Realdania: Herreløse penge med begrænset demokrati

Ny artikelserie om ”De herreløse milliarder”: Foreningen Realdania udgør med en formue på godt 22 mia. kr. en væsentlig magtfaktor i det danske samfund. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af demokratiet i foreningen, hvor alle danskere kan blive medlemmer, viser, at der er mange af de samme skavanker som hos Nykredits ejer, Forenet Kredit.

Godt 22 mia. kr. havde foreningen Realdania ved udgangen af 2018, og egentlig er der tale om penge, der tilhørte de gamle låntagere i Kreditforeningen Danmark. Men de blev ved salg af kreditforeningen til Danske Bank med et snuptag konfiskeret og i stedet indkapslet i en forening, der nu hedder Realdania.

Beløbet var fra begyndelsen på 10,5 mia. kr. og var de værdier, låntagerne i det gamle Kreditforeningen Danmark havde samlet sammen gennem bl.a. bidragsbetalinger. Politisk blev det bestemt, at låntagerne ikke skulle have pengene udbetalt. Ja, der var tale om en slags ekspropriation, hvor man let kunne diskutere lovligheden.

FONDEN, DER ALDRIG BLEV

I stedet blev pengene placeret i en almennyttig forening – eller allerhelst fond, men et fond er det aldrig blevet til. Virkeligheden er nu, at der er tale om en erhvervsdrivende forening. Rent formelt er den øverste ledelse et repræsentantskab på 109 medlemmer, hvoraf de 60 medlemmer bliver valgt fordelt på ti forskellige geografiske områder. Herudover bliver 42 medlemmer valgt i forskellige faggrupper af i alt 3500 medlemmer.

Tidligere lektor på DTU Kristian Kristiansen har i en ny bog foretaget en kritisk gennemgang af en række forhold hos Realdania, og han peger bl.a. på et svagt fungerende demokrati som et af de kritiske elementer.

”Realdanias demokrati går ud på, at bestyrelsen indstiller prominente medlemmer af det danske samfund til repræsentantskabet. Det er naturligvis bedre for Realdanias indflydelse at have en godsejer eller borgmester i repræsentantskabet end hr. og fru Jensen. Det er ikke umuligt for menigmand at komme i Realdanias repræsentantskab. Men det er opad bakke, når man altid skal stille op mod bestyrelsens kandidater. Repræsentantskabet kvitterer ved at vælge bestyrelsens kandidater til bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter så direktionen,” skriver Kristian Kristiansen.

Realdania bekræfter overfor Økonomisk Ugebrev, at det er korrekt, at bestyrelsen selv stiller et fuldt kandidathold til hvert valg. ”Bestyrelsen stiller altid med det antal kandidater, der er på valg. Ifølge Realdanias vedtægter (§9) kan bestyrelsen indstille et antal kandidater, svarende til det antal repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælges på valgmødet. Den praksis har bestyrelsen haft gennem alle årene. På den ene side for at sikre, at der er kandidater nok til de pladser, som er på valg. Og på den anden side fordi det er en måde at sikre, at repræsentantskabet samlet set har de faglige kompetencer, som er vigtige for at være del af den øverste myndighed for en forening som Realdania,” skriver Realdania i et svar.

I praksis skal kandidater, der bliver foreslået af bestyrelsen, ikke selv skaffe stillere. Men alle øvrige kandidater, der måtte ønske at stille op, skal hver især komme med ti stillere. Det var tidligere 25 stillere – som hos Forenet Kredit. Men ifølge Realdania blev kravet i 2006 reduceret til ti stillere.

Over de seneste fire år er det samlet lykkedes for i alt ni selvopstillere at blive valgt til repræsentantskabet, og det er ud af den gruppe, der i alt tæller 60 medlemmer. De øvrige 51 er således bestyrelsens kandidater.

FALDENDE MEDLEMSTAL

Men når det kommer til en vurdering af, hvor bredt demokratiet er funderet, bliver det mere uldent. Oprindelig var der omkring 500.000 medlemmer i den gamle Kreditforeningen Danmark. Efter salget og omdannelse til Realdania skrumpede tallet ifølge Kristian Kristiansen til omkring 250.000, og i de efterfølgende år er medlemstallet forsat sevet nedad til nu omkring 150.000 medlemmer. Ifølge Kristian Kristiansen viser en tidligere analyse, at der fortrinsvis er tale om ældre medlemmer, der sikkert var låntagere i Kreditforeningen Danmark. Men virkeligheden er nu, at alle boligejere i Danmark kan blive gratis medlem af foreningen Realdania.

Men i forhold til valg til repræsentantskabet er der pludselig tale om en meget lukket forening. Det er således ikke muligt at få oplyst, hvor mange stemmer de enkelte kandidater har opnået ved de afholdte valg til repræsentantskabet. Det er kun muligt at stemme ved fysisk fremmøde til valgmøderne – ligesom hos Forenet Kredit. Dog kan man også her medbringe op til seks fuldmagter.

De manglende oplysninger om, hvor mange stemmer de enkelte kandidater har fået ved valgene, er dog et punkt, hvor der nu er overvejelser om ændringer. ”Det med at oplyse de opstillede kandidaters stemmetal ved vores valghandlinger har i en længere periode ikke været en diskussion. Vi har hidtil ikke gjort det, og det har været en afvejning af dels transparens og dels hensynet til kandidaterne. I 2018 har der været diskussion om emnet og synspunkter i begge retninger. På den baggrund har Realdanias bestyrelse i 2018 drøftet emnet og besluttet, at man på repræsentantskabsmødet i foråret 2019 vil fremsætte forslag om fremadrettet at oplyse stemmetal. Det konkrete ændringsforslag er aktuelt under udarbejdelse og vil blive drøftet og behandlet på det kommende ordinære møde i Realdanias repræsentantskab,” siger adm. direktør i Realdania Jesper Nygård.

Ny artikelserie om ”De herreløse milliarder”

Økonomisk Ugebrev påbegynder her en artikelserie, hvor vi graver dybere i, hvordan ejerskab og foreningsdemokratiet forvaltes i de store foreninger med herreløse milliarder. Centrale pejlemærker er: Er topledelserne selvsupplerende magtorganer, eller fremmes et reelt demokrati? Er der fuld uafhængighed i donationer, eller er der store interessekonflikter? Og er reguleringen af de herreløse milliarder tilstrækkelig?