Danmark har stadig en del af sin fysiske guldbeholdning liggende i USA. Og der skal den blive liggende, mener Danmarks Nationalbank. Men ifølge professor i finansiering ved CBS, Jesper Rangvid, kan det danske guld nu blive en del af en eventuel konflikt mellem Europa og USA. Nationalbanken kan ikke uden politisk opbakning selv beslutte at flytte guldet. Rangvids vurdering kommer i kølvandet på førende tyske eksperters opfordring til at hjemtage det tyske guld i USA, skriver journalist Henrik Denta.
Danmark har 33 guldbarrer eller lidt over 400 kilo guld liggende hos Federal Reserve Bank i New York til en dagsværdi af lige over 400 mio. kr. Guldet er en del af den danske valutareserve, men kun én procent af den samlede danske guldbeholdning ligger i USA.
Og her skal det blive liggende, uanset det anspændte forhold mellem Danmark og USA, lyder det i et svar fra Danmarks Nationalbank til Økonomisk Ugebrev. ”Nationalbanken har ingen planer om at re-allokere guldbeholdningen mellem de nuværende opbevaringssteder,” lyder det i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev.
Det anspændte forhold mellem USA og Europa – og Danmark – har fået flere pensionskasser i både Danmark og Sverige til at sælge ud af deres amerikanske statsobligationer. Salget skete primært på grund af en usikker amerikansk økonomi og voksende statsgæld. Men den spændte politiske situation ”… gjorde ikke beslutningen sværere at træffe,” lød det fra danske Akademikerpension.
Selv om udsalget af amerikanske statspapirer på ingen måde påvirker tilliden til USA’s økonomi, blev signalværdien bemærket og kommenteret helt ind i Det Hvide Hus.
Omkring europæiske centralbankers guld i USA, mener førende tyske økonomer, at den højspændte situation bør få Tyskland til at hjemtage de mange tons guld, de har liggende i USA.
”Det er simpelthen for risikabelt at have Tysklands guld liggende i USA under den nuværende administration,” siger Emanuel Mönch, tidligere chef for researchafdelingen i Bundesbank ifølge engelske The Guardian.
Tyskland har aktuelt 1.236 tons guld liggende i New York i samme bygning som det danske. USA er det land på kloden med den største guldbeholdning efterfulgt af netop Tyskland.
I Danmark forstår Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS godt, at Danmarks Nationalbank ikke offentligt vil melde ud, hvis de har tænkt sig at flytte guldet. Så anspændt, som forholdet til USA er netop nu, ville det kræve politisk opbakning, siger han til Økonomisk Ugebrev.
”Rent økonomisk vil det jo betyde en omkostning og merudgift at flytte guldet. Men det skal holdes op imod den øgede sandsynlighed for, at guldet kan blive en del af en eventuel konflikt mellem Europa og USA. Også selvom værdien er relativt lav, men dog højere efter Trumps indsættelse og Grønlandskonflikten – på grund af de stigende guldpriser. Denne risiko har en værdi.”
”Det svære i udregningen er at skønne, om guldet kan blive del af en konflikt. Heri indgår dels sandsynligheden for en fornyet konflikt mellem Danmark og USA, og dels sandsynligheden for, at guldet vil blive en del af en sådan konflikt,” siger Jesper Rangvid.
Politisk betændt
Men ifølge Jesper Rangvid er situationen nu så anspændt, at det ikke længere er op til Nationalbanken selv at træffe den beslutning.
”Ville Nationalbanken kunne anlægge en strengt økonomisk kalkule uden at tage hensyn til det politiske? Nej. Det vil være meget opsigtsvækkende, hvis Danmarks officielle politik stadig er at søge samarbejdet med USA, og så Nationalbanken hjemtog guldet. Det kan man ikke forestille sig. Derfor bliver Nationalbanken i den aktuelle situation nødt til at tage bestik af de politiske vinde,” siger han.
”Det vil være et markant politisk signal at flytte guldet, især i den nuværende situation. Man kan overveje, om det er det politisk mest fornuftige signal at sende i disse tider. Mange vil nok hævde, at det ikke vil være det. Det vil blive set i en større sammenhæng som, at Danmark og Europa tager afstand fra USA på mange områder,” tilføjer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.
I Tyskland spiller det også ind, at Donald Trump i lang tid har forsøgt at få den amerikanske centralbank til at agere, som han ønsker det, og dermed underminere bankens uafhængighed.
”Jo mere, centralbankerne kommer under politisk pres, som vi ser det i USA – jo vanskeligere bliver det at opretholde et tillidsgrundlag,” siger en førende guldekspert til den tyske tv-station ARD.
Henrik Denta
