Realkreditten modarbejder MIFID II’s krav om transparens

I al ubemærkethed er det lykkedes for flere realkreditinstitutter at tilsidesætte en række krav om åbenhed, der ellers er en følge af EU-direktivet MIFID II. Det er sket med Finanstilsynets velsignelse, men uden at fortælle offentligheden noget som helst. Økonomisk Ugebrev har fået forelagt et konkret eksempel fra en erhvervskunde.

Økonomisk Ugebrev kan nu dokumentere, at flere realkreditinstitutters afvisning af overførsel af obligationer til låntager handler om at styre uden om kravene i EU-direktivet MiFID II. Resultatet er, at beskyttelsen af låntagerne faktisk bliver forringet i stedet for at blive forbedret. Økonomisk Ugebrev har fået indsigt i en konkret lånesag fra en stor erhvervskunde, nemlig det almennyttige boligselskab Baldersbo, det største boligselskab i Ballerup Kommune.

Ønske afvist af RD

Ifølge boligselskabets direktør Søren B. Christiansen afviser Realkredit Danmark i en konkret sag at overføre obligationerne fra det nye lån til boligselskabet. ”I forbindelse med en konkret lånesag ønskede vi at få overført obligationerne til vores investeringsdepot i stedet for at sælge dem. I første omgang fik vi at vide, at der ikke står noget i ”Låntyper og forretningsbetingelser” om, at vi har denne mulighed, og at det derfor ikke kunne lade sig gøre,” siger direktør Søren B. Christiansen.

”Det vil jeg naturligvis ikke lade mig feje af med. Det må indlysende være vores obligationer, når vi optager lånet. Det virker helt absurd, at hvis vi vil placere dem i vores eget depot, så skal vi først lade Realkredit Danmark sælge dem, betale kurtage og kursskæring, og derefter kan vi købe de samme papirer og en gang mere betale omkostninger,” siger Søren B. Christiansen.

Men det er rent faktisk det, Realkredit Danmark mener kunden skal, hvis man vil have papirerne i eget depot. I den konkrete sag var der tale om et mindre lån, men det er ikke afgørende. Ifølge Søren B. Christiansen har Baldersbo i alt 3700 almene boliger og realkreditlån for 870 mio. kr. Det kan dermed blive ganske store beløb i ekstra omkostninger, boligselskabet skal betale, hvis Realkredit Danmark fastholder den nye praksis.

”Jeg forfølger fortsat sagen og har gentagne gange bedt om en uddybende forklaring fra Realkredit Danmark på, hvorfor man ikke vil overføre obligationer,” siger Søren B. Christiansen.

Chefjurist Jacob Elverum fra Realkredit Danmark har i et længere svar til Søren B. Christiansen forklaret baggrunden for, at man ikke vil overføre obligationerne. Han omtaler, at der ikke har været stor efterspørgsel, og at man derfor har fjernet muligheden.

Giver Mifid II skylden

Men herudover henviser RD til MiFID II: ”Det handler simpelthen om pligten til at indberette lånetransaktioner til Finanstilsynet. Det danske realkreditsystem er, som du ved, bygget op om realkreditlån fundet med realkreditobligationer med en tæt sammenhæng mellem låne- og obligationssiden. Obligationssiden er helt naturligt underlagt reglerne i MiFID II, der bl.a. indbefatter regler om best execution. Realkreditsektoren mener ikke, at lånesiden med almindelig indfrielse, optagelse og refinansiering af realkreditlån, hvor obligationerne ikke bliver udleveret eller tilhører kunden, er transaktioner med værdipapirer. Derfor mener realkreditinstitutterne ikke, at de skal indberette oplysninger om almindelig indfrielse, optagelse og refinansiering af realkreditlån, hvor obligationerne ikke bliver udleveret, til Finanstilsynet som transaktioner,” skriver Jacob Elverum i mailen.

Herefter er der en beskrivelse af de forskellige krav til registrering. ”Finanstilsynet var heldigvis enig i vores vurdering, så lånesiden blev holdt udenfor MiFID II. Når der så alligevel er forskel mellem de enkelte realkreditinstitutter, skyldes det, at nogle institutter rent faktisk overfører obligationerne til et af kunden ejet depot i et pengeinstitut, der så typisk sælger obligationerne for kunden. Det vil sige, at kunden rent faktisk i en periode er ejer af obligationerne. Derved sker der en transaktion, som skal indberettes,” skriver Jacob Elverum.

Læs resten af artiklen, blandt andet med kritiske kommentarer fra Carsten Tanggaard, professor ved Aarhus Universitet, her.

Ejlif Thomasen