Rapport om energiinvesteringer afslører fejlslagen politik

I en ny rapport konkluderer Det Internationale Ener­giagentur, at investeringer i fossil energi i år forventes at stige med over 6 pct. Heraf står kul for den største stigning, med plus 10 pct. Ifølge Morten Springborg, temaspecialist i C WorldWide Asset Management, vi­ser rapporten bl.a., at man har forsømt at skelne mel­lem ”gode” og ”dårlige” fossile brændsler.

I rapporten World Energy Invest­ment 2023 fremhæver Det Inter­nationale Energiagentur (IEA), at investeringerne i ren energi i 2023 forventes at stige til 12.100 mia. kr. på verdensplan. Til sammenligning forventes investeringerne i fossil energi i år at lande på omkring 7300 mia. kr. Derved investeres der på globalt plan 1,7 krone i ren energi, hver gang der investeres 1 krone i fossil energi – for fem år siden var forholdet 1:1.

De stigende investeringer i ren energi medfører dog ikke et fald i fossile investeringer – tværtimod. Ifølge rapporten for­ventes investeringer i fossil energi at stige med 6 pct. i 2023. Den største stigning findes i investeringer i kul, der forventes at stige 10 pct., i 2023 og derved nå op på 1000 mia. kr.

BEHOV FOR REGULERING

IEA-rapporten slår samtidig fast, at 2023 ikke er en enlig svale: Investeringer i fossil energi er siden 2020 steget med 25 pct. IEA konkluderer, at investeringsniveauet i fos­sile energikilder i år er dobbelt så stort, som det må være, hvis målsætningen om nettoudledninger på nul skal nås.

Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, er ikke overrasket over, at vi i en tid med høje energipriser og rekordstore overskud i de fossile selskaber ser øgede investeringer i fossil energi. I hans optik viser særligt de sti­gende investeringer i kul, at der er brug for mere håndfast regulering på området – investorpres er ikke nok.

Anders Schelde vurderer dog, at udbygning af fossil energi på den lange bane næppe er en god forretning: ”De høje energipriser og det fundament af geopolitisk usikkerhed, som de står på, sår også kimen til en hurtige­re udfasning på sigt. Netop derfor er det vigtigt, at selska­berne er bevidste om de langsigtede risici i denne udbyg­ning af fossil kapacitet – og det er jo det, som vi og andre investorer presser på for. Det vil i vores optik både være en god forretning på den lange bane og godt for klimaet ikke at foretage denne udbygning.”

Ifølge Morten Springborg, temaspecialist i C WorldWide Asset Management, har de globale energiinvesteringer i en årrække været utilstrækkelige og malplacerede – hvilket er årsagen til, at vi lige nu befinder os ikke blot i en klimakrise, men også i en energikrise, hvor mange mennesker i udvik­lingslandene mangler adgang til billig energi.

Ifølge IEA-rapporten er de samlede energiinvesterin­ger dog steget fra 16.600 mia. kr. i 2015 til anslået 19.400 mia. kr. i 2023, det vil sige en stigning på 17 pct. Ifølge Morten Springborg er det imidlertid vigtigt at bemærke, at der er stor forskel på, hvor meget reel brugbar energi en investeringskrone bidrager med.

”En krone investeret i fossil energi giver i omegnen af 10 gange mere brugbar energi end en krone investeret i sol og vind. De rekordstore investeringer i sol og vind, der i 2023 langt overgår investeringer i fossil energi, ventes tilsammen at bidrage med en vækst i anvendelig energi på 520 tera­watt-timer. Men da den årlige energiefterspørgsel grundet bl.a. befolkningstilvækst vokser med omkring 1350 terawatt om året, dækker disse investeringer jo langt fra den øgede efterspørgsel,” siger Morten Springborg.

OVERSET NATURGAS

Ifølge Morten Springborg kunne de øgede investeringer i kul være undgået, hvis vi havde været bedre til at skelne mellem ”gode” og ”dårlige” fossile brændsler: ”Langsigtet dekarbonisering af Kina, der er verdens største kulforbru­ger, forudsætter rigelig og billig adgang til naturgas. Na­turgas udleder under halvt så meget CO2 som kul. Men grundet verdens underinvesteringer i naturgas – som pa­radoksalt nok hovedsageligt bunder i klimahensyn – kan Kina ikke få adgang til de mængder naturgas, som landet har behov for, til den rigtige pris.”

Morten Springborg vurderer, at en løsning af energikri­sen og klimakrisen, der hænger uløseligt sammen, kræver følgende fire tiltag: 1) En næsten fuldstændig erstatning af kul med naturgas. 2) En stigning på tre-fem gange den år­lige udbygning af sol- og vindkapacitet frem mod 2050. 3) Fremskyndelse af investeringer i kernekraft, såvel konven­tionelle som små modulære reaktorer. 4) Massive investe­ringer i både industriel og naturbaseret kulstofopsamling.

Claus Strue Frederiksen