De tre aktører bag transaktionen, hvor Berlingske Media i slutningen af 2024 blev solgt til norske Amedia af den tidligere ejer, belgiske DPG Media, har gjort et næsten umuligt at gennemskue, hvad den reelle salgspris endte på. Økonomisk Ugebrev har gravet i regnskaberne fra de to udenlandske mediekoncerner, og de to danske Berlingske-selskaber. Chefredaktør Morten W. Langer kalder konklusionen højst overraskende. Udenlandske ejere har drænet Berlingske for knap én mia. kr. over årerne
Da Berlingske Medie den 3. december sidste år meddelte (link-https://www.berlingskemedia.dk/pressemeddelser/53), at mediekoncernen var solgt til norske Amedia, kom det også uofficielt ret hurtigt frem, at salgsprisen var omkring 750 mio. kr. Det svarer meget godt til de faktuelle regnskabsoplysninger, som indikerer en salgspris på 780 mio. kr. Ifølge Amedias regnskab blev betalt kontant for købet af Berlingske Media på 1205 mio. NOK, svarende til knap 800 mio. kr. med dagens valutakurs.
Denne købspris på knap 800 mio. kr. er dog kun det halve af historien: Som tidligere beskrevet af Økonomisk Ugebrev link- ) havde Berlingske Media et nettotilgodehavende på ca. 700 mio. kr. hos ejeren DPG, som er opbygget over årerne ved at Berlingske har overført likviditeten fra de årlige overskud til ejere, altså en slags mellemværende.
Med andre ord har Berlingske reelt rådet over en kæmpe pengekasse. Og spørgsmålet er nu, hvad der er sket med den. Ifølge regnskabet for Berlingske Medias danske holdingselskab, Amedia Danmark aps, har Amedia overtaget denne gældspost i forbindelse med transaktionen.
I balancen for Amedia Danmark ApS pr. 31.12.2024 ses en gældspost, der hedder “Payables to group enterprises” på 691,6 mio. kr. Dette beløb svarer meget præcist til det tidligere tilgodehavende hos DPG Media og indikerer, at fordringen blev overført som en intern gældsforpligtelse til det nye moderselskab i forbindelse med ejerskiftet.
Med andre ord: Da Amedia overtog Berlingske Media, blev den tidligere mellemværende balance med DPG ikke indfriet kontant, men i stedet omdannet til intern gæld i Amedias selskabsstruktur. DPG Media fik altså lov til at beholde pengene, som i realiteten var gæld til Berlingske Media.
Dette mellemværende er altså overtaget af Berlingske Medias danske holdingselskab, og står bogfært som en gæld til det danske medieselskab. Det er altså ikke penge, som Amedia har haft oppe af lommen.
Den tidligere ejer har altså fået dobbelt så meget ud af salget, som tidligere anslået: DPG Media har realiseret værdien af både aktiver og mellemværender i salget. Ejeren har få en kontant gevinst, og sluppet for at skulle tilbagebetale gælden til datterselskabet, da denne nu er “internaliseret” i Amedias koncern. Ret beset kunne DPG Media tidligere have udbetalt mellemværendet som udbytte, hvorved den valgte bogføring virker logisk.
Ved at Amedia nu overtager denne forpligtelse, fremstår Berlingske Media med en uændret soliditet og kapitalstyrke. I årsregnskabet for 2024, som netop er offentliggjort, fremgår det, at tilgodehavender fra koncernselskaber er 689 mio. kr. mod 868 mio. kr. ved udgangen af 2023.
Ifølge regnskabet er der også udbetalt ekstraordinært udbytte på 190 mio. kr. fra Berlingske Media, hvorved medieselskabets egenkapital er dykket ca. 130 mio. kr. Det står ikke oplyst i moderselskabet, Amedia Danmark, hvem der har modtaget dette udbytte. Men kan både være Amedia og DPG Media, der har hævet dette udbytte. Økonomisk Ugebrev har spurgt CEO Anders Krab-Johansen fra Berlingske Media om det er den tidligere ejer eller den nye ejer, der har hævet 190 mio. kr. i udbytte. Det ønsker han ikke at svare på og henviser til DPG Media.
Samlet set har udenlandske ejere under alle omstændigheder drænet Berlingske Media for knap én milliard kroner de seneste år. Det sår tvivl om holdbarheden af den danske mediestøtte, hvor det næppe har været hensigten at pengene skulle sendes videre til udenlandske ejere. Aktørerne bag den seneste transaktion har da også gjprt alt hvad de kunne for at sløre realiteterne.
I forhold til sammenlignelige medievirksomheder synes transaktionsprisen på Berlingske Media både at være meget lav og meget høj. Køberen har reelt givet en kontantpris på ca. 12 gange ebitda-driftsoverskuddet for Berlingske Media, baseret på de 780 mio. kr. og et ebitda-resultat før ekstraordinære omkostninger på 65 mio. kr. Hvis Almedia har hævet de 190 mio. kr. er multiplen kun ni.
På den anden side har DPG Media reelt fået værdier for 780 mio. kr. plus 700 mio. kr. i gældseftergivelse. Det svarer til en ebitda-multibel på 23 gange overskuddet. Det er en meget høj pris for en traditionel medievirksomhed, som ikke er 100 procent digitaliseret, og som kan stå foran store udfordringer med skærpet konkurrence fra personificerede AI-generede main stream nyheder.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.