Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

RD lægger op til øget åbenhed om vilkår for erhvervskunder

Ejlif Thomasen

onsdag 09. oktober 2019 kl. 12:31

Tema: Realkredit 2023 – Konkurrencen i realkreditten virker ikke

Efter massiv kritik af manglende gennemsigtighed og helt lukkede prisstrukturer for erhvervskunder er et enkelt realkreditinstitut, nemlig Realkredit Danmark, nu klar til at imødekomme nogle af kritikpunkterne. Selskabet vil give flere oplysninger om lånevilkår og vil overveje andre tiltag, der kan give større transparens.

Brancheforeningerne SMV Danmark og Dansk Byggeri rettede dette forår massiv kritik mod realkreditsektoren for manglende gennemsigtighed for erhvervskunder, herunder om baggrunden for fastsættelse af bidragssatser, belåningsgrader og andre forhold, som kan forklare de samlede lånevilkår. Direktør Carsten Nøddebo Rasmussen fra Realkredit Danmark reagerede dengang ved at lægge op til dialog med erhvervsorganisationerne. Og nu er han klar med de første tiltag for at øge gennemsigtigheden.

”Vi har holdt møde med Dansk Byggeri og skal også mødes med SMV Danmark. Foreløbig kan jeg melde ud, at vi er klar til at lægge oplysninger om LTV (loan to value) frem for vores erhvervskunder i de konkrete lånesager,” siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

GAMLE OPLYSNINGER

Det betyder, at erhvervskunder i konkrete lånesager kan få at vide, hvilken værdi realkreditinstituttet internt har sat erhvervsejendommen til, og dermed oplysninger om den skønnede belåningsgrad.

Det er oplysninger, institutterne hele tiden har ligget inde med. Alligevel er det et område, hvor institutterne hidtil har været meget lukkede i forhold til kunderne. Også selvom oplysningerne er afgørende for erhvervskundens mulighed for at vurdere, om de bidragssatser, kunden skal betale, er rimelige i forhold til hvad andre kunder betaler.

Carsten Nøddebo Rasmussen oplyser, at erhvervskunderne vil få oplysninger i forhold til de enkelte konkrete låneengagementer. Men oplysningerne kommer næppe til at fremgå af årsopgørelsen: ”Det vil være teknisk vanskeligt, fordi der kan være tale om et engagement med flere ejendomme og et samlet lån. Men vi er klar til at komme med oplysningen for den konkrete ejendom med et konkret lån,” siger han.

Carsten Nøddebo Rasmussen oplyser også, at man fremadrettet vil være klar med rådgivning til kunden om, hvad der kan trække i retning af en lavere bidragssats. Det kan eksempelvis være at en større sikkerhed eller forbedringer på pantet, som øger værdien af det.

Det kunne også være oplysninger om gennemsnitlige bidragssatser for en given ejendomstype, sammen med oplysninger om intervallet fra laveste til højeste bidrag. Carsten Nøddebo vil dog ikke love, at det bliver en del af fremtiden. ”Bidragssatsen fastsættes individuelt og er afhængig af en række faktorer. Derfor er jeg ikke overbevist om, at de oplysninger reelt vil give kunderne stor værdi. Desuden er det oplysninger, som vi af konkurrencehensyn ikke umiddelbart ønsker at dele.”

Carsten Nøddebo Rasmussen er imidlertid fortsat lydhør i forhold til de behov, brancheorganisationer måtte fremføre. ”Efter mødet med SMV Danmark vil vi vurdere, hvor vi kan imødekomme deres ønsker til øget gennemsigtighed,” siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

SKRUER AT DREJE PÅ

Herudover har Realkredit Danmark indledt arrangementer med webinarer, hvor man blandt andet forklarer sammenhængen mellem pris og lån, og hvilke elementer, der kan påvirke bidragssatsen. Udover ejendomstypen er der mindst to parametre, der indvirker på prisen. Det er belåningsgraden for ejendommen (LTV) og kundens kreditværdighed (rating).

Vicedirektør Jakob Brandt fra SMVDanmark har i Økonomisk Ugebrev tidligere påpeget, at der indgår alt for mange parametre i prissætningen. ”Det er et stort problem, at prissætningen i realkreditten er umulig at gennemskue. Vi har behov for langt mere transparens og færre skruer, som institutterne kan stille på i prissætningen,” har han tidligere udtalt til Ugebrevet.

”Jeg forstår godt synspunktet. Men vi forsøger at skabe så retfærdig en prissætning som muligt. Det betyder, at der indgår en række parametre i vores prissætning. Men det handler naturligvis om at finde en fornuftig balance. Det er jeg enig i,” siger Carsten Nøddebo Rasmussen.

Fra Dansk Byggeri hilser man initiativet fra Realkredit Danmark velkomment. ”Vi er tilfredse med den udstrakte hånd, der har været fra Realkredit Danmarks side,” siger cheføkonom Bo Sandberg.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank