Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Q2: C20-vindere trækkes op af opkøb

Morten Sørensen

søndag 28. august 2016 kl. 13:30

Aktiemarkedet har efter andet kvartal belønnet virksomheder, der har satset dristigt med opkøb.

DFDS, DSV og Jyske Bank får uventet hurtigt en positiv effekt ud af virksomhedsovertagelser, viser en gennemgang af regnskaberne. De tre aktier er steget kraftigt i kurs.

Store danske virksomheder, der har satset på opkøb, høster uventet hurtigt synergier. Opkøbsvirksomheder som DSVDFDS og Jyske Bank er blevet belønnet med særligt store kursstigninger efter udsendelsen af regnskabsmeddelelser her i august (se tabel).

Det fremgår af en gennemgang, Økonomisk Ugebrev har foretaget af kursudviklingen for C20-aktierne i den første uge efter offentliggø-relsen af regnskaberne for de store selskabers seneste kvartal.

Blandt de fire aktier, der har klaret sig bedst og opnået en kursstigning på over 10 procent efter kvartalsregnskabet, er det kun nummer ét, Vestas, der ikke primært kan takke et opkøb for kursopgangen. Vestas er i disse år blevet til undtagelsen blandt de store børsnoterede danske selskaber derved, at det ved hjælp af god eksekvering i et godt marked kan præstere en imponerende og overvejende organisk drevet vækst i omsætning og indtjening. Det er den rolle, Novo Nordisk tidligere har spillet på det danske aktiemarked, men som nu er blevet meget vanskeligere for det store pharmaselskab.

Til forskel fra Vestas arbejder DFDS, DSV og Jyske Bank i ret træge markeder, hvor de netop med opkøbs-strategier har formået at skabe merværdi til aktionærerne.

DFDS-aktien er steget 12 procent i den første uge efter udsendelsen af regnskabet for andet kvartal: I juni 2015 købte DFDS færgerederiet MyFerryLink (der havde overtaget aktiviteter fra statsrederiet SeaFrance) af Eurotunnel. Dermed fik DFDS endeligt realiseret det køb af SeaFrance, som det danske rederi har forsøgt at gennemføre i adskillige år for at konsolidere sine aktiviteter på Den Engelske Kanal. I regnskabet for andet kvartal viser kanalaktiviteterne nu en ebit-indtjening på 110 mio. kr., mod 12 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, og det bidrager kraftigt til, at DFDS kan øge sin resultatprognose for hele 2016.

DSV-aktien steg 11 procent i løbet af en uge, efter at transportkoncernen i sin kvartalsmeddelelse opjusterede prognosen for det primære driftsresultat i 2016 til 3,3-3,5 mia. kr., fra 3,1-3,5 mia. kr. Opjusteringen kan ikke mindst ses som en følge af overtagelsen af amerikanske UTi i foråret. DSV venter nu, at 40 procent af de samlede synergier ved overtagelsen på 1,5 mia. kr. kan realiseres allerede i 2016, mod tidligere forventet 30 procent. ”UTis negative driftsresultat er neutraliseret kun fem måneder efter overtagelsen. Integrationen går hurtigere, end vi oprindeligt forventede,” siger koncernchef Jens Bjørn Andersen i forbindelse med udsendelsen af kvartalsmeddelelsen.

Jyske Bank steg 10 procent i løbet af en uge efter udsendelsen af kvartalsmeddelelsen. Banken oplyste, at målet på synergier på mindst 600 mio. kr. årligt fra overtagelsen af BRFkredit i 2014 er realiseret halvandet år før planlagt. Samtidig er integrationsomkostninger endeligt opgjort til 110 mio. kr., mod de 100-150 mio. kr., der tidligere var skønnet, og langt lavere end de 3-400 mio. kr., der oprindeligt var ventet.

Overtagelsen af BRF har langsigtet medført, at Jyske Bank bedre kan måle sig med de to store konkurrenter Danske Bank og Nordea på det danske marked for ejendomslån. Jyske Banks salg af boliglån har frem til 18. august nået 71,5 mia. kr., mod 57,5 mia. kr. ultimo 2015. ”Boliglånssalget forventes at fortsætte i et højt tempo også i andet halvår,” siger Anders Dam.

Det er dog ikke alle virksomheder, der har gennemført store opkøb de seneste år, som steg kraftigt i kurs efter den seneste kvartalsmeddelelse. Blandt andet Royal Unibrew og TDC mangler på listen.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

 

Af84110cd65e59b5d079

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank