Carlsberg kommer foreløbig ud af viruskrisen som en af verdens førende bryggerigrupper. Den er ikke blandt de allerstørste, men målt på indtjening og finansiel styrke står den relativt stærkere end rivalerne – bortset fra Royal Unibrew, der igen gør det endnu bedre. Hvordan kan de to koncerner nu bruge styrken til at komme videre og befæste førerpositionerne, spørger fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Det er en opgave, som har varet årtier, og som topchef Cees t’Hart nu er lykkedes med – til dels på grund af en viruskrise, der har ramt konkurrenterne værre end Carlsberg: Den danske bryggerigruppe kan langt om længe måle sig med verdens bedste, ja kan endda præstere væsentligt bedre nøgletal end de store rivaler Heineken og AB Inbev, der i mange år har outperformet Carlsberg.
Carlsbergs og Royal Unibrews aktiekurser er slet ikke blevet hamret ned i samme grad som rivalernes. Indtil for få måneder siden blev omsætningen i Heineken og AB Inbev værdisat højere end i Carlsberg. I dag ligger værdiansættelsen af omsætningen i de tre store europæiske koncerner omtrent på linje (se skema).
Med Carlsberg og Royal Unibrew står Danmark ved udgangen af første halvår 2020 med to bryggerikoncerner i europæisk topklasse.
Samtidig kan Hans Savonije, der den 1. september træder tilbage som topchef for Royal Unibrew, konstatere, at værdien af Nordens næststørste bryggerikoncern i hans tre-årige ledelsesperiode er blevet fordoblet til 33,2 mia. kr.
Markedslogik vendt op og ned
Denne beskrivelse af især Carlsberg er dog et øjebliksbillede. Carlsberg og Royal Unibrew var godt rustede til at modstå viruskrisen, fordi koncernerne gik ind i 2020 med et lavt gældsniveau. Cees t’Hart og Hans Savonije havde gjort deres organisationer mere robuste end konkurrenternes.
Men Carlsberg er også hjulpet af omstændighederne: Heineken og AB Inbev er hårdt ramt, fordi deres vigtige markeder i Syd- og Mellemamerika, Sydafrika og Spanien har lidt særlig hårdt under viruskrisen.
Viruskrisen har vendt op og ned på, hvad der tidligere blev betragtet som bryggeriernes underliggende branchelogik: Jo større, des bedre. Ud fra det motto købte de store bryggeriselskaber ivrigt op i begyndelsen af 00’erne – også Carlsberg ekspanderede i stor stil. Nu ser det paradoksalt nok ud til, at under viruskrisen har de mindste bryggerigrupper klaret sig bedst.
Selv om Carlsberg foreløbig også er kommet relativt stærkt gennem viruskrisen, udløste prognosen for 2020 en negativ kursreaktion. Salget kan i andet halvår gå lige så meget – eller mere – tilbage som i første. Ifølge analytikernes konsensus-opgørelse vil koncernen først i 2022 være oppe på samme omsætningsniveau som i 2019, om end driftsresultatet ventes at løfte sig hurtigere.
Carlsberg vil på den baggrund skære, så det aktuelle omkostnings-forspring til konkurrencen ikke bliver sat over styr. Men det bliver nok så interessant at se, hvordan Cees ’t Hart og Royal Unibrews nye CEO Lars Jensen vil udnytte de to virksomheders relative styrke.
Carlsberg er allerede gået i offensiven: En ”stor del” af en forringelse af det frie cash flow på cirka 2 mia. kr. i årets første halvdel skyldes køb af rettighederne til Brooklyn-ølmærket på Carlsbergs markeder.
Mod en 60 pct. andel i et joint venture med den britiske bryggeri- og pubkoncern Carlsberg Marston’s, indskyder Carlsberg sine egne britiske bryggerier og 273 mio. pund.
Svækkelsen af bl.a. Heinekens og AB-Inbevs balancer kan åbne yderligere muligheder for ekspansive opkøb.
Men Carlsbergs initiativer i første halvår illustrerer også, at opkøb – eller udveksling af aktiver – der tjener til en egentlig konsolidering af de store bryggerigruppers forskellige nationale markeder, kan blive vanskeligere end i begyndelsen årtusindet. De britiske konkurrencemyndigheder har allerede åbnet en undersøgelse af Carlsbergs nye joint venture.
Fremstød i nye drikkevare-kategorier og erhvervelse af rettigheder til interessante mærker vil måske snarere blive vejen til ekspansion ud af viruskrisen.
