Dansk økonomi har været meget robust i 2023, og det betyder fortsat meget lave tabshensættelser i bankerne. Tydelig afmatning i europæisk økonomi vil med stor sikkerhed ramme eksporterende virksomheder de første kvartaler næste år. Så mens Q4-tallene for udlånstab bliver fine, er udsigterne mere usikre, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Stigningen i bankernes vigtige nettorenteindtægter løjer markant af i fjerde kvartal i forhold til de foregående kvartaler. Tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlånsrenter er tæt på at stagnere, mens indlånsrenterne fortsat stiger markant.
Tallene viser, at bankernes effektive udlånsrenter til husholdninger er steget ca. 4 pct. fra tredje til fjerde kvartal, beregnet på oktober og november. Og for erhvervsudlån er den effektive udlånsrente steget ca. 6 pct. – til 1,3 pct. i november.
Til gengæld er de effektive indlånsrenter for husholdninger steget 25 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For erhvervsindlån er rentestigningen i gennemsnit ca. 20 pct. – til 2,2 pct. i november. Så stigende indlånsrenter til bankkunderne vil langt hen ad vejen neutralisere de positive indtægtseffekter af højere udlånsrenter.
Bagud med rentestigninger
Tallene viser altså, at bankerne generelt har været hurtige til at sætte deres udlånsrenter op i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser. Til gengæld er de haltet et godt stykke bagefter med at sætte indlånsrenterne op.
Der kan være mange gode grunde til, at bankerne har været fodslæbende med at sætte indlånerenterne op. For det første har bankerne ikke haft noget umiddelbart incitament til det, fordi højere indlånsrenter blot er en ekstra omkostning, modsat højere udlånsrenter.
Hen over efteråret har en stribe nichebanker aggressivt markedsført indlånsrenter på op til 3 pct og derover, endda på anfordringskonti uden bindinger. Samtidig har indlånskunder fået nye attraktive placeringsmuligheder for deres frie likviditet, eksempelvis korte eller lange realkreditobligationer, pengemarkedsfonde eller tilsvarende.
Meget tyder på, at der er opstået et konkurrencepres om kundernes indlån, som har presset bankerne til at forhøje deres indlånsrenter.
I sit pre close call oplyser Danske Bank, at de øgede indlånsrenter et et ”catching up”, og effekten af den seneste renteforhøjelse ventes nu kun at have en årseffekt på plus 100 mio. kr. Banken har tidligere oplyst renteeffekter på plus 700 mio. kr. for hver 25 basispunkter højere centralbankrenter, altså markant mere.
”This is obviously below our guided NII sensitivity as we repriced both transaction accounts as well as term deposits. As such, we announced that we would start paying 25 basis points on all transaction accounts in Denmark with deposits of up to DKK 50,000, effective from 1st October,” hedder det fra banken.
Udsigterne til opbremsning i nettorenteindtægterne bekræftes også af analytikernes forventninger til Q4. Deres gennemsnitforventning lyder på nettorenteindtægter på 9,299 mia. kr. i Q4, mens det i Q3 lød på 9,326 mia. kr. Analytikerne forventer altså et lille fald, og det understøtter også udsigten til en mere eller mindre afdæmpet udvikling i bankernes toplinjer.
Pre close calls fra Danske Bank og Jyske Bank indikerer også, at gebyrindtægterne vil blive presset af faldende indtægter fra lånekonverteringer på realkreditlån og færre indtægter fra låneansøgninger. Til gengæld forventes indtægterne på værdipapirhandel at være steget i Q4, hvor aktiemarkederne præsterede en meget positiv udvikling.
Dårligt nyt fra udlandet
Meget tyder dog på, at analytikere og professionelle investorer vil kigge mest efter, hvad ledelserne siger om tabshensættelser i det nye år. Bankledelserne har nok fulgt med i de makroøkonomiske nøgletal for tysk og europæiske økonomi, som nu peger stejlt ned ad bakke. Det kan påvirke rigtig mange danske virksomheder negativt.
Nationalbanken skriver i den seneste udlånsundersøgelse: ”4 ud af de 15 store og mellemstore banker oplyser, at de har foretaget yderligere nedskrivninger på deres erhvervskunder i 4. kvartal 2023 sammenlignet med 3. kvartal. Bankerne nævner flere grunde til de højere nedskrivninger, bl.a. pres på virksomhedernes omsætning og indtjeningsevne, stigning i antallet af konkurser og effekten af det højere renteniveau.”
Nationalbanken skriver videre, at ”I alt forventer knap halvdelen af de 15 banker højere nedskrivninger på erhvervskunderne i 1. kvartal 2024.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
