriver, tyder meget på, at der i første omgang langt hen ad vejen er tale om gætteri. Af de enkelte bankregnskaber synes der også at være stor forvirring om, hvordan de nye hensættelser skal bogføres efter de nye IFRS9-regler, hvor hensættelserne skal kategoriseres i en af tre grupper, efter kreditkvalitet: Stadie 1 udgør hensættelser på udlån med lav kreditrisiko og forventede kredittab det næste år. Stadie 2 udgør hensættelser med en væsentlig stigning i kreditrisikoen, og stadie 3 er de klassiske hensættelser baseret på udlån med såkaldt objektiv indikation på værdiforringelse. Eksempelvis Ringkjøbing Landbobank, der skriver, at der nu er en buffer på 326 mio. kr. til COVID-19, har kun udgiftsført 70 mio. kr. i regnskabet, dels på grund af tilbageførsler, og dels ved at flytte tidligere hensættelser fra stadie 1 til stadie 3. Man kan nærmest kalde det intern bogføring. BankNordik tager de fleste nye hensættelser ind under stadie 2. Og Skjern Bank nyhensætter mest i stadie 3, mens Kreditbanken øger mest i stadie 2, men forøgelsen her ”betales” næsten helt af tilbageførsel fra stadie 3-kontoen.

Når virkelighedens realiteter begynder at indfinde sig de næste kvartaler, vil det vise sig, hvordan denne meget uensartede bogføring i bankernes Q1-regnskaber sætter sig på bundlinjen.