Danskernes tillid til deres egen fremtidige privatøkonomi er de seneste 3-4 måneder dykket kraftigt, og deres syn på dansk økonomi er på et historisk lavpunkt. Men en granskning af realkreditinstitutternes udlånstab og restancer ud over 90 dage på terminsbetalinger viser kun mindre svaghedstegn.
I realkreditinstitutternes netop fremlagte regnskaber for årets første kvartal er der ingen som helst indikationer på stigende udlånstab. Man skal dykke ned i de detaljerede data fra de såkaldte EBCD-statistikker, som institutterne skal rapportere hvert kvartal. Her er der igen mindre indikationer på svaghedstegn, ligesom i data fra Q4.
Danske Bank-ejede RD skriver i Q1-regnskabet, at ”…kreditkvaliteten forblev stærk, og nedskrivninger på udlån udgjorde i 1. kvartal 2025 en nettotilbageførsel på 89 mio. kr. (mod en nedskrivning på 199 mio. kr. samme kvartal sidste år).”
Videre forklares det, at ”… nedskrivninger på udlån var positivt påvirket af en tilbageførsel af modelberegnede nedskrivninger på 118 mio. kr. som følge af den fortsat positive effekt af lavere inflation og renter. Korrektivkontoen udgjorde pr. 31. marts 2025 2.851 mio. kr. (31. december 2024: 2.968 mio. kr.).”
Q1-regnskabet blev altså påvirket positivt af en indtægtsførsel af tidligere hensættelser, og den finansielle tabsbuffer blev tilsvarende reduceret. Det kunne indikere en underliggende stabil kreditkvalitet.
Nykredits datterselskab Totalkredit bogførte sidste kvartal nedskrivninger for 55 mio. kr. mod 52 mio. kr. kvartalet før og 125 mio. kr. hele sidste år. I det summariske Q1-regnskab for hele koncernen oplyses kortfattet, at ”… kreditkvaliteten vurderes fortsat at være tilfredsstillende, og nedskrivningerne ligger på et lavt niveau grundet den fortsat stærke udvikling i dansk økonomi og kundernes gode kreditkvalitet. Det danske ejendoms- og arbejdsmarked står fortsat stærkt, men det geopolitiske og makroøkonomiske landskab er dog usikkert.” I noterne oplyses det, at Totalkredit-bankerne har betalt 25 mio. kr. af de øge udlånshensættelser i året første kvartal, i henhold til den aftale, der foreligger.
Nordea fremlægger ikke regnskabstal for det danske datterselskab Nordea Kredit i Q1, men det fremgår af bankens factbook, at næsten hele udlånet til private er realkreditudlån, og at der i årets første kvartal er indtægtsført fire mio. euro, ca. 30 mio. kr. Bankens nettorenteindtægter i Danmark fra private har da også holdt sig stabilt, modsat de fleste andre banker med faldende nettorenter.
Jyske Kredit skriver i Q1-regnskabet blot, at ”… nedskrivninger på udlån mv. ligger forsat på et lavt niveau og udgør en udgift på 11 mio. kr. mod en udgift på 21 mio. kr. i Q1 2024. Den samlede nedskrivningssaldo udgør 1.182 mio. kr. pr. 31. marts 2025 mod 1.177 mio. kr. ultimo 2024.” Nedskrivningerne var lavere end i Q4 2024 på 33 mio. kr.
Graver man et spadestik dybere i kreditkvaliteten i de fire institutter, er der fortsat indikationer på let øgede svagheder. For Nordea Kredit steg de realiserede tab til otte mio. kr. fra fem mio. kr. for et år siden.
Restancer for ejerboligbetalinger hos Nordea Kredit ud over 90 dage er steget til 0,17 pct. mod 0,15 pct. for et år siden. For lån i fritidshuse er 90 dages-restancerne steget fra 0,13 pct. for et år siden til nu 0,21 pct.
Hos RD er restancer ud over 90 dage for ejerbolig-lånere faldet lidt, fra 0,21 pct. for et år siden til nu 0,15 pct., og for sommerhuse er restanceandelen faldet fra 0,15 pct. til nu 0,09 pct.
Hos Jyske Kredit er restanceandelen for ejerboliger stort set den samme, på 0,10 pct., som for et år siden. Og for fritidshuse let faldende til 0,06 pct..
Nykredit har haft faldende restancer: Fra 0,09 procent i Q1 2024 til 0,05 pct. i seneste kvartal for ejerboliger. For sommerhuse er den faldet fra 0,05 pct. til 0,04 pct. For erhverv og landbrug har de i visse kvartaler være belastet af høje restanceprocenter på 0,3 og 0,4 pct., antageligt større problemcases.
Tendenserne i de ændrede restancer er ikke entydig. I negativ retning trækker, at stadig flere danskere ser vanskeligere privatøkonomisk vilkår forude. I positiv retning trækker, at de effektive realkreditrenter er faldende. Nationalbankens statistik viser, at i marts 2025 var betalingerne på 5,40 mio. kr. – i forhold til toppen på 5,7 mia. kr. i november 2024.
De korte europæiske statsrenter indikerer, at den europæiske centralbank, ECB, vil levere i underkanten af to rentesænkninger mere det næste år. Til gengæld signalerer den lange rente stor usikkerhed om renteudviklingen de kommende år.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
