Realkredit opkræver tårnhøje minusrenter ved låneomlægninger

Mens mange banker fortsat er tilbageholdende med at pålægge minusrenter på private bankbogsindlån, tager realkreditten op til minus 1,25 procent i rente ved tvungne indlån på såkaldte mellemregningskonti ved låneomlægning.

Efter Nationalbankens seneste rentenedsættelse har Totalkredit benyttet lejligheden til at skrue markant op for prisen på de såkaldte mellemregningsrenter, kunderne betaler. Der er tale om et rent tag selv-bord, siger en uafhængig ekspert, der peger på, at kunderne ikke opdager prisforhøjelsen på grund af teknik. Stramningen placerer Totalkredit som det dyreste institut, sammen med Realkredit Danmark, når man regner det hele med.

Mens der et stykke tid har været ro om realkreditinstitutternes omdiskuterede bidragssatser for privatkunder, strammer institutterne med den anden hånd de mere skjulte omkostninger. Seneste eksempel er de såkaldte mellemregningsrenter: Det er den indlånsrente, kunden får ved deponering af provenu fra det nye lån ved straksindfrielse af et gammelt lån – i den periode, der går fra selve omlægningen til den efterfølgende termin.

BANKEJEDE ER MEST AGGRESSIVE

Typisk er der tale om et par måneder, men det kan godt vare op til fire-fem måneder. Umiddelbart et positivt problem, da der er tale om indlån af penge. Men sådan er det ikke i dag, hvor der er minusrenter på indlån. Realiteten er altså, at kunderne ikke får renter, men skal betale minusrenter i mellemregningsperioden.

Nationalbankens rentesats på indskudsbeviser blev den 13. september sænket fra -0,65 procent til -0,75 procent. Frem til denne ændring var Realkredit Danmark og Nordea Kredit – begge bankejede – de suverænt mest aggressive på mellemregningsrenter. De tog begge en placeringsrente for kunden på -1,15 procent, og det betød, at de tjente et halvt procentpoint på kundens placering. Derimod har Jyske Realkredit (tidligere BRFkredit) og det delvist kundeejende Totalkredit begge være mindre aggressive over for kunderne, i det de ”nøjedes” med at belaste kunden med en negativ rente på 0,95 procent, og altså en fortjeneste for dem selv på 0,3 procent.

Men nu er billedet vendt rundt. Efter Nationalbankens rentenedsættelse har Realkredit Danmark straks justeret sin sats 0,1 procent til nu -1,25 procent. Totalkredit har fra 2. oktober justeret sin sats med 0,3 procent til ligeledes -1,25 procent. Derimod fastholder Jyske Realkredit sin sats på -0,95 procent og har ikke planer om at ændre den, mens Nordea Realkredit fastholder -1,15 procent, men ikke vil kommentere om den vil blive ændret

Det betyder, at RD, Nordea Kredit og nu også Totalkredit tjener betydelige beløb på kundernes tvungne indlån i op til fem måneder. Med de seneste ændringer skal kunden ved låneomlægning på 3 mio. kr. betale 3125 kr. om måneden, og 15.000 kr. ved indestående på fem måneder. Instituttets rene fortjeneste er ca. 1250 kr. om måneden, eller godt 6000 kr. for fem måneder.

ET TAG SELV-BORD

Økonomisk Ugebrev spurgt Totalkredit, hvorfor instituttet forøger minusrenter så markant: ”Jeg kan oplyse, at mellemregningsrenten fastsættes som Nationalbankens indskudsbevisrente med et fradrag på op til 1 procentpoint, hvilket ikke er ændret. Der er ikke en-til-en sammenhæng mellem ændringer i Nationalbankens indskudsbevisrente og mellemregningsrenten. Mellemregningsrenten afhænger f.eks. også af, hvad vi generelt kan få penge forrentet til. Mellemregningsrenten har ikke været ændret i en længere årrække, selvom renterne har været generelt faldende,” skriver seniorkonsulent Mikkel Svane-Petersen fra Nykredit/Totalkredit.

Realkreditrådgiver René Poulsen fra det uafhængige rådgivningsfirma Realråd betegner området som et rent tag selvbord for realkreditinstitutterne. ”Sagen er desværre den, at realkreditinstitutterne kan fastsætte mellemregningsrenten som de vil. Når først kunderne har optaget et lån, kan de ikke gøre noget ved det. De er simpelthen nødt til at acceptere renten, hvis de vil lave en pari-straksopsigelse,” siger René Poulsen.

”Alternativet er at indfri lånet til en termin, men så har de til gengæld en kursrisiko på det nye lån, hvis der er tale om en lånekonvertering.”

Eksemplet med mellemregningsrenten kommer oven på flere andre gebyrstramninger. Fra 2016 til 2018 har der været tale om, at listepriserne for gebyrer i gennemsnit er steget med 16 procent.