Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━
Regeringen er gået all in på den politisk korrekte dagsorden om, at vi skal have flere kvindelige iværksættere, fordi der ikke er så mange af dem. Men der påpeges ikke barrierer for kvinderne, så det må antages, at der er lige vilkår. Måske skal kvinderne så særbehandles? I en afsluttende bemærkning i erhvervsminister Morten Bødskovs analyse næves det nærmest i en indskudt parentes, at “Dog peger Erhvervsstyrelsen, som står bag tallene i figur 3, på, at økonomisk tryghed er vigtigt for relativt flere kvindelige iværksættere (71 pct.), sammenlignet med mandlige iværksættere.” Nå, ok, så er det måske derfor.
Endnu mere underlig er analysens afsnit om børsnotering af vækstvirksomheder: Den forbigår behændigt alle de problemer, der har været med at fastholde og genskabe tillid til både First North og svenske Spotlight de seneste år, og at mistilliden har bortjaget de fleste investorer, som er det afgørende livsgrundlag for den slags vækstbørser. I en afsluttende bemærkning til afsnittet om at skaffe vækstkapital via en vækstbørs hedder det intetsigende: “Der er mange faktorer, der kan have betydning for antallet af børsnoteringer – herunder fx generel aktiekultur, regulering af børser og prospekter samt regler for beskatning af eventuelle værdistigninger efter notering.”
Der glides hurtigt over de tal i analysen, som viser, at Danmark har et stort problem med at sikre, at startups overlever og udvikler sig til egentlige vækstvirksomheder. Forklaringerne på den manglende vækst virker temmelig overfladiske og søgte: “Årsagerne til, at vi har få vækstvirksomheder, kan være mangeartede. For nogle iværksættere kan det være et udtryk for, at vækst ikke er det primære mål, mens vejen til vækst for andre virksomheder kan være forholdsvis lang – f.eks. hvis virksomheden baserer sig på udvikling af helt nye løsninger eller produkter, hvilket kan gøre det vanskeligere at rejse den nødvendige kapital.”
Måske har analysen om iværksætteri sat noget godt i gang: Afvikling af lagerbeskatningen for små børsnoterede vækstselskaber, som har været ødelæggende for børsnoteringsmiljøet. Problemet med lagerbeskatningen nævnes ikke med et eneste ord i erhvervsministerens 33 sider lange analyse af vilkår og udfordringer for danske vækstvirksomheder. Men forleden landede dette spørgsmål på skatteministerens bord: “Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af en målrettet justering af reglerne for lagerbeskatning af porteføljeaktier (i selskabseje) i Small Cap-virksomheder? Konsekvenserne bedes beregnet ud fra følgende forudsætninger: – Omfatter udelukkende porteføljeaktier (i selskabseje) i Small Cap virksomheder. – Omfatter de første fem år efter børsnoteringen af den pågældende virksomhed. – Det lægges til grund, at der alene er tale om en udsættelse af den tvungne overgang til lagerbeskatning, ikke om en udsættelse af overgangen til den højere beskatning, der også følger med børsnotering (22 pct. selskabsskat på både udbytter og evt. realiserede avancer i perioden fra børsnotering til overgangen til lagerbeskatning). – Evt. udbytter samt realiserede avancer vil være skattepligtige. – Senest når perioden udløber, vil selskabet skulle overgå til lagerbeskatning og i den forbindelse betale skat af værditilvæksten af aktierne siden børsnoteringen.” Håbet for iværksætterne er dog kun lysegrønt, da regeringen for nylig afviste et beslutningsforslag i folketingssalen om af afskaffe lagerbeskatningen.
Morten W. Langer
