Nationalbankens aktuelle redegørelse for dansk økonomi viser, at BNP-væksten de kommende år reelt holdes oppe af massive finanspolitiske lempelser. Skælles positive vækst-effekter fra Tyrafeltet i Nordsøen, Novo Nordisks produktion i udlandet og massive offentlige investeringer i militærudstyr fra, ligner det en meget svag underliggende dansk økonomi. Derfor er det meget oplagt, at regeringen nu træder hårdt på den finanspolitiske speeder, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Som sædvanlig giver Nationalbankens redegørelser om dansk økonomi bedre mulighed for at lægge et puslespil om den reelle udvikling i den hjemlige brede samfundsøkonomi end regeringens redegørelser. Selvom Nationalbankens historiefortælling om en sund og stærk dansk økonomi meget ligner regeringens maleri, kan man udlede mere på baggrund af de enkelte byggeklodser.
Billedet er fortsat, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet flere gange tidligere, at den underliggende BNP-vækst i dansk økonomi kører på vågeblus.
Nationalbankens skøn i den nye halvårs-redegørelse lyder dog på en BNP-vækst på 2,0 pct. i år, det samme næste år og 1,7 pct. i 2026.
Næsten hele væksten trækkes imidlertid af forhold, som ikke har betydning for almindelige danskere i main street. Nemlig åbning af Tyrafeltet i Nordsøen, Novo Nordisks produktion i udlandet og offentligt indkøb af militærudstyr.
Nationalbanken skriver direkte, at “… Væksten i dansk BNP bærer i de kommende år præg af bidrag fra særligt genåbningen af Tyra-feltet og fra medicinalindustriens produktion og eksport, som i stort omfang produceres med arbejdskraft og kapital i udlandet (…) Produktion i udlandet under dansk ejerskab og genåbningen af gasfeltet Tyra skønnes at bidrage med 0,3 procentpoint til væksten i både 2025 og 2026.”
Militær oprustning
Sammen med vækstbidrag fra øget såkaldt offentlig produktion (statslige og kommunale selskaber som DSB og forsyningsselskaber) vil den underliggende vækst blive ca. halvanden pct. Se figur 1.
Nationalbanken skriver også, at den store joker i regnestykket er effekten af øgede offentlige udgifter til forsvarsinvesteringer. Omkring effekten på BNP-væksten oplyses det, at “… beregninger på Nationalbankens makroøkonomiske model, MONA, viser, at øgede forsvarsudgifter øger BNP med omkring 1 pct. i årene 2025-29.” Effekten afhænger også af det såkaldte importindhold, som det fremgår af figur 2.
Bundlinjen er altså, at uden øgede udgifter til militær oprustning ville den underliggende BNP-vækst være tættere på en halv pct. Det halve procentpoint i vækst er dog efter, at staten har trådt hårdt på speederen med en markant finanspolitisk lempelse.
Nationalbanken skønner, at det offentlige forbrug næ-
ste år øges til 4,2 pct. mod 1,9 pct. i år. Banken skriver, at ”…finanspolitikken i Danmark planlægges at blive lempet betydeligt med regeringens udspil til finansloven for 2026. Lempelsen skyldes både forøgelsen af forsvarsudgifterne og nye politiske prioriteter såsom et løft af forbrugsudgifterne i økonomiaftalerne med kommuner og regioner og nedsættelsen af en række punktafgifter, heriblandt elafgiften.”
Med andre ord tyder meget på, at den underliggende samfundsvækst ville være negativ, hvis ikke regeringen havde trådt på den finanspolitiske speeder. Især den del af de øgede offentlige udgifter, der vedrører lavere elafgifter og andre forbrugsrettede tiltag, vil have stor effekt på BNP.
Dette underbygges af, at Nationalbanken selv skønner, at BNP-væksten i 2027 kun bliver én pct. uden de særlige bidrag, svarende til vækstbidraget fra militær-investeringer. Korrigeret for disse forhold vil bundlinjen blive en ren-nulvækst, og her er endda indregnet de positive effekter af de finanspolitiske tiltag.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
